Matematikere på Roskilde Universitet har i et samarbejde med kræftlæger på Sjællands Universitetshospital udviklet matematiske modeller for, hvordan normal blodproduktion, udvikling af blodkræft og inflammation gensidigt påvirker hinanden. Sammenholdt med blodprøver fra den enkelte patient kan modellerne guide til en mere effektiv og individualiseret kræftbehandling.
Børn og unge over hele landet hjælper Roskilde Universitets Kristian Syberg med at kortlægge plastikforurening i Danmark. Det giver et unikt datasæt, der kan gøre os klogere på en af klodens største miljøudfordringer.
30-årige Fatima AlZahra’a Alatraktchi er allerede et velanskrevet navn i forskerverdenen for sit arbejde med at opspore helt tidlige sygdomstegn hos mennesker. Hendes forskning har nu ført hende til RUC, hvor hun glæder sig til at arbejde med forskere uden for sin egen faglighed.
Den nye regering har besluttet, at der skal klimavenlig asfalt på statsveje i 2020, meddelte Transport- og Boligministeriet tidligere på ugen. Den klimavenlige asfalt er bl.a. udviklet af Roskilde Universitet.
Dækfirmaet Continental skal de kommende tre år samarbejde med fysik-forskere fra RUC. Continental er interesseret i at optimere deres test af dækmaterialers egenskaber, mens forskerne fra RUC kan få afprøvet og videreudviklet deres målemetoder.
Fatima AlZahra'a Alatraktchi er ansat som ny adjunkt på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. I løbet af sin korte forskerkarriere har hun modtaget flere prestigefulde priser for sin forskning.
Elever i skoler og gymnasier landet over vil i årets Masseeksperiment udføre verdens første nationale videnskabelige kortlægning af plastforurening. Resultaterne vil give afgørende nye data om omfanget af og typen af plastforureningen i Danmark.
Roskilde Universitet modtager 2,1 mio. kr. til forskning i flåter og effektiv diagnosticering af flåtbårne sygdomme. Bevillingen er del af forskningsprojektet NorthTick, der samler aktører omkring Nordsøen til fælles indsats mod flåtinfektioner.
Siden 1960’erne har forskere vidst, at en række bakterier, planter, insekter og fisk rummer særlige antifryseproteiner. Proteinerne giver mulighed for at overleve temperaturer, hvor organismen faktisk burde fryse ihjel. I studier af antifryseproteiner fra den skandinaviske bille blankplettet tandbuk er det for første gang lykkedes at iagttage, hvordan antifryseproteiner virker, når de binder sig til overfladen af is.
