Forskning på Institut for Mennesker og Teknologi

Instituttets hovedområder

Forskningen på instituttet er organiseret i otte hovedområder: 

  • Hverdagslivets Socialpsykologi
  • Livslang Læring
  • Sundhedsfremme
  • Social Intervention & Socialt Entreprenørskab
  • Arbejdsliv 
  • Miljø, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik 
  • Rum, Sted, Mobilitet og By samt
  • Datalogi og Informatik

Forskningen i Hverdagslivets Socialpsykologi

Forskningen i Hverdagslivets Socialpsykologi er karakteriseret ved at belyse psykologiske problemstillinger som de manifesterer sig i hverdagslivet. Der fokuseres på psykologiske processer, sådan som de udspiller sig i de rum, som stærkest forbindes med hverdagen: hjem, familie, institution, arbejde, byrum og fællesskab, men også på hvordan processerne kan relateres til betydningsfulde psykologiske tematikker som f.eks. køn, klasse, etnicitet, teknologi og magt. Hertil kommer et fokus på, hvordan hverdagslivets psykologiske processer udfordres af generelle samfundsmæssige udviklinger.

Forskningen i Livslang Læring

Forskningen i Livslang Læring er orienteret mod at belyse læreprocesser i et livslangt perspektiv. Forskningen i livslang læring udmøntes i forhold til livsfaser (børn, unge, voksne, ældre), læringssammenhænge (uddannelse, institutioner, familie, arbejde, sundhed, sociale innovationsprocesser, professioner mv.) og læringsaspekter (kompetenceudvikling orienteringsevne, identitet mv.). Det grundlæggende sigte er at udvikle nuancerede forståelser af samspillet mellem menneskers vilkår for læring og de subjektive processer, der er involveret i lære- og forandringsprocesser, samt at bidrage til at udvikle innovative arbejds- og læringsmiljøer.

Forskningen i Sundhedsfremme

Forskningen i Sundhedsfremme studerer sundhed og sygdom ud fra samfundsmæssige, hverdagslige og subjektive perspektiver. Forskningen skaber viden om vilkår for sundhed, om sundhedspolitikker, om sundhedsinterventioner og om innovation i sundhedsindsatsen. Forhold og processer, der skaber læring og empowerment i sundhed, studeres og udvikles ud fra en præmis om, at der er en tæt sammenhæng mellem menneskers indflydelse og sundhedsfremme. Der arbejdes med teoriudvikling om, hvad sundhedsfremme repræsenterer, og hvilken rolle det spiller i forhold til forandringer i det senmoderne hverdagsliv, velfærdssamfundet og dets institutioner. 

Forskningen i Social Intervention og Socialt Entreprenørskab

Forskningen i Social Intervention og Socialt Entreprenørskab belyser og bidrager til udvikling af forskellige typer af indsatser i forhold til at løse samfundsmæssige udfordringer af social, kulturel, pædagogisk og psykologisk art. Forskningen i social intervention møder et samfundsmæssigt behov for forskningsbasering af design, planlægning, gennemførsel, dokumentation og evaluering af sociale interventioner samt et behov for at belyse problemstillinger og udvikle indsatser på tværs af administrative ressortområder, på tværs af professioner og på tværs af samfundsmæssige sektorer: det offentlige, det private og civilsamfundets organiseringer. Forskningen i socialt entreprenørskab fokuserer på hvordan social værdiskabelse kombineret med fornyelse og partnerskaber mellem offentlige myndigheder, frivillige organisationer og private virksomheder kan skabe nye velfærdsinitiativer og beskæftigelsesmuligheder.

Forskningen i Arbejdsliv

Forskningen i Arbejdsliv kombinerer en sociologisk, teknisk og samfundsteoretisk interesse for arbejdsmiljø, arbejdsliv og professioner med en interesse for hverdagslivets socialpsykologi og livslang læring. Arbejdsliv angiver en praktisk og forskningsmæssig interesse for det samfundsmæssige arbejde og dets udviklingsretning, herunder såvel udviklings- og læringspotentialer som udviklings- og læringsforhindringer og arbejdsmiljømæssige belastninger for medarbejderne. Profession angiver en interesse for det arbejde, der især er knyttet til de nye (velfærds-)professioner, og som udføres af sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, social- og sundhedsmedarbejdere m.v. Interessen for nyere udviklingstendenser indenfor mere klassiske arbejdslivsområder mødes således med en interesse for det såkaldte menneskearbejde, og temaer om arbejdsliv og læring mødes med temaer om psykisk arbejdsmiljø og andre aspekter af arbejdsmiljøet. Udover interessen for selve arbejdet orienterer forskningen sig mod arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelse samt mod en række uddannelser, der er knyttet til arbejdslivet, og desuden mod samspillet mellem læring i uddannelse og arbejdsliv.

Forskning i Miljø, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik

Forskning i Miljø, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik omfatter såvel identifikation af miljøbelastning og ikke bæredygtig ressourceudnyttelse som udvikling af kriterier og strategier for bæredygtig udvikling af virksomheder, sektorer, områder og økonomier. Den omfatter endvidere analyser af tendenser i den økonomiske og naturmæssige udvikling og analyser af den politik, regulering og planlægning, der styrer modernisering og overgange til bæredygtig udvikling. Endelig omfatter forskningen demokratiprocesser, deltagelse og interesser i udformningen af politik, regulering og planlægning.

Forskning i Rum, Sted, Mobilitet og By

Forskning i Rum, Sted, Mobilitet og By omfatter undersøgelser og identifikation af samfundets rumlige omorganisering. Der udforskes i relationen mellem hverdagsliv, kultur, bosætning og erhverv. Nye mobilitetsformer, social marginalisering, interkulturelle relationer, nye teknologier og kreative erhverv som kræver nye teoretiske og praktiske svar.  

Forskning Datalogi og Informatik 

It-systemer er blevet en vital del af nutidens samfund. Design, konstruktion, validering og evaluering af systemer, som bliver stadigt mere komplekse og sofistikerede, skaber nye forskningudfordringer, som tages op af de to forskningsgrupper "Bruger-drevet it-innovation" og "Programmering, Logik og Intelligente Systemer". Forståelsen af brugeres, kunders og forretningsområders behov begynder med en forståelse af mennesker i kontekst, som ligger til grund for styring af it-projekter og design af innovative it-løsninger og informationssystemer. Forskningen i disse områder bygger på og er inspireret af teorier om organisationers adfærd, sociologi, psykologi og ledelse. Konstruktion af pålidelige, intelligente og ressource-effektive systemer kræver grundforskning i det matematiske og logiske grundlag for vidensrepræsentation, algoritmer, programmeringssprog og -værktøjer. De overordnede tværvidenskabelige mål for en menneskefokuseret tilgang omfatter forskning i sikkerhed og privatlivets fred, intuitiv menneske-maskininteraktion, grænseflader baseret på naturligt sprog og datavisualisering. 

Forskningsstrategi for Institut for Mennesker og Teknologi

Forskningaktiviteter

Nedenfor kan du få et overblik over instituttets forskningsgrupper, -centre, og store projekter.

  • Center for Arbejdslivsstudier

    Center for Aktionsforskning og Demokratisk Samfundsudvikling

    Center for Arktiske Studier på RUC

    Center for Daginstitutionsforskning (CEDIF)

    Center for Maritim og Marin Forskning (CMMR)

    Center for Natur- og Nationalparkforskning (CNNF)

    Center for Turismeforskning (COF)

    Center for Organisationspsykologi (COP)

    Center for Socialt Entreprenørskab (CSE)

    Center for Sundhedsfremmeforskning (CSUF)
     

    CIRCLES - Centre for Interdisciplinary Research and Education in Circular Economy & Sustainability

    Forskningscenter for Problemorienteret Projektlæring

    Centre for Big Data

  • Arbejdsliv

    Forskningen i arbejdsliv kombinerer en sociologisk, teknisk og samfundsteoretisk interesse for arbejdsmiljø, arbejdsliv og professioner med en interesse for hverdagslivets socialpsykologi og livslang læring. Arbejdsliv angiver en praktisk og forskningsmæssig interesse for det samfundsmæssige arbejde og dets udviklingsretning, herunder såvel udviklings- og læringspotentialer som udviklings- og læringsforhindringer og arbejdsmiljømæssige belastninger for medarbejderne. Profession angiver en interesse for det arbejde, der især er knyttet til de nye (velfærds-)professioner, og som udføres af sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, social- og sundhedsmedarbejdere m.v. Interessen for nyere udviklingstendenser indenfor mere klassiske arbejdslivsområder mødes således med en interesse for det såkaldte menneskearbejde, og temaer om arbejdsliv og læring mødes med temaer om psykisk arbejdsmiljø og andre aspekter af arbejdsmiljøet. Udover interessen for selve arbejdet orienterer forskningen sig mod arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelse samt mod en række uddannelser, der er knyttet til arbejdslivet, og desuden mod samspillet mellem læring i uddannelse og arbejdsliv.

    Barndom, ungdom og familieliv 

    Forskningsgruppen om barndom, ungdom og familieliv forsker tværfagligt i børns og unges hverdagsliv på tværs af institutioner og familieliv. Den samlede forskningsindsats afdækker konsekvenserne af vedvarende samfundsmæssige moderniseringsprocesser for børn og unge samt for institutioner og familieliv.

    Bæredygtig digitalisering

    Forskningsgruppen - Bæredygtig Digitalisering (tidligere Brugerdreven IT Innovation) - har som udgangspunkt at analysere de behov som brugere, kunder, professionelle teams, organisatoriske enheder og virksomheder har og dermed anvende den viden til at konstruere innovative IT-løsninger. Formålene med gruppens forskning er at opnå mere succesfulde it-projekter og større fordele ved at bruge IT. Der er fokus på hvordan virksomheder styre, udvikler, implementere og bruger IT til at understøtte brugernes behov og forretningsstrategier. Internationalt er denne forskning målrettet de almindelige veletablerede forskningsmiljøer af informationssystemer (IS).

    Critical University Studies

    This group brings together researchers who map and analyse the university and its practices in their current and historical forms. The research of the group is trans- and interdisciplinary and draws on a range of traditions including policy sociology, ethnography, sociology of science, continental philosophy and critical psychology, and members work with a range of methods including international and comparative perspectives. While 'critical' means different things to the members of the group, and is an on-going point of discussion, the common denominator is a shared concern about the future of the university as a social institution.

    Hverdagsliv - køn, etnicitet og mangfoldighed

    Køn er en kategori, der i enhver kultur bruges til at definere bestemte rammer for individets handlinger. Betydningen af køn kan variere over tid og fra kultur til kultur, men det er en kategori, der altid gør en forskel. Derfor har forskningsgruppen særligt fokus på køn på tværs af de forskellige genstandsfelter. Vi ønsker at udforske betydningen af køn i og igennem forskellige kontekster for dermed at udvikle forståelser af kønnets betydninger henover forskellige genstandsfelter og ud fra forskellige teoretiske perspektiver.

    Miljø, Energi, Transport, Regulering, Innovation og Klimapolitik (METRIK)

    Forskningen har til formål at udvikle viden om samspillet mellem samfundsudviklingen og dens naturgrundlag. Denne viden danner grundlag for planlægning i forhold til miljø, energi, produktion og transport. Gruppens forskning er rettet imod tværfaglige problematikker, og omfatter dermed både naturvidenskabelige, teknologiske og samfundsvidenskabelige aspekter af problemer relateret til udvikling og udnyttelse af natur, ressourcer, infrastruktur og teknologi. 

    Organiseringer, Etik & Social Bæredygtig (OrgESS)

    Forskningsgruppen Organiseringer, Etik & Social Bæredygtig/OrgESS er en tværfaglig, samfundsvidenskabelig forskningsgruppe, der kombinerer sociologiske, antropologiske, organisationsteoretiske, filosofiske og psykologiske forskningsperspektiver. Forskningsgruppen beskæftiger sig med menneskers mangfoldige måder at forholde sig til de transformationer, som de til stadighed er involveret i som følge af direkte interventioner og samfundsmæssige eller organisatoriske forandringer.

    Programmering, logik og intelligente systemer

    Forskningsgruppen PLIS (Programming, Logic and Intelligent Systems) forsker i fundamenter, værktøjer og sprog til at udvikle tilpasningsdygtige, pålidelige og brugervenlige IT-systemer. Gruppens forskning dækker teori, sprog, værktøjer og semantiske modeller samt anvendelsesmuligheder.

    Mobilitet, Rum, Sted og Urbane Studier (MOSPUS)

    Forskningsgruppen undersøger samfundets rumlige omorganisering. Vi udforsker relationen mellem hverdagsliv, kultur, bosætning og erhverv. Nye mobilitetsformer, social marginalisering, interkulturelle relationer, nye teknologier og kreative erhverv kræver nye teoretiske og praktiske svar. 
     

    Subjekt, teknologi og social praksis 

    Forskningsgruppen fokuserer på undersøgelser af menneskers subjektivitet, erfaringer og virke i deres hverdagsliv på tværs af forskellige livskontekster. I forbindelse med den pluralitet af kontekster mennesker indgår i sammen med andre, har teknologier afgørende betydning for koordinering, socialitet og subjektivitet. Gennem undersøgelse af de sociale arrangementer af menneskelig praksis (som fx på en arbejdsplads, en børneinstitution, en sundhedspraksis) forsøger forskningen at belyse sammenhænge mellem hverdagslivets problemstillinger, perspektiver og teknologier - samt at analysere på hvilke måder disse sammenhænge har indflydelse på, hvordan menneskelige subjekter forstår hinanden og handler sammen.

    Sundhedsfremme og sundhedsstrategier

    Forskningsgruppen Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier er en tværvidenskabelig forskningsgruppe som bedriver kritisk forskning inden for områderne sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Forskningsgruppen ser ulighed i sundhed som sit kernefelt. Afsættet for forskningen er samfundsmæssige, organisatoriske, ideologiske og teknologiske transformationer, som medfører ændrede patient- og brugerroller, medborgerskab, nye forståelser af sygdom og sundhed, nye professionelle roller og funktioner. Som en del af disse ændringer ser vi også på forskydninger i distribueringen af sundhedsressourcer, herunder menneskelige, teknologiske, vidensmæssige og økonomiske ressourcer.

    Uddannelse, Social Inklusion og Profession

    Forskningsgruppens medlemmer arbejder med praksisorienterede hverdagslivsstudier af brugeres og professionelles deltagelsesmuligheder i velfærdssamfundet. Fokus er på videns- og praksisudvikling for såvel brugere og professionelle, som for de der uddanner og kvalificerer til velfærdsprofessionerne. Forskningen er rettet mod det pædagogiske og uddannelsesmæssige, det sundhedsmæssige og det sociale felt.  

  • Experience Lab
    FabLab

  • Se forskningsudvalget her