Intro til uddannelsen

Lær at udvikle, designe, producere og afvikle events og performances

Performance Design er et fag, du læser som en del af din bacheloruddannelse på RUC. 

På bachelorfaget Performance Design lærer du analyse, udvikling og ledelse af events, festivaler, udstillinger og konferencer. Du studerer teori og praksis inden for bl.a. performance, lys- og lyddesign og kreative processer.

Du lærer at analysere og skabe bevidsthed og relationer mellem mennesker og virksomheder med fokus på sociale og oplevelsesmæssige aspekter af møder i fysiske rum. Der foretages analyser af målgruppens behov og værdier til brug for det praktiske design af det fysiske møde. 

Du arbejder med udvikling og afprøvning af nye koncepter og lærer at lave en koncept-beskrivelse. Du lærer at styre produktionsforløb helt frem til afvikling og evaluering af eventen. Sideløbende får du undervisning i produktions-analyse og i teori om moderne eventformer og deres organisation.

Fra bachelor til kandidat

En bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet giver dig adgang til at læse en kandidatuddannelse. Alt efter hvilke(t) fag du vælger på din bacheloruddannelse, har du adgang til en eller flere af vores  kandidatuddannelser.

Undervisere

Undervisere Performance Design