| Tæt på videnskaben

Robotter og algoritmer: Konkurrenter eller kollegaer?

Robotterne kommer - men bliver de en hjælp i hverdagen eller kommer de til at gøre os arbejdsløse? Professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og lektor Katia Dupret ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet giver deres bud på, hvad robotter betyder for fremtidens arbejdsmarked og for os som mennesker.

 

Ifølge de bedste skøn er cirka halvdelen af de jobfunktioner, vi kender i dag, væk om 10-15 år på grund af automatisering, og det er ikke kun ufaglærte, der kommer til at mærke konkurrencen fra robotter og algoritmer. En lang uddannelse er ikke længere en garanti, fortæller professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

”En stor del af en jurists arbejde er at behandle store mængder data. Man gennemgår love, hjemler og retspraksis på et område, og så når man frem til, hvordan en dom højst sandsynligt vil falde ud. Det kan en algoritme klare lige så godt - hvis ikke bedre”, siger Bent Greve.

Professoren peger på journalister, læger og HR-administratorer som eksempler på andre veluddannede mennesker, hvis arbejdsopgaver i bund og grund består i at indsamle og præsentere data efter så fast en skabelon, at en maskine vil kunne overtage. Som tommelfingerregel siger man inden for arbejdsmarkedsforskningen, at hvis et job kan standardiseres og automatiseres, så bliver det det også.

”Det betyder ikke, at det menneskelige touch i en lægebehandling eller en ansættelsesproces forsvinder, men det bliver væsentligt mindre”, lyder det fra Bent Greve.

Nye jobfunktioner opstår – men hvor mange?

Når et job automatiseres er det ikke lig med, at der er brug for et menneske mindre på arbejdsmarkedet, understreger professoren. Forskerne er uenige om, hvor mange nye jobfunktioner, der vil opstå, men ikke at de vil opstå.

”Det vil altså sige, at en stor del af fremtidens arbejdsstyrke skal varetage jobfunktioner, der ikke eksisterer i dag. Her bliver det vigtigt, at man kan overføre viden fra ét område til et andet, og der bliver robotten så til kollega i stedet for konkurrent”, siger han og uddyber:

”Den kan indsamle og bearbejde data, men det skal omsættes til viden, der kan bruges på områder, en maskine ikke kan gennemskue. Desuden vil der blive brug for mennesker til at programmere robotterne, samt at sikre at de automatiserede systemer ikke bliver misbrugt. Man kan spare ti kassedamer væk, men man har stadig et menneske stående til at holde øje med, at der ikke bliver snydt i self check out”.

Skal robotter betale skat?

Teknologiens indtog på arbejdsmarkedet er et område i voldsom udvikling. Derfor, understreger Bent Greve, skal man som forsker passe på med at kigge for langt ud i fremtiden. Allerede inden for overskuelig fremtid bliver det dog essentielt for samfundet og forskningen at forholde sig til, hvordan man håndterer dem, der bliver gjort arbejdsløse af teknologien.

”Vi kan diskutere, om der længere ude i fremtiden opstår nok nye jobfunktioner til at erstatte de forældede eller ej, men under alle omstændigheder står vi som minimum over for en overgangsperiode, hvor flere bliver overflødiggjort af teknologien”, siger han.

Hvis ikke man omfordeler den værdi, automatiseringen skaber, vil forbruget hos en stor gruppe mennesker dale, og man vil i sidste ende se en øget polarisering mellem dem, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet af automatiseringen, og dem, som drager fordel af den.

”Lidt populært sagt: Skal vi beskatte robotterne? I så fald hvordan? Vi har ikke tradition for det, men vi bliver nødt til at finde ud af det, hvis vi ønsker at opretholde den danske velfærdsstatsmodel”, pointerer Bent Greve.

 

Lidt populært sagt: Skal vi beskatte robotterne? I så fald hvordan?

Bent Greve, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv