Genetiske forskelle kan være med til at forudsige selvmordsrisiko ved depression

Depression er en almindelig psykisk sygdom, der kan ramme mennesker på forskellige tidspunkter i livet. En ny undersøgelse viser, at generne spiller en større rolle ved depression, der opstår før 25-årsalderen, end ved depression, der først opstår efter 50-årsalderen. 

Forskellen kan få stor betydning for, hvordan vi i fremtiden identificerer, støtter og behandler de mennesker, der er mest sårbare – særligt i forhold til selvmordsrisiko.

Stort nordisk datagrundlag

Ved at analysere genetiske data fra over 150.000 mennesker med depression – og yderligere 360.000 uden depression – fra store nordiske biobanker har forskerne vist, at depression, der starter før 25-årsalderen, genetisk ser anderledes ud end depression, der opstår senere i livet.

”Det er et vigtigt skridt i retning af præcisionsmedicin i psykiatrien, hvor behandling og forebyggelse i højere grad skræddersys til den enkelte,” siger lektor i biomedicinsk datavidenskab John Shorter, som har ledet den danske del af studiet. 

Store genetiske forskelle mellem tidlig og sen depression

Gener er kun en del af forklaringen på depression – miljø og livsomstændigheder spiller også en stor rolle, understreger forskerne. Men når man fokuserer på genernes betydning, er resultaterne slående:

Forskerne identificerede 12 genområder, der specifikt er forbundet med depression, der opstår tidligt i livet, og 2 genområder, der er forbundet med depression, der opstår sent i livet. De tidlige former for depression ser ud til at have deres rødder i gener, der er aktive under fosterhjernens udvikling.

”Det, der var særligt interessant, var, at generne bag tidlig depression er aktive allerede før fødslen – i de processer, der former hjernens udvikling. Dette understøtter ideen om, at nogle mennesker bærer en større sårbarhed over for psykiske lidelser allerede fra fødslen,” siger John Shorter.

Højere risiko for selvmordsforsøg ved tidlig depression

Den måske vigtigste opdagelse handler om, hvad den genetiske forskel betyder i praksis. Studiet viser, at mennesker med genetisk risiko for tidlig depression har markant større risiko for selvmordsforsøg end dem, der først rammes senere i livet.

I særlige analyser fandt forskerne, at den genetik, der øger risikoen for tidlig depression, også hænger tæt sammen med risikoen for at ende i en livstruende krise. Blandt personer med tidligt opstået depression havde dem med høj genetisk risiko næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at forsøge selvmord inden for 10 år (26 % mod 12 %).

Vejen mod mere personlig behandling

”Det peger på, at genetiske risikoscorer for depression kan blive et værktøj til at vurdere selvmordsrisiko. Og det fortæller os, at vi ikke kan behandle al depression ens. Især unge, der rammes tidligt, kan have brug for særlig opmærksomhed og tæt opfølgning. Vi håber, at denne viden kan hjælpe med at identificere dem, der er i størst fare – og måske være med til at redde liv,” siger John Shorter.

Studiet peger således på, at vi i fremtiden kan bruge genetisk information som et redskab til bedre at skræddersy behandling og forebyggelse af depression. Det kan også betyde, at læger og psykologer i højere grad bør tage højde for, hvornår i livet depression opstår, når de vurderer, hvilken hjælp der er nødvendig.

Læs den videnskabelige artikel i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift 'Nature Genetics' her: 

FAKTA OM STUDIET:

Studiet er et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Københavns Universitetshospital, Karolinska Institutet i Sverige, Universitetet i Oslo i Norge, FinnGen i Finland, Tartu Universitet i Estland samt det nordiske forskningsnetværk TRYGGVE.

Forskningen er blandt andet finansieret af European Research Council (ERC) og US National Institute of Mental Health.