Forskning på Institut for Mennesker og Teknologi

Instituttets hovedområder

Forskningen på instituttet er organiseret i otte hovedområder: 

  • Hverdagslivets Socialpsykologi
  • Livslang Læring
  • Sundhedsfremme
  • Social Intervention & Socialt Entreprenørskab
  • Arbejdsliv 
  • Miljø, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik 
  • Rum, Sted, Mobilitet og By samt
  • Datalogi og Informatik

Forskningen i Hverdagslivets Socialpsykologi

Forskningen i Hverdagslivets Socialpsykologi er karakteriseret ved at belyse psykologiske problemstillinger som de manifesterer sig i hverdagslivet. Der fokuseres på psykologiske processer, sådan som de udspiller sig i de rum, som stærkest forbindes med hverdagen: hjem, familie, institution, arbejde, byrum og fællesskab, men også på hvordan processerne kan relateres til betydningsfulde psykologiske tematikker som f.eks. køn, klasse, etnicitet, teknologi og magt. Hertil kommer et fokus på, hvordan hverdagslivets psykologiske processer udfordres af generelle samfundsmæssige udviklinger.

Forskningen i Livslang Læring

Forskningen i Livslang Læring er orienteret mod at belyse læreprocesser i et livslangt perspektiv. Forskningen i livslang læring udmøntes i forhold til livsfaser (børn, unge, voksne, ældre), læringssammenhænge (uddannelse, institutioner, familie, arbejde, sundhed, sociale innovationsprocesser, professioner mv.) og læringsaspekter (kompetenceudvikling orienteringsevne, identitet mv.). Det grundlæggende sigte er at udvikle nuancerede forståelser af samspillet mellem menneskers vilkår for læring og de subjektive processer, der er involveret i lære- og forandringsprocesser, samt at bidrage til at udvikle innovative arbejds- og læringsmiljøer.

Forskningen i Sundhedsfremme

Forskningen i Sundhedsfremme studerer sundhed og sygdom ud fra samfundsmæssige, hverdagslige og subjektive perspektiver. Forskningen skaber viden om vilkår for sundhed, om sundhedspolitikker, om sundhedsinterventioner og om innovation i sundhedsindsatsen. Forhold og processer, der skaber læring og empowerment i sundhed, studeres og udvikles ud fra en præmis om, at der er en tæt sammenhæng mellem menneskers indflydelse og sundhedsfremme. Der arbejdes med teoriudvikling om, hvad sundhedsfremme repræsenterer, og hvilken rolle det spiller i forhold til forandringer i det senmoderne hverdagsliv, velfærdssamfundet og dets institutioner. 

Forskningen i Social Intervention og Socialt Entreprenørskab

Forskningen i Social Intervention og Socialt Entreprenørskab belyser og bidrager til udvikling af forskellige typer af indsatser i forhold til at løse samfundsmæssige udfordringer af social, kulturel, pædagogisk og psykologisk art. Forskningen i social intervention møder et samfundsmæssigt behov for forskningsbasering af design, planlægning, gennemførsel, dokumentation og evaluering af sociale interventioner samt et behov for at belyse problemstillinger og udvikle indsatser på tværs af administrative ressortområder, på tværs af professioner og på tværs af samfundsmæssige sektorer: det offentlige, det private og civilsamfundets organiseringer. Forskningen i socialt entreprenørskab fokuserer på hvordan social værdiskabelse kombineret med fornyelse og partnerskaber mellem offentlige myndigheder, frivillige organisationer og private virksomheder kan skabe nye velfærdsinitiativer og beskæftigelsesmuligheder.

Forskningen i Arbejdsliv

Forskningen i Arbejdsliv kombinerer en sociologisk, teknisk og samfundsteoretisk interesse for arbejdsmiljø, arbejdsliv og professioner med en interesse for hverdagslivets socialpsykologi og livslang læring. Arbejdsliv angiver en praktisk og forskningsmæssig interesse for det samfundsmæssige arbejde og dets udviklingsretning, herunder såvel udviklings- og læringspotentialer som udviklings- og læringsforhindringer og arbejdsmiljømæssige belastninger for medarbejderne. Profession angiver en interesse for det arbejde, der især er knyttet til de nye (velfærds-)professioner, og som udføres af sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, social- og sundhedsmedarbejdere m.v. Interessen for nyere udviklingstendenser indenfor mere klassiske arbejdslivsområder mødes således med en interesse for det såkaldte menneskearbejde, og temaer om arbejdsliv og læring mødes med temaer om psykisk arbejdsmiljø og andre aspekter af arbejdsmiljøet. Udover interessen for selve arbejdet orienterer forskningen sig mod arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelse samt mod en række uddannelser, der er knyttet til arbejdslivet, og desuden mod samspillet mellem læring i uddannelse og arbejdsliv.

Forskning i Miljø, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik

Forskning i Miljø, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik omfatter såvel identifikation af miljøbelastning og ikke bæredygtig ressourceudnyttelse som udvikling af kriterier og strategier for bæredygtig udvikling af virksomheder, sektorer, områder og økonomier. Den omfatter endvidere analyser af tendenser i den økonomiske og naturmæssige udvikling og analyser af den politik, regulering og planlægning, der styrer modernisering og overgange til bæredygtig udvikling. Endelig omfatter forskningen demokratiprocesser, deltagelse og interesser i udformningen af politik, regulering og planlægning.

Forskning i Rum, Sted, Mobilitet og By

Forskning i Rum, Sted, Mobilitet og By omfatter undersøgelser og identifikation af samfundets rumlige omorganisering. Der udforskes i relationen mellem hverdagsliv, kultur, bosætning og erhverv. Nye mobilitetsformer, social marginalisering, interkulturelle relationer, nye teknologier og kreative erhverv som kræver nye teoretiske og praktiske svar.  

Forskning Datalogi og Informatik 

It-systemer er blevet en vital del af nutidens samfund. Design, konstruktion, validering og evaluering af systemer, som bliver stadigt mere komplekse og sofistikerede, skaber nye forskningudfordringer, som tages op af de to forskningsgrupper "Bruger-drevet it-innovation" og "Programmering, Logik og Intelligente Systemer". Forståelsen af brugeres, kunders og forretningsområders behov begynder med en forståelse af mennesker i kontekst, som ligger til grund for styring af it-projekter og design af innovative it-løsninger og informationssystemer. Forskningen i disse områder bygger på og er inspireret af teorier om organisationers adfærd, sociologi, psykologi og ledelse. Konstruktion af pålidelige, intelligente og ressource-effektive systemer kræver grundforskning i det matematiske og logiske grundlag for vidensrepræsentation, algoritmer, programmeringssprog og -værktøjer. De overordnede tværvidenskabelige mål for en menneskefokuseret tilgang omfatter forskning i sikkerhed og privatlivets fred, intuitiv menneske-maskininteraktion, grænseflader baseret på naturligt sprog og datavisualisering. 

Forskningsstrategi for Institut for Mennesker og Teknologi

Forskningaktiviteter

Nedenfor kan du få et overblik over instituttets forskningsgrupper, -centre, og store projekter.