Roskilde Universitets alumner

Robert Habeck

Æresalumne 2023

"Jeg var pludselig et sted, hvor kreativitet og selvbestemmelse var et stort emne."

Interview med Robert Habeck >

Erkan Özden

Æresalumne 2022

"De lærte at sætte sig ned og angribe et problem. Det kan folk fra RUC. Det sætter sig i en for altid.”

Interview med Erkan Özden >

Alumneportrætter

Portræt af Sia Seidler Berro i hall

Sia Seidler Berro

Kandidat i Internationale Udviklingsstudier og Kultur- og Sprogmødestudier (i dag svarende til Global and Development Studies og Kulturmødestudier)

Gruppearbejdet på RUC er for mig helt unikt.

Vinderen af DR-programmet ’Cheferne – jagten på talentet', Sia Seidler Berro fik bl.a. ros for at være "dygtig til at spille andre gode” af dommerne i programmet. Præmien var en lederstilling i Dansk Industri, hvor Sia i dag er ansat og arbejder med global udvikling og bæredygtighed. Her fortæller hun, hvordan hun bruger sin uddannelse fra RUC i ledelsesgerningen. 

Nathan Hugh Barr

Nathan Hugh Barr

Kandidat i Fysik og Matematik (i dagsvarende til Physics and Scientific Modelling.)

Der er mange aktiviteter for os internationale studerende ... der var masser af plads til at hænge ud og skabe relationer med folk fra forskellige lande.

Nathan arbejder som statistisk programmør på en klinisk undersøgelse af hemostatiske mediciner, som bruges til at behandle patienter, der lever med hæmofili. Arbejdet består i at bygge databaser ud fra data, som Novo Nordisk indsamler, og beskrive det, man kan kan se i disse data. 

Astrid Laura Dam Jensen

Astrid Laura Dam Jensen

Kandidat i Plan, By og Proces + Geografi (i dag svarende til By og Plan)

Det at kunne arbejde som mediator mellem forskellige interesser mod et fælles mål, det er min RUC-profil. 

Astrid er til dagligt projektleder i Naturpark Åmosen på Vestsjælland. Arkitektur har altid interesseret hende, men mere end bare bygningerne. Også stederne, gaderne, menneskerne og lokalmiljøet. Hvorfor opstår de her steder, og hvem er stederne skabt til? Og hvordan skaber vi steder, hvor mennesker kan leve deres bedste liv?

Mesut Bilgin

Mesut Bilgin

Kandidat i Chemistry + Molecular Biology (i dag svarende til Chemical Biology eller Molecular Health Science)

Den selvstændige studieform, hvor man lærer at forholde sig kritisk og nytænkende overfor komplekse problemstillinger, er blevet en del af mit DNA.

Som forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse er Mesuts primære opgave er at etablere et lipidomics forskningsmiljø på instituttet. Studiet på RUC har gjort ham i stand til at se på forskningen fra flere vinkler og kommunikere med flere fagligheder. Det er kompetencer, han bruger hver dag til møder, projekter og konferencer, og det har gjort det nemt at forstå og håndtere forskellige projekter. 

Lea Henriksen

Lea Henriksen

Kandidat i Informatik + Kommunikation (i dag svarende til Digital Transformation og Kommunikation)

Min vej til RUC handler lidt om, at jeg ikke 100% vidste, hvad jeg ville gøre, da jeg skulle vælge studie.

Lea arbejder til dagligt som teknisk projektleder på BEC, hvor hun leder projekter, som fokuserer på udvikling og videre drift af de IT-systemer, som de finansielle institutter og banker bruger her i landet. Det er et meget tæt samarbejde mellem Lea, hendes kunder og BEC's IT-folk. Den tværfaglighed, som Lea har med sig fra RUC, spiller en stor rolle i løbet i hendes arbejdsdag.

Portræt af Petra Marie Bohm HR-konsulent i IKEA

Petra Marie Bohm

Kandidat i Virksomhedsstudier + Arbejdslivsstudier (i dag svarende til Arbejdsliv eller Virksomhedsledelse - cand. merc.)

Det er vigtigt at tænke i konkrete jobmuligheder tidligt i sit uddannelsesforløb.

Petra valgte at skifte retning på sin kandidat, da hun ikke kunne se sig selv i de job, som hun var i gang med at uddanne mig til. Nu arbejder Petra som HR-konsulent i IKEA og bruger særligt sin erfaring med at arbejde projektorienteret fra RUC. Evnen til at transformere komplekse problemstillinger til konkrete arbejdsopgaver. Strukturere et projektforløb, så deadlines overholdes. Basale redskaber i, hvordan man sikrer en god mødekultur og samarbejder med andre mennesker.

Mød flere RUC-alumner

Her kan du møde flere RUC-alumner. Alumnerne fortæller om der studietid, deres job og hvordan de kan bruge deres kompetencer fra RUC i deres daglige arbejde: 

Bliv en del af RUC Alumne

Hold kontakten til Roskilde Universitet og dine studiekammerater. Bliv inviteret til faglige arrangementer og netværk