Intro til uddannelsen

Miljø, innovation og planlægning

På bachelorfaget TekSam - miljøplanlægning lærer du at analysere miljøproblemer og finde innovative løsninger samt at forstå, hvordan teknologi, planlægning og lovgivning kan påvirke miljøproblemerne.

På et tværfagligt grundlag får du en omfattende indsigt i problemstillinger, planlægningsmetoder og reguleringsformer inden for miljøområdet.

I projektarbejdet kan du vælge at fordybe dig i fx vedvarende energi, naturplanlægning, cirkulær økonomi, klimatilpasning, transportplanlægning eller miljøbistand og på kurser præsenteres du for teorier og metoder inden for politikdannelse, regulering og planlægning, omstillingsprocesser, participation, teknologianalyse og miljøvurdering.

Der er to fagmoduler på TekSam:

  1. Miljø og Innovation 
    - med fokus på tværvidenskabelig miljøproblemers årsager og sammenhænge
  2. Miljø og Planlægning 
    - med fokus på planlægning og udvikling med et bæredygtighedsperspektiv.

Læser du begge de to fagmoduler bliver du et-fags bachelor. Du kan også kombinere et af de to fagmoduler med et andet fag.

Din hverdag på studiet

På TekSam bliver du en del af et aktivt studiemiljø med en høj grad af studenterinvolvering. Du bliver en del af et fagligt miljø med et stort netværk til miljøorganisationer, myndigheder og virksomheder – både i Danmark og internationalt.

Fra bachelor til kandidat

De to fag du vælger som bachelor, kan du læse videre på vores kandidatuddannelser. Du kan også læse TekSam videre som en et-fags kandidatuddannelse. Din bacheloruddannelse giver også adgang til andre af vores kandidatuddannelser.

Undervisere

Undervisere TekSam - miljøplanlægning