Studieskift eller universitetsskifte til en kandidatuddannelse på RUC
Præmisser for studieskift eller overflytning fra et andet universitet
- også kaldet administrativt studieskift
Har du gennemført mindst 1. års studier på en kandidatuddannelse, kan du søge om at blive indskrevet på 2. studieår på en af RUC's kandidatuddannelser.
Bemærk, at denne procedure ikke gælder for ansøgere, der søger om optagelse via DANS.
Betingelserne for administrativt studieskift:
- At du opfylder adgangskravene til den kandidatuddannelse til den kandidatuddannelse, du gerne vil skifte til.
- At du har bestået (eller inden studiestart består) studieelementer, der svarer til første år af den uddannelse, du søger på RUC. Universitetet vurderer, om de studieelementer, du har fra din anden uddannelse fagligt svarer til studieelementerne på første år af den uddannelse, du gerne vil skifte til. For yderligere information om fagligt indhold af første års studier, kontakt uddannelsens studievejledning. Alternativt kan du søge om optag via DANS søge om optag via DANS, og efterfølgende søge om startmerit.
- At der er ledige pladser på den søgte uddannelse. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, fordeles pladserne ved lodtrækning
Ansøgningsfrister
Du skal søge senest:
1. marts– hvis du ønsker studiestart 1. september
15. oktober – hvis du ønsker studiestart 1. februar
Såfremt du på ansøgningstidspunktet endnu ikke har bestået alle studieelementer, betinges din optagelse af, at du inden studiestart fremsender dokumentation for beståede studieelementer. Dokumentationen skal fremsendes til studienævnet for den søgte uddannelse.
Hvornår får jeg svar?
Du kan typisk forvente svar på din ansøgning hhv. den 15. juni (for studiestart september) og den 20. december (for studiestart februar).
Ansøgningsskema
Du skal downloade og udfylde blanketten til ansøgning om administrativt studieskift.
Ansøgningsprocedure for administrativt studieskift
Du søger om indskrivning uden om DANS, da du ikke søger optagelse på 1. studieår af kandidatuddannelsen. Proceduren på Roskilde Universitet er som følger:
1. Send ansøgning til Roskilde Universitet (se kontaktoplysninger her: ruc.dk/kontakt) og oplys os om hvilken uddannelse, du ønsker at søge indskrivning på. Du skal vedlægge følgende:
- Dokumentation for bestået bacheloruddannelse
- Dokumentation for indskrivning på nuværende uddannelse
- Dokumentation for de beståede studieelementer, der søges merit for
- Dokumentation for eksamenstilmelding for endnu ikke beståede studieelementer
- Beskrivelse af de studieelementer, der søges merit for
- Din egen vurdering af mulighed for merit på baggrund af ovenstående
2. Universitet foretager vurdering af ansøgningen og giver dig besked om optagelse eller afslag (inkl. klagevejledning).