Hovedpinepiller i havet: Studerendes projekt sætter fokus på skjult miljøtrussel

En hovedpinepille kan lindre smerter hos mennesker – men hvad gør den ved livet i havet? Det spørgsmål har en gruppe bachelorstuderende fra Roskilde Universitet set nærmere på. I lyset af den aktuelle debat om miljøfremmede stoffer i naturen, kaster deres projekt nyt og tankevækkende lys over, hvordan noget så hverdagsagtigt som paracetamol kan udgøre en trussel mod havmiljøet.

“Vi ville undersøge, hvad der egentlig sker, når helt almindelige medicinrester havner i vandmiljøet,” fortæller Esther Øllgaard, som er en af fire studerende, der står bag projektet.

Hun forklarer, at paracetamol – den aktive ingrediens i almindelige smertestillende midler som Panodil – bliver udskilt i urinen efter indtagelse og ender i spildevandet. Selvom spildevandet gennemgår behandling på renseanlæg, fjernes stoffet ikke fuldstændigt. Det betyder, at paracetamol og dets nedbrydningsprodukter løbende bliver udledt til havmiljøet i hele landet. Det er netop denne udledning og dens potentielle biologiske konsekvenser, som de studerende har undersøgt i deres bachelorprojekt.

Paracetamol fundet i alle prøver

Som en del af deres feltarbejde tog de studerende vandprøver ved seks danske kyststrækninger – fra Amager til Esbjerg – alle i nærheden af renseanlæg, hvor koncentrationen af paracetamol forventes at være højest. 

“Vi fik mulighed for selv at planlægge, teste og analysere. Det var virkelig fedt at mærke, at vi kunne bruge vores faglighed på noget virkeligt og relevant,” siger Lasse Aggerholm, der ligesom Esther nu læser videre på kandidatuddannelsen Chemical Biology på Roskilde Universitet.

Undersøgelsen viste, at paracetamol var til stede i samtlige prøver. Den højeste koncentration blev målt i Esbjerg efterfulgt af Karrebæksminde. Ifølge de studerende viser det tydeligt, hvor udbredt stoffet er i det danske havmiljø.

Dog peger de på, at det reelle billede kan være endnu mere alvorligt, da deres analyse udelukkende målte selve paracetamol og ikke dets potentielt endnu mere toksiske nedbrydningsprodukter. Dermed kan mængden af skadelige stoffer i miljøet være undervurderet.

Vandloppen som testdyr

Men hvad betyder det for dyrene i havet? For at finde ud af det, brugte de studerende en lille vandloppe, der hedder Acartia tonsa, i deres forsøg. Vandlopper er vigtige, fordi de spiser mikroskopiske planter og selv bliver spist af større dyr. Derfor kan de vise, om miljøet er påvirket af forurening – lidt ligesom en advarselslampe.

De studerende testede, hvordan vandloppeæg klarede sig, når de blev udsat for forskellige mængder paracetamol – både de små mængder, der findes i havet, og meget større mængder. Resultatet var ret tydeligt: Jo mere paracetamol, jo færre æg klækkede, og jo mindre voksede de små larver. Ved de højeste mængder voksede larverne faktisk slet ikke – de blev mindre.

Ved de lave mængder, som man måler i det danske hav i dag, kunne man ikke se nogen tydelig skade på vandlopperne. Men de studerende mener stadig, at man skal være opmærksom. Hvis vi hele tiden bliver ved med at udlede paracetamol i havet, kan det nemlig med tiden blive et større problem.

Et overset problem

Ifølge de studerende sætter deres projekt fokus på et bredere og aktuelt problem: Der findes i dag ingen specifikke EU-reguleringer for mængden af mikroforurenende lægemidler som fx paracetamol i det rensede spildevand, der udledes til hav og vandløb. Dermed er det et af de mange miljøfremmede stoffer, som i praksis slipper forbi lovgivningens radar.

Bachelorgruppen understreder, at paracetamol ikke er det eneste lægemiddel, der findes i spildevandet, men det er et af de mest anvendte globalt og anbefales af WHO som et sikkert og billigt middel. Netop derfor er der grund til at være opmærksom: Når et stof bruges i så store mængder og samtidig ikke bliver effektivt nedbrudt, kan det udgøre en langsigtet trussel mod økosystemerne.

Viden giver ansvar

De studerende understreger, at deres projekt ikke nødvendigvis betyder, at man skal holde op med at tage smertestillende midler. Men de efterlyser en større samfundsmæssig bevidsthed om konsekvenserne – og ikke mindst et politisk fokus på regulering, teknologiudvikling til vandrensning og overvågning. Ifølge Esther og Lasse viser deres arbejde, hvordan videnskabelig nysgerrighed og konkrete eksperimenter kan bidrage til samfundets forståelse af miljøproblemer, der ellers er usynlige for det blotte øje.

Med projektet håber de studerende at være et eksempel på, hvordan unge forskere kan bidrage med vigtig viden i den bredere debat om miljøfremmede stoffer – et emne, som i forvejen får en betydelig opmærksomhed i både EU og danske medier. 

Ifølge de studerende kan den stigende interesse for bæredygtighed og beskyttelse af vandmiljøer være afgørende for, at vi ikke blot fokuserer på fx synlige plastikforureninger, men også på de usynlige kemikalier, der langsomt siver ind i naturen.

Som de studerende understreger, bør det være muligt at kunne tage nødvendig smertestillende medicin uden risiko for miljøet. Ifølge dem en central pointe i en tid, hvor det mere end nogensinde er afgørende, at vi søger at mindske den kemiske påvirkning af naturen.

De fire studerende bag undersøgelsen er Tor Salomonsen, Cæcilie Heedal Dinsen, Esther Shruti Haase Øllgaard og Lasse Aggerholm.

Læs de studerendes indlæg i Aktuel Naturvidenskab.