RUC lægger vægt på at skabe den højst mulige kvalitet i uddannelserne – ved at bruge ressourcerne bedst muligt, ved at inddrage de studerende og aftagerne bedst muligt, og ved hele tiden at følge op på konstaterede problemer med konkrete handlinger.
De studerende skal på RUC møde uddannelser med undervisning af høj pædagogisk og forsknings-mæssig kvalitet, et godt og rummeligt studiemiljø og uddannelser, der giver de kompetencer som der efterspørges på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi systematisk og målrettet med at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans.
En række politikker og procedurer sikrer, at der er konsekvens i RUC’s kvalitetssikringspraksis. Herunder kan du læse om kvalitetsarbejde og kvalitetssikringssystemets opbygning, ansvarsfordeling og anvendelse og få overblik over de mest relevante dokumenter.
Kvalitetssikring på RUC
Kvalitetssikringsarbejdet på RUC tager højde for RUC’s opbygning og grundlag. Således er der tæt sammenhæng mellem vores uddannelsesmodel, strategi og de måder, vi arbejdet med kvalitet på.
Kvalitetssikringssystemet tegner en ensartet og gennemskuelig ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelserne. Systemet betjener sig af en række værktøjer, lige fra evaluering af undervisning til monitorering af nøgletal, der tilsammen understøtter arbejdet med at sikre og udvikle uddannelseskvaliteten på Roskilde Universitet. Et godt system bringer os dog kun et stykke ad vejen. For at systemet fungerer optimalt, skal vi tage fælles ansvar. Et velfungerende kvalitetssikringssystem baserer sig på en velfungerende daglig praksis, hvor alle på RUC har en rolle – både undervisere, studerende, administrativt personale og ledelse.
Kvalitetssikringssystemet er overordnet forankret hos rektor, som har ansvaret for at implementere RUC’s strategi og kvalitetssikringsindsatser. Dekanen har ansvaret for, at uddannelserne på vedkommendes institut kvalitetssikres med udgangspunkt i RUC’s kvalitetssikringssystem, herunder at godkende studieleder- og institutrapporter og sikre opfølgning på handlingsplaner. I praksis er det prodekanerne der har det daglige arbejde med kvalitetssikring af institutternes uddannelser på delegation fra dekanen. Studielederen har en vigtig opgave med de årlige studielederrapporter, herunder at beskrive og følge op på kvalitetsudfordringer på uddannelserne og udarbejde handlingsplaner, som studienævnet efterfølgende godkender. RUC Uddannelse & Studerende har ansvaret for udarbejdelse og vedligeholdelse af kvalitetssikringssystemet, herunder udarbejdelse af centrale uddannelsesnøgletal og analyser samt understøttelse af rektor. Decentralt understøtter uddannelsesmedarbejderne på institutterne studieleder og studienævns arbejde med uddannelseskvalitet.
Arbejdet med at udvikle og sikre kvaliteten af uddannelserne, er beskrevet i kvalitetssikringspolitikken, som du finder herunder. I politikken fastlægges de overordnede rammer, principper og målsætninger for kvalitetsarbejdet. De tre grundlagsdokumenter beskriver RUC´s visioner og praksis på tre centrale områder; pædagogisk profil, tværfaglighed og forskningsbasering. Grundlagsdokumenterne udgør et fælles fundament for uddannelserne på tværs af universitetet.
- Politik for kvalitetssikring og –udvikling af uddannelser (pdf)
- Grundlagsdokument - Pædagogisk profil på Roskilde Universitet (pdf)
- Grundlagsdokument - Tværfaglighed på Roskilde Universitet (pdf)
- Grundlagsdokument - Forskningsbasering af uddannelser på Roskilde Universitet (pdf)
De centrale elementer i kvalitetssikringssystemet
RUC’s samlede kvalitetssikringssystem har til formål løbende og systematisk at sikre uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold samt relevans. Det omfatter alle universitetets bachelor-, kandidat- og videreuddannelser, og det fokuserer på både de samlede uddannelser og den konkrete undervisning.
De centrale elementer i kvalitetssikringssystemet er monitoreringssystemet, afrapporteringssystemet og de interne uddannelsesevalueringer. Monitorering af uddannelserne gennem uddannelses-nøgletal er gennemgående for de 3 systemer. I monitoreringssystemet tilgår uddannelsesnøgletal for alle universitetets uddannelser universitetsledelsen, som træffer afgørelse om, hvilke uddannelser der eventuelt skal udtages til øget monitorering. Afrapporteringssystemet består af 3 typer af rapporter: studielederrapporter, institutternes uddannelsesrapporter og RUC uddannelsesrapport. I rapporterne identificeres eventuelle udfordringer på de respektive niveauer, og der udarbejdes handlingsplaner, der adresserer disse udfordringer. Ved de interne uddannelsesevalueringer inddrages eksterne eksperter i evaluering af uddannelserne.
Figur 3: Figuren viser hvordan de tre typer af rapporter i afrapporteringssystemet spiller sammen med monitoreringssystemet (4) og de interne uddannelsesevalueringer (5). Monitoreringssystemet indeholder uddannelsesnøgletal for alle RUC’ uddannelser, og disse tal går igen i studielederrapporterne (1), der udarbejdes for de enkelte uddannelser. Institutternes uddannelsesrapporter (2) samler op på institutniveau, og RUC uddannelsesrapport (3) samler op på et overordnet niveau og udstikker på baggrund af dette indsatsområder for det kommende års uddannelseskvalitetsarbejde. De interne uddannelsesevalueringer indeholder ligeledes uddannelsesnøgletallene, og i de år hvor uddannelserne gennemgår interne uddannelsesevalueringer, træder disse i stedet for studielederrapporterne.
1) Studielederrapport udarbejdes af studielederen med udgangspunkt i en skabelon og nøgletal for uddannelsen samt markering af eventuelle overskridelser af standarderne. Rapporten består af en gennemgang af uddannelsen bl.a. pba. nøgletal, en status på arbejdet med sidste års handlingsplan samt en handlingsplan for det kommende år. Studienævnet godkender handlingsplanen og dekanen godkender den samlede rapport. I de år hvor der udarbejdes intern uddannelsesevaluering, afløser denne studielederrapporten.
2) Instituttets uddannelsesrapporter udarbejdes af prodekanen og godkendes af dekanen. Rapporterne indeholder en gennemgang af instituttets fag/uddannelser bl.a. pba. nøgletallene. Endvidere indeholder de en opfølgning på sidste års handlingsplan samt en handlingsplan for det kommende år. Rapporterne forelægges universitetsledelsen (UL).
3) RUC uddannelsesrapport På baggrund af institutternes uddannelsesrapporter udarbejdes RUC uddannelsesrapport (RUR), hvor de strategiske indsatsområder for det kommende år fastlægges. Rapporten indeholder endvidere en opsamling på arbejdet med det seneste års indsatsområder. I tillæg til RUR udarbejdes en handlingsplan på RUC-niveau for de strategiske indsatsområder. RUR godkendes af rektor og forelægges UL.
4) Monitoreringssystemet indeholder nøgletal for alle RUC’s uddannelser samt markering af eventuelle overskridelser af de fastsatte standarder.UL træffer pba. dette afgørelse om, hvilke fag/uddannelser, der evt. skal udtages til øget monitorering. Det markeres i skabelonerne for studielederrapporterne, hvilke nøgletal der skal følges op på i studielederrapporternes handlingsplaner.
5) Interne uddannelsesevalueringer med deltagelse af eksterne eksperter gennemføres for alle uddannelser hvert 6. år. Studieleder har ansvar for at udarbejde evalueringsrapporten, der indeholder analyser samt status og fremtidsperspektiver for uddannelsen. Dekanen godkender den samlede rapport. En intern uddannelsesevaluering afløser udarbejdelse af den årlige studielederrapport, hvorfor den godkendte evalueringsrapport indgår i RUC’s samlede afrapporteringssystem. Handlingsplanens punkter overføres endvidere til det efterfølgende års studielederrapport.
Arbejdet med kvalitetssikring af uddannelserne
Universitetets problemorienterede, faglige og tværfaglige tilgang kommer på uddannelsesområdet til udtryk i problemorienteret projektlæring (PPL) – en uddannelsesmodel der bygger på en række principper som fælles pejlemærker for uddannelserne. Det centrale i modellen er det problemorienterede projektarbejde, som udgør mindst halvdelen af uddannelsen. Uddannelsesmodellen er fælles for alle universitetets uddannelser.
Alle universitetets uddannelser indgår i arbejdet med kvalitetssikring via kvalitetssikringssystemet, som er bygget op omkring et klassisk kvalitetshjul: (1) en række input indsamles (2) de analyseres og behandles; og (3) de giver anledning til opfølgende ledelsesinformation og handlinger. Disse tre primære elementer føder ind i hinanden i iterative processer, der har forskellig form og formål (se nedenstående figur). Processerne foregår løbende og systematisk og relaterer sig til standarder, som universitetet har besluttet at måle forskellige aspekter af uddannelseskvalitet op imod.
Centrale i arbejdet med at kvalitetssikre universitetets uddannelser er en række procedurer og retningslinjer, som løbende udvikles og tilpasses universitetets uddannelsesmodel og forskellige typer af uddannelser.