Robotter og algoritmer: Konkurrenter eller kollegaer?
Ifølge de bedste skøn er cirka halvdelen af de jobfunktioner, vi kender i dag, væk om 10-15 år på grund af automatisering, og det er ikke kun ufaglærte, der kommer til at mærke konkurrencen fra robotter og algoritmer. En lang uddannelse er ikke længere en garanti, fortæller professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.
”En stor del af en jurists arbejde er at behandle store mængder data. Man gennemgår love, hjemler og retspraksis på et område, og så når man frem til, hvordan en dom højst sandsynligt vil falde ud. Det kan en algoritme klare lige så godt - hvis ikke bedre”, siger Bent Greve.
Professoren peger på journalister, læger og HR-administratorer som eksempler på andre veluddannede mennesker, hvis arbejdsopgaver i bund og grund består i at indsamle og præsentere data efter så fast en skabelon, at en maskine vil kunne overtage. Som tommelfingerregel siger man inden for arbejdsmarkedsforskningen, at hvis et job kan standardiseres og automatiseres, så bliver det det også.
”Det betyder ikke, at det menneskelige touch i en lægebehandling eller en ansættelsesproces forsvinder, men det bliver væsentligt mindre”, lyder det fra Bent Greve.
Nye jobfunktioner opstår – men hvor mange?
Når et job automatiseres er det ikke lig med, at der er brug for et menneske mindre på arbejdsmarkedet, understreger professoren. Forskerne er uenige om, hvor mange nye jobfunktioner, der vil opstå, men ikke at de vil opstå.
”Det vil altså sige, at en stor del af fremtidens arbejdsstyrke skal varetage jobfunktioner, der ikke eksisterer i dag. Her bliver det vigtigt, at man kan overføre viden fra ét område til et andet, og der bliver robotten så til kollega i stedet for konkurrent”, siger han og uddyber:
”Den kan indsamle og bearbejde data, men det skal omsættes til viden, der kan bruges på områder, en maskine ikke kan gennemskue. Desuden vil der blive brug for mennesker til at programmere robotterne, samt at sikre at de automatiserede systemer ikke bliver misbrugt. Man kan spare ti kassedamer væk, men man har stadig et menneske stående til at holde øje med, at der ikke bliver snydt i self check out”.
- Læs om RUC's bacheloruddannelser inden for emnet: Humanistisk-Teknologisk Bachelor og Samfundsvidenskabelig Bachelor
Skal robotter betale skat?
Teknologiens indtog på arbejdsmarkedet er et område i voldsom udvikling. Derfor, understreger Bent Greve, skal man som forsker passe på med at kigge for langt ud i fremtiden. Allerede inden for overskuelig fremtid bliver det dog essentielt for samfundet og forskningen at forholde sig til, hvordan man håndterer dem, der bliver gjort arbejdsløse af teknologien.
”Vi kan diskutere, om der længere ude i fremtiden opstår nok nye jobfunktioner til at erstatte de forældede eller ej, men under alle omstændigheder står vi som minimum over for en overgangsperiode, hvor flere bliver overflødiggjort af teknologien”, siger han.
Hvis ikke man omfordeler den værdi, automatiseringen skaber, vil forbruget hos en stor gruppe mennesker dale, og man vil i sidste ende se en øget polarisering mellem dem, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet af automatiseringen, og dem, som drager fordel af den.
”Lidt populært sagt: Skal vi beskatte robotterne? I så fald hvordan? Vi har ikke tradition for det, men vi bliver nødt til at finde ud af det, hvis vi ønsker at opretholde den danske velfærdsstatsmodel”, pointerer Bent Greve.
Lidt populært sagt: Skal vi beskatte robotterne? I så fald hvordan?
Bent Greve, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv
Hvad gør det ved mennesker at få en robot som kollega?
Der er altså ingen tvivl om, at robotterne er kommet på arbejdsmarkedet for at blive. Men hvad gør det ved os som mennesker at have dem som kollegaer? Det har Katia Dupret, lektor og studieleder ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, forsket i.
Hun påpeger, at en meget lille del af de kompetencer, man skal tillære sig for at begå sig i det automatiserede samfund, handler om at lære at betjene teknologiske redskaber. Det er meget vigtigere at lære, hvordan man integrerer teknologien i sit arbejdsliv på en måde, så den giver mening.
”Lidt karikeret kan man sige, at teknologier for at virke skal tænkes mere som en infrastruktur, hvor mange forhold i landskabet – herunder det sociale - er vigtige dimensioner, der gør teknologier brugbare og hensigtsmæssige”, siger hun og tilføjer:
”Det er ikke nok at tænke teknologien som en dims, der i sig selv løser et problem eller en opgave. Den kompleksitet bliver desværre tit overset, fordi teknologien udvikles langt væk fra de situationer, den skal fungere i. Så når man udvikler teknologier er det klogt at indtænke de menneskelige relationer og arbejdsgange, som bliver påvirket af teknologien”.
Kan robotten øge trygheden?
Hvis en teknologi ikke er tænkt ind i en virkelighed, hvor der i forvejen er relationer mellem mennesker, kan den faktisk ende med at undergrave både arbejdsprocesser og mellemmenneskelig tillid.
Hun har i sin forskning observeret sygeplejersker, der registrerer indlagte på en afdeling ved at scanne en stregkode på patientens armbånd. Målet var at lette arbejdsgangen, men flere sygeplejersker oplevede teknologien som et påklistret fremmedelement, der stod imellem dem og patienten ved det allerførste møde.
”Både sygeplejersker og patienter fik associationer til at scanne en vare i et supermarked. Men en sygeplejeske havde udviklet en rutine, hvor hun i forlængelse af bippet fra scanneren sagde, at nu var patienten ’medlem af banden på stue 36’. Så bliver teknologien en medspiller i opgaven med at få kontakt med patienten og få hende til at føle sig godt tilpas. Scanneren siger god for, at nu er man medlem af fællesskabet”, fortæller hun.
Det er netop den kompetence til at tænke teknologien ind som medspiller i menneskelige relationer, det bliver essentielt at udvikle i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at forskere i social- og organisationspsykologi samarbejder med designerne af teknologien og både dem, der skal organisere og udføre arbejdet, fortæller Katia Dupret.
- Læs om RUC's kandidatuddannelser inden for emnet: Arbejdslivsstudier + Virksomhedsstudier, Arbejdslivsstudier + Socialvidenskab, Virksomhedsstudier + Politik og Administration
Hvordan taler vi om robotterne?
Hvis vi som mennesker skal omfavne teknologierne er det væsentligt, hvordan de bliver omtalt. Ofte bliver automatisering forbundet med rationel tænkning, men dem, der skal arbejde side om side med den, oplever en anden virkelighed, understreger Katia Dupret.
”Har man som samfund eller leder på forhånd lagt sig an på, at mere teknologi er den rigtige løsning, så er det faktisk en normativ vurdering. Vi kan sagtens lave en nuanceret analyse af, om det er den rigtige løsning mod en bæredygtig fremtid. Problemet er måske, at det dialogrum ikke rigtigt er der i den brede offentlighed”, siger hun.
Det er grundlæggende udemokratisk, hvis borgere og medarbejderes kritiske spørgsmål og valide analyser bliver anset for at være udtryk for en bagstræberisk maskinstormermentalitet, mener Katia Dupret, som slutter:
”Et andet styringsargument for automatisering er, at det kan reducere kompleksitet ved håndtering af store mængder data. Men selv om teknologier bliver indført med det formål at gøre ens arbejdsliv lettere og mere simpelt, så tilføjer de ofte ekstraarbejde med at få dem til at passe ind i den hverdag, der ikke så nemt lader sig styre ind i bokse, skemaer og algoritmer – men det taler vi meget sjældent om”.
”Så spørgsmålet om at se teknologier som konkurrent eller kollega afhænger faktisk ofte om et bredere perspektiv - nemlig på hvilke måder man organisatorisk og menneskeligt inddrager teknologierne i forhold til, hvordan vi gerne vil skabe et langsigtet bæredygtigt, meningsfuld arbejdsliv og ikke mindst samfund.”
Katia Dupret er studieleder for Masteruddannelsen i Social Bæredygtighed og underviser i hverdagslivet socialpsykologi og på kandidatuddannelsen Sociale Interventionsstudier og faget Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier
Bent Greve underviser på Socialvidenskab og Politik og Administration - bl.a. på kurser om velfærdsstatens udfordringer.
Andre vinkler på emnet
På Roskilde Universitet kan du også arbejde med robotprogrammering og robotteknologiens muligheder, samt med design af software med brugeren i centrum på følgende uddannelser:
Computer Science + Business Studies, Computer Science + Filosofi og Videnskabsteori, Computer Science + Psykologi
Forskning i fremtidens arbejdsmarked
Forskere fra Roskilde Universitet skal i samarbejde med erhvervsliv og interesseorganisationer undersøge nye udviklinger på arbejdsmarkedet for vidensarbejdere og eksperimentere med nye organiseringsformer.
Fremtidens arbejdsmarked under lup