- Er du nysgerrig på indholdet og det faglige niveau på en bestemt uddannelse?
- Vil du opleve undervisningen og projektarbejdet?
- Vil du snuse til stemningen på campus og møde de andre studerende?
Så ansøg om en studiepraktikplads på en af vores bacheloruddannelser og prøv to dage som RUC-studerende. Studiepraktik foregår hvert år i oktober måned (uge 43). Næste gang du kan ansøge, bliver i september 2025.
-
Studiepraktik er for dig, der er i gang med det sidste år af din ungdomsuddannelse eller allerede har afsluttet den og holder sabbatår.
-
Her på siden vil du i løbet af sommeren kunne læse om de uddannelser, du kan komme i studiepraktik hos i 2025.
I 2024 var det disse tre bacheloruddannelser:- Samfundsvidenskabelig Bachelor
- Humanistisk-Teknologisk Bachelor
- Humanistisk Bachelor
-
Der er forskellige studiepraktik-programmer for de forskellige uddannelser. Det kan du læse om under hver enkelt uddannelse her på siden.
Studiepraktik er også en mulighed for at mærke stemningen på stedet, snuse til livet som studerende og få en mavefornemmelse af, om en universitetsuddannelse på RUC er noget for dig.
Når du kommer i studiepraktik får du mulighed for at snakke med andre studerende og høre deres personlige fortællinger om studielivet og uddannelserne. Du kan møde forskere, undervisere og vejledere der gerne vil fortælle om indholdet og det faglige niveau på uddannelserne.
-
Studiepraktik foregår hvert år i uge 43, det vil sige i ugen efter efterårsferien.
-
Al RUC's studiepraktik foregår på Roskilde Universitets campus i Trekroner ved Roskilde. Adressen er Universitetsvej 1, 4000 Roskilde.
Når du er blevet optaget på studiepraktik på en af vores bacheloruddannelser, får du besked om, hvor du skal møde ind, når du kommer til universitetet.
-
Næste gang du kan ansøge, bliver i september 2025.
Du ansøger på studiepraktik.dk