Humaniora er studiet af mennesket og dets samspil med verden. En humanistisk universitetsuddannelse handler
om at undersøge og forstå, hvordan vi som mennesker tænker, føler, handler og udtrykker os i samspil med den kultur og den historiske tid, vi er en del af.
Når du læser en humanistisk uddannelse, fokuserer du på den menneskelige dimension i fx samfundsforhold og politik, sprog og kommunikation, historie og kultur, kunst og æstetik og moderne medier og teknologier.
På Humanistisk Bachelor får du undervisning i blandt andet sprogvidenskab, litteraturanalyse, kommunikation, moderne medier, filosofi, videnskabsteori, historie, kulturstudier, pædagogik og psykologi.
Sideløbende med dine teoretiske kurser skriver du projekter, hvor du kan gå i dybden med de problemstillinger, du synes er interessante, og du kan lære at anvende din teoretiske viden og metodiske redskaber fra kurserne i praksis. Du kan fx skrive projekt om aktuelle, samfundsrelevante problemstillinger såsom klimaforandringer, globalisering, digitalisering, fattigdom eller migration.
Det første år på uddannelsen arbejder du tværfagligt med humaniora. Det giver dig viden om centrale humanistiske begreber, teorier og metoder, som du kan bruge, uanset hvilken specialisering du vælger. Fra andet år begynder du at specialisere dig i to bachelorfag.
Din hverdag på studiet
På Humanistisk Bachelor bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Fra din første dag som studerende kommer du til at høre til et hold af medstuderende, som du følges med i det første halvandet år af uddannelsen. Humanistisk Bachelor har sine egne bygninger på RUC’s campus, og du vil blive en del af et hus, hvor du har din faste base sammen med dine medstuderende.
Vil du opleve, hvordan det er at være studerende på Humanistisk Bachelor? Prøv to dages studiepraktik og få en fornemmelse af, om uddannelsen er noget for dig.
Fra bachelor til kandidat
Dit valg af bachelorfag er med til at afgøre, hvilke kandidatuddannelser du har adgang til. De mest oplagte kandidatuddannelser efter Humanistisk Bachelor er:
Tjek din adgang
Få overblik over hvad de forskellige fagkombinationer giver adgang til:
- Tjek adgangskravene på hver enkelt kandidatuddannelse
- Tjek forskellige kombinationer af bachelorfag i adgangsguiden
Karriere
Afhængig af, hvad du har valgt at specialisere dig i, vil du kunne søge job inden for en lang række forskellige brancher - fra it-branchen til handelsvirksomheder, offentlige styrelser eller kommuner, små og store private virksomheder, rådgivningsvirksomheder inden for kultur, turisme, oplevelsesøkonomi, og meget mere.
Efter din kandidatuddannelse har du også mulighed for at videreuddanne dig som forsker, dvs. tage en ph.d.-grad og eventuelt blive ansat som forsker.
Eksempler på jobs, som humanistiske kandidater fra RUC har:
- Head of Recruitment, Wunderman
- Nordic Publicist, The Walt Disney Company
- Projektmedarbejder, Kulturium Ishøj
- PA og Project specialist, Novo Nordisk Fonden
- Proceschef, Barslund Group
- Karrierekonsulent, HK Danmark
- Projektleder, DR Nyheder
- Kommunikationsrådgiver
- Studievejleder