På Roskilde Universitet arbejder vi målrettet og systematisk med at udvikle og sikre kvaliteten og relevansen af vores uddannelser. De studerende skal møde undervisning af høj pædagogisk og forskningsmæssig kvalitet, et godt og rummeligt studiemiljø og uddannelser, der giver de studerende stærke kompetencer, der matcher arbejdsmarkedets behov – både nu og fremover. Universitetets ambition er at uddanne dygtige og engagerede dimittender, der er rustet til at tackle komplekse problemstillinger og bidrage til samfundets udvikling.
Kvalitetssikringsarbejdet på Roskilde Universitet tager højde for universitetets opbygning og grundlag. Således er der tæt sammenhæng mellem vores uddannelsesmodel, strategi og de måder, vi arbejder med uddannelseskvalitet på. Kvalitetssikringen er forankret i en stærk kvalitetskultur og der følges hele tiden op på konstaterede problemer med konkrete handlinger.
En række fælles principper danner fundamentet for kvalitetsarbejdet. Kvalitetssikringssystemet tegner en ensartet og gennemskuelig ramme for kvalitetsarbejdet på uddannelserne, og gennem de fem kvalitetsområder sikres det, at principper og målsætninger omsættes til praksis og at hele uddannelsesfor-løbet dermed løbende kvalitetssikres.
Arbejdet med at udvikle og sikre kvaliteten af uddannelserne, er beskrevet i ’Politik for kvalitetsarbejde og kvalitetssikring af uddannelser’, som du finder herunder. I politikken fastlægges de overordnede rammer, principper og målsætninger for kvalitetsarbejdet. I politikken fastlægges endvidere kvalitetsorganisationen i beskrivelsen af roller og ansvar i forbindelse med kvalitetsarbejdet.
Ud over politikken, sikrer en række procedurer og rammedokumenter, at der er systematik i universitetets kvalitetssikringspraksis. Herunder kan du læse om kvalitetsarbejdet og kvalitetssikringssystemets opbygning og anvendelse.
Principper for kvalitetsarbejde
Universitetets arbejde med uddannelseskvalitet hviler på seks hovedprincipper, som danner grundlaget for tilgangen til kvalitetsudvikling og -sikring. Disse principper fungerer som pejlemærker i det daglige arbejde og bidrager til at skabe en stærk og fælles kvalitetskultur på tværs af institutionen.
Principperne sikrer, at der arbejdes systematisk og målrettet med at forbedre uddannelsernes kvalitet, så de løbende tilpasses nye udfordringer, behov og forventninger fra både studerende, aftagere og samfundet. Principperne understøtter en dynamisk udvikling, hvor vi hele tiden reflekterer over og optimerer vores undervisning, studiemiljø og uddannelsesstruktur.
De seks principper er beskrevet nedenfor.
Principper for kvalitetsarbejdet
1. Faglighed
2. Læringsorienteret evaluering
3. Systematik og opfyldelse af standarder
4. Ansvarsfordeling og samarbejde
5. Nærhed
6. Dialog og ledelsesinformation
1. Faglighed
Kvalitetssikring og -udvikling sker med udgangspunkt i en høj grad af forskningsbasering af universitetets uddannelser og en løbende og systematisk kompetenceudvikling af det videnskabelige personales faglige og pædagogiske kompetencer. Inden for sådanne rammer har de studerende de bed-ste forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse. - Universitetet arbejder kontinuerligt med et tæt samspil mellem uddannelsernes forskningsbasering og undervisernes pædagogiske kompetence-udvikling.
2. Læringsorienteret evaluering
Evaluering af uddannelsesaktiviteter og undervisning bygger på et dialogisk evalueringssyn. Evalueringsformen styrker dermed de studerendes læringsudbytte og giver dem kompetencer, som er værdifulde undervejs i studiet og i deres fremtidige job. Kurser og projekter evalueres skriftligt i tillæg til den løbende dialogiske evaluering. - Universitetet udvikler uddannelsernes kvalitet gennem læringsorienteret evalueringstilgang.
3. Systematik og opfyldelse af standarder
Alle uddannelser monitoreres årligt ud fra de fastsatte standarder for uddannelsesindikatorer og der følges op på indsatser i handleplaner i de årlige uddannelses- og institutrapporter. - Universitetet baserer beslutninger om styrkelse af uddannelsernes kvalitet på grundlag af bred viden om uddannelserne, herunder standarder og indikatorer.
4. Ansvarsfordeling og samarbejde
Ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelserne er placeret på de forskellige ledelsesniveauer. Det løbende arbejde med at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet sker i et dialogbaseret samarbejde med administration, undervisere og studerende. - Universitetet sikrer og udvikler uddannelsernes kvalitet gennem ledelsesforankring, dialogbaseret samarbejde og en inkluderende og velforankret kvalitetskultur.
5. Nærhed
De centralt fastlagte rammer, indsatser og strategier danner grundlag for et fælles kvalitets-sikringssystem med mulighed for lokale tilpasninger. - Det daglige og praktiske arbejde med kvalitetssikring foregår så tæt på de faglige miljøer og uddannelsernes hverdag som muligt, så uddannelserne styrkes gennem et bredt organisatorisk ejerskab.
6. Dialog og ledelsesinformation
Udviklingen af universitetets uddannelser indebærer løbende koordinering og justering af indsatser. Disse justeringer foretages blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger fra diverse udvalg og gennem arbejdet i kvalitetssikringssystemet. - Universitetet styrker kontinuerligt koordinering, dialog og ledelsesinformation
Organisering af kvalitetsarbejdet
Arbejdet med at udvikle og sikre uddannelsernes kvalitet foregår på alle niveauer på universitetet og er forankret i den gældende ledelsesstruktur, hvor det formelle ansvar følger ledelsesorganiseringen.
Rektor har det overordnede ansvar for universitetets kvalitetssikring af uddannelser. Dekanen har ansvaret for, at uddannelserne på vedkommendes institut kvalitetssikres med udgangspunkt i RUC’s kvalitetssikringssystem, herunder at godkende uddannelses- og institutrapporter og sikre opfølgning på handlingsplaner. I praksis er det prodekanerne der har det daglige arbejde med kvalitetssikring af institutternes uddannelser på delegation fra dekanen. Studielederen har en vigtig opgave med de årlige uddannelsesrapporter, herunder at beskrive og følge op på kvalitetsudfordringer på uddannelserne og ud-arbejde handlingsplaner, som studienævnet efterfølgende godkender. Stab & Presse har ansvaret for udarbejdelse og vedligeholdelse af kvalitetssikringssystemet, herunder udarbejdelse af centrale uddannelsesnøgletal og analyser samt understøttelse af rektor. Decentralt understøtter uddannelsesmedarbejderne på institutterne studieleder og studienævns arbejde med uddannelseskvalitet.
Kvalitetsområder
Kvalitetsarbejdet er organiseret i fem centrale kvalitetsområder, der skaber en tæt kobling mellem de overordnede principper for kvalitetsarbejdet, de strategiske mål for uddannelseskvalitet, kvalitetsarbejdet i praksis og kvalitetssikringssystemets årlige kvalitetssikringsprocesser. Kvalitetsområderne fungerer som en ramme, hvorunder de strategiske ambitioner omsættes til konkrete handlinger og løbende for-bedring af uddannelserne. Gennem specifikke målsætninger er kvalitetsområderne med til at sikre den praktiske implementeringen af universitetets strategiske mål på uddannelsesområdet, og der skabes en tydelig sammenhæng mellem kvalitetssikringssystemet og uddannelserne.
Hvert kvalitetsområde er defineret af mål og målsætninger, som operationaliseres i en række indikatorer. Dette sikrer en systematisk tilgang til kvalitetssikringen og gør det muligt at evaluere og justere indsat-sen løbende. Derudover er hvert kvalitetsområde understøttet af en række rammedokumenter, analyser og nøgletal, som danner grundlag for kvalitetsarbejdet og bidrager til at skabe gennemsigtighed og en ensartet tilgang til arbejdet med uddannelseskvalitet på tværs af universitetet.
De fem kvalitetsområder dækker alle aspekter af de studerendes gennemførelse af en uddannelse.
Mål og indikatorer for de enkelte kvalitetsområder er beskrevet nedenfor.
-
Roskilde Universitet har som mål at tiltrække motiverede studerende samt at give de studerende en god overgang til studielivet på universitetet.
Kvalitetssikringen af dette mål er udmøntet i tre målsætninger og monitoreres på fem indikatorer.
Målsætninger, handlinger og indikatorer
1. Uddannelserne har et bæredygtigt optag ved at:
- Universitetet sikrer tilpasning af uddannelsesporteføljen på baggrund af en årlig gennem-gang af uddannelsesdata. Indikatoren herpå er, at:
o Uddannelsesporteføljestyring foregår årligt
o Der er en fastsat standard for antal optagne studerende på den enkelte uddannelse
2. Potentielle studerende får mulighed for at træffe et bevidst uddannelsesvalg på et velinformeret grundlag ved at:
- Universitetet tilbyder generel og klar information om bachelor- og kandidatuddannelser på ruc.dk, afvikler Åbent hus-arrangementer til bachelor- og kandidatuddannelser og tilbyder vejledning om valg af uddannelse. Indikatoren herpå er, at:
o Ruc.dk løbende opdateres
o Åbent hus afvikles og evalueres årligt
3. Universitetet tilbyder nye studerende en veltilrettelagt studiestart ved at:
- Universitet tilbyder introduktionsforløb for bachelorstuderende og et særligt fokus på in-troduktion for internationale udvekslings- og kandidatstuderende. Dertil kommer digitalt introduktionsforløb ”How to RUC” for alle nye studerende. Indikatoren herpå er, at:
o How to RUC og introduktion for bachelor-, kandidat- og internationale studerende afvikles og evalueres årligt
- Universitetet sikrer tilpasning af uddannelsesporteføljen på baggrund af en årlig gennem-gang af uddannelsesdata. Indikatoren herpå er, at:
-
Roskilde Universitets ambition for studiemiljø er at de studerende trives og har gode forudsætninger for et højt læringsudbytte og engagement. Der er et attraktivt læringsmiljø, hvor de studerende møder uddannelser med undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet, samt et godt og rummeligt studiemiljø.
Kvalitetssikringen af denne ambition er udmøntet i tre målsætninger og monitoreres på seks indikatorer.
Målsætninger, handlinger og indikatorer
1. Universitetet har et attraktivt og rummeligt studiemiljø, der understøtter læring ved at:
- Studiemiljøet evalueres systematisk og resultaterne anvendes til udviklingen af studiemiljøet og de studerendes trivsel og læring. Indikatoren herpå er, at:
o Der hvert andet år udarbejdes den lovpligtige kortlægning af studiemiljøet samt handlingsplan - Undervisererne har fokus på at skabe et godt og inkluderende læringsmiljø i relation til undervisningen. Indikatoren herpå er, at:
o Studienævnene behandler undervisningsevalueringerne - Nøgletal om frafald kan bidrage til at identificerer uddannelser som eventuelt har behov for tiltag i forhold til studiemiljøet. Indikatorerne herpå er, at:
o Der er fastsat standarder for førsteårsfrafald og langt frafald
2. De studerende har indflydelse på og medansvar for udviklingen af studiemiljøet ved at:
- De studerende inddrages i udviklingen af studiemiljøet på relevante organisatoriske niveauer, herunder i studienævn og Akademisk Råd, og de studerende har mulighed for at søge om finansiering til projekter og aktiviteter der forbedrer studiemiljøet. Indikatorerne herpå er at:
o Der hvert år afholdes valg til råd og nævn for studenterrepræsentanter
o Der afsættes en pulje af midler til forbedring af studiemiljøet, som kan søges årligt
3. Universitetet tilbyder studie- og karrierevejledning til de studerende ved at:
- De studerende kan få relevant studie- og karrierevejledning ift. uddannelserne, det efterfølgende arbejdsmarked og særlige udfordringer for studerende i mistrivsel eller med funktionsnedsættelser. Indikatoren herpå er, at:
o Universitetet har en studievejledning der tilbyder vejledning til studerende både fysisk og digitalt
- Studiemiljøet evalueres systematisk og resultaterne anvendes til udviklingen af studiemiljøet og de studerendes trivsel og læring. Indikatoren herpå er, at:
-
Roskilde Universitets uddannelser giver de studerende tværfaglig viden og metodiske kompetencer. Roskilde Universitets pædagogiske tilgang bygger på studenterstyret læring. Det betyder at de studerende forventes aktivt og engageret at deltage i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af læringsprocesserne i samarbejde med universitets undervisere. Den problemorienterede projektlæring (PPL) er beskrevet i syv principper, der udgør universitetets fælles pejlemærker for læring.
Kvalitetssikringen af dette mål er udmøntet i fire målsætninger og monitoreres på otte indikatorer.
Målsætninger, handlinger og indikatorer
1. Universitetets pædagogiske tilgang, problemorienteret projektlæring (PPL), udvikles løbende ved at:
- Universitetets pædagogiske principper drøftes i organisationen og revideres, hvis nødvendigt, på ledelsesniveau (ULF). Indikatoren herpå er, at:
o ULF drøfter de pædagogiske principper mindst hvert tredje år - PPL-tilgangen sætter rammen for uddannelserne blandt andet i beskrivelsen af kompetencemålene, valget af arbejdsform og eksaminer. Indikatoren herpå er, at:
o PPL-tilgangen fremgår af uddannelsens tilrettelæggelse og studieordningens kompetenceprofil og læringsmål
2. Universitetets undervisere har relevante pædagogiske, didaktiske og sproglige kompetencer ved at:
- Universitetet tilbyder vedligeholdelse af kvalifikationer og kompetenceudvikling til undervisere. VIP har pligt til at udvikle egne kompetencer. Indikatorerne herpå er, at:
o Der for lektorer og professorer afsat 28 timer til kompetenceudvikling, heraf 14 timer til pædagogisk- og didaktisk kompetenceudvikling hvert år
o Undervisere der underviser på engelsk certificeres med engelskcertificeringen TO-EPAS
3. Universitetet udbyder uddannelser, hvor niveau og kompetenceprofil svarer til kvalifikationsrammens typebeskrivelse ved at:
- Uddannelsens mål for læringsudbytte er beskrevet i kompetenceprofilen i studieordningen og svarer til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme. Indikatoren herpå er, at:
o Der afvikles en uddannelsesevaluering ved alle uddannelser hvert sjette år, hvor uddannelsen beskrives i en kompetencematrix der tydeliggør kobling mellem kvalifikationsramme, kompetenceprofil og sammenhæng i uddannelsen
4. Uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder prøveformerne, understøtter de studerendes tilegnelse af uddannelsernes kompetenceprofil ved at:
- Uddannelsens tilrettelæggelse understøtter, at de studerende kan tilegne sig uddannelsens kompetenceprofil inden for den normerede studietid og med en arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. Indikatorerne herpå er, at:
o Alle studienævn har en politik for fuldtidsstudier og følger op på implementeringen af denne én gang om året
o De studerendes vurdering af eget tidsforbrug indgår i kortlægningen af studiemiljøet
o Der er en fastsat standard for de studerendes gennemsnitlige antal bestået ECTS
- Universitetets pædagogiske principper drøftes i organisationen og revideres, hvis nødvendigt, på ledelsesniveau (ULF). Indikatoren herpå er, at:
-
Roskilde Universitet udbyder forskningsbaserede uddannelser baseret på solid faglighed og tilknyttet et eller flere forskningsmiljøer. Det er universitetets mål at have sammenhæng og synergi mellem forskning og uddannelse og universitetets læringstilgang med fokus på det problemorienterede projektarbejde er modelleret efter forskningsprojektet.
Kvalitetssikringen af dette mål er udmøntet i tre målsætninger og monitoreres på fire indikatorer.
Målsætninger, handlinger og indikatorer
1. Uddannelsen er baseret på nyeste viden og er tilknyttet (mindst) et aktivt og relevant forskningsmiljø ved at:
- Der udarbejdes oversigt over uddannelsens konstituerende fagelementer, aktivitetsansvarlige forskere der tilrettelægger uddannelsen, og deres tilknytning til relevante forskningsmiljøer (forskningsmatrix). Indikatoren herpå er at:
o Forskningsmatrix anvendes i forbindelse med uddannelsesevaluering
2. Undervisningen ledes, tilrettelægges og gennemføres i høj grad af aktive forskere ved at:
- Uddannelsens kursusindhold tilrettelægges af aktive forskere. Indikatoren herpå er at:
o Det er aktive forskere der udvikler og udarbejder kursusbeskrivelserne - Allokeringen af undervisningspersonale sikrer en hensigtsmæssig fordeling på alle uddannelser. Indikatoren herpå er at:
o Der er en fastsat standard for uddannelsernes forskningsdækning af videnskabeligt personale
3. De studerende har kontakt til aktive forskere fra et relevant forskningsmiljø på flere tidspunkter i uddannelsesforløbet ved at:
- Kontakten til aktive forskere sker f.eks. i de konstituerende fagelementer og projekter. Indikatoren herpå er at:
o Der er en fastsat standard for uddannelsernes STÅ/VIP-ratio
- Der udarbejdes oversigt over uddannelsens konstituerende fagelementer, aktivitetsansvarlige forskere der tilrettelægger uddannelsen, og deres tilknytning til relevante forskningsmiljøer (forskningsmatrix). Indikatoren herpå er at:
-
Det er universitetets mål at uddannelserne giver studerende de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet og uddanner fagligt stærke dimittender, der kritisk og konstruktivt bringer forskningsbaseret viden i spil.
Kvalitetssikringen af dette mål er udmøntet i to målsætninger og monitoreres på fem indikatorer.
Målsætninger, handlinger og indikatorer
1. Uddannelserne udvikles under hensyntagen til samfundets og arbejdsmarkedets nuværende og fremadrettede behov ved at:
- Analyser og tilbagemeldinger fra dimittender i beskæftigelse inddrages i kvalitetsarbejdet. Indikatoren herpå er at:
o Hvert andet år udarbejdes en kortlægning af dimittender i beskæftigelse med dimittendernes vurdering af deres tillærte og anvendte kompetencer - Alle uddannelser er tilknyttet et aftagerpanel, som afspejler relevante arbejdsområder og deres behov. Indikatoren herpå er at:
o Der afvikles hvert år en række møder med aftagerpanelet - Uddannelsernes beskæftigede dimittender får relevante akademiske job. Indikatoren herpå er at:
o Der er en fastsat standard for uddannelsernes ledighedsgrad i 1. og 4.-7. kvartal efter dimission
o Der er en fastsat standard for beskæftigede dimittenders jobfunktionsniveau 12 måneder efter dimission
2. Universitetet understøtter de studerendes employability gennem hele uddannelsen og deres overgang til arbejdsmarkedet ved at:
- Der arbejdes med employabilityelementer i alle uddannelser. Uddannelserne tilrettelæg-ges og gennemføres, så de ruster de studerende til arbejdsmarkedet, herunder fokus på samarbejde med omverdenen og kompetencebevidsthed. Indikatoren herpå er at:
o Uddannelsernes studieordningerne indeholder ECTS belagte aktiviteter hvor employability elementer eller temaer eksplicit fremgår af aktiviteten Kvalificering til arbejdsmarkedet
- Analyser og tilbagemeldinger fra dimittender i beskæftigelse inddrages i kvalitetsarbejdet. Indikatoren herpå er at:
De årlige kvalitetssikringsprocesser
De årlige kvalitetssikringsprocesser sikrer, at universitetets uddannelser systematisk monitoreres og udvikles i forhold til de fastsatte mål, indikatorer og kvalitetsstandarder og at der løbende følges op og tages hånd om eventuelle problemer. I kvalitetssikringen fokuseres på både de samlede uddannelser og de specifikke undervisningsaktiviteter.
Kvalitetssikringen operationaliseres i en række årlige kvalitetssikringsprocesser. De centrale elementer i de årlige kvalitetssikringsprocesser er uddannelsesporteføljestyring, afrapportering samt uddannelsesevalueringer.
Uddannelsesporteføljestyring
I uddannelsesporteføljestyring evaluerer, justerer og udvikler universitetets ledelse uddannelsesporteføljen for universitetets uddannelser ved en årlig strategisk drøftelse. Dette gøres for at sikre uddannelsernes relevans og kvalitet i overensstemmelse med både interne mål og eksterne krav samt for at sikre, at uddannelsesporteføljen løbende tilpasses samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov. Drøftelsen tager udgangspunkt i de fastsatte uddannelsesnøgletal og standarder, en analyse af disse samt supplerende materiale. Ved årets drøftelse besluttes eventuelle ændringer i uddannelsesporteføljen. Beslutningerne angående uddannelsesporteføljen indgår i afrapporteringen.
Afrapportering
I afrapporteringen dokumenteres det løbende kvalitetssikringsarbejde i tre niveauer af rapporter. På ud-dannelsesniveau udfærdiges uddannelsesrapporter, som hvert sjette år erstattes af en uddannelses-evalueringsrapport. På institutniveau udarbejdes en institutrapport, mens Roskilde Universitets uddannelsesrapport udarbejdes på universitetsniveau. Rapporterne er struktureret efter de fem kvalitetsområder og indeholder handlingsplaner, der adresserer eventuelle udfordringer identificeret på baggrund af de fastsatte standarder for nøgletal. Dekanen afrapporterer årligt om instituttets kvalitetssikringsarbejde for uddannelser til rektor.
Uddannelsesevaluering
Uddannelsesevalueringer med deltagelse af eksterne eksperter gennemføres for alle uddannelser hvert 6. år efter en turnusplan. Evalueringerne har både et kvalitetssikrende og -udviklende formål. Et centralt element i evalueringen er evalueringsseminaret, der gennemføres på baggrund af en uddannelsesevalueringsrapport og feedback fra det nedsatte ekspertpanel. Uddannelsesevalueringsrapporten erstatter udarbejdelsen af den årlige uddannelsesrapport og indgår i universitetets samlede afrapportering og opfølgning.
Overordnet årshjul for kvalitetsarbejdet
De centrale elementer er samlet i et fælles årshjul, hvor de årlige processer begynder med opgørelsen af uddannelsesnøgletallene 1. oktober og den efterfølgende analyse af den samlede uddannelsesportefølje. Med udgangspunkt i dette udarbejdes uddannelses- og institutrapporterne, og processen afsluttes med en samlet opsamling i Roskilde Universitets uddannelsesrapport.
Det overordnede kvalitetsarbejde og kvalitetssikringssystem med kvalitetsprincipper, kvalitetsmål og årlige kvalitetssikringsprocesser, danner en fælles ramme på tværs af universitetet, med mulighed for lokale tilpasninger. Dette udmøntes i det daglige og praktiske arbejde med kvalitetssikring, der foregår tæt på de faglige miljøer og uddannelsernes hverdag.