Om forskningscentret
Center for Socialt Entreprenørskab er væksthus for kompetenceudvikling for aktører især i den tredje sektors frivillige organisationer, selvejende institutioner og NGO'er, der er engagerede i sociale innovationsprocesser målrettet integration af socialt udsatte grupper.
Både den offentlige og den private sektor har tradition for at sikre medarbejdere kompetencer inden for styring, organisation og management. Det civile samfunds organisationer har ikke den samme tradition for at sikre ledere og medarbejdere videreuddannelse og kompetenceudvikling.
Det er centrets målsætning at blive en central og efterspurgt platform for disse organisationers mulighed for at matche det videns- og kompetencegrundlag, som gør sig gældende i de organisationer, de samarbejder med.
En uddannelse ved Center for Socialt Entreprenørskab kvalificerer til at lede nye former for socialt arbejde, hvor andre end formelt uddannet og offentligt ansat fagpersonale påtager sig et ansvar.
-
Forskning, udvikling, evaluering og dokumentation
Centret udfører forskning, udviklingsarbejde, evaluering og dokumentation inden for en række områder med relation til social innovation og socialt entreprenørskab.
Centret arbejder ud fra en bred tilgang til socialt entreprenørskab og inkluderer relaterede begreber som sociale virksomheder, socialøkonomi, innovation og social værdi, men med et særligt fokus på civilsamfundet og de tværsektorielle partnerskabers betydning for inklusion af socialt udsatte grupper.
Centrets formål danner et udgangspunkt for dette arbejde:
- fokusere på den tredje sektor, men også belyse tværsektorielle samarbejdsrelationer og samspil mellem samfundets offentlige sektor, private sektor og det civile samfund.
- bidrage til et kompetenceløft for aktører i den tredje sektor, herunder organisationer, foreninger og enkeltpersoner, der arbejder med frivilligt socialt arbejde.
- udvikle den tredje sektors institutionelle kapacitet som en væsentlig faktor i udviklingen af det danske velfærdssamfund.
- opbygge og formidle viden om, hvordan den tredje sektors innovative styrke fastholdes og udvikles i et samspil med aktører fra de to øvrige sektorer.Dette formål udvikles gennem forskning, uddannelse og vidensdeling i et gensidigt samspil, der skal befrugte og kvalificere. For yderligere information, se nedenstående:
6-punkts forskningsprofil for det sociale entreprenørskab
Tværfaglig forskning
Forskning i det sociale entreprenørskab skal tage et tværfagligt afsæt i kritiske belysninger af hvordan – og om – det sociale entreprenørskab kan virke som løftestang for nye løsninger på velfærdssamfundets problemer. Den tværfaglige belysning vil inddrage forskellige vidensområder, herunder sociologi, økonomi, kultur, historie, læring og uddannelse, organisationsteori, subjektivitetsteori, mv.
Velfærdssamfundets forandring
Forskningen skal afdække hvordan velfærdssamfundet forandres gennem det sociale entreprenørskab. Hvad betyder det, at det civile samfund og frivillige organisationer indtræder i nye partnerskaber med offentlige og private parter? På hvilke måder videreudvikles velfærdssamfundet, og hvilke potentialer og problemer er forbundet hermed?
Social innovation og partnerskaberForskning i socialt entreprenørskab skal belyse, hvordan innovation, aktørdeltagelse og partnerskaber kan skabe social integration. Hvad skaber social fornyelse, under hvilke betingelser, med hvilke aktører, med hvilke formål, samarbejder, barrierer og resultater? Hvordan kan det sociale entreprenørskabs og partnerskabers anatomi beskrives – byggesten, forskelle, ligheder, mm?
Aktører og deres samspil og betydningForskningen skal være aktørorienteret og give indsigt i, hvordan forskellige partere indgår i, påvirker og former socialt entreprenørskab. Hvilket samspil kan iagttages mellem forskellige aktører, herunder frivillige, brugere, professionelle i private og offentlige virksomheder i forenings- og virksomhedssammenhænge og i udviklingen af innovative praksisser?
Læring og kompetenceForskningen skal belyse, hvilken betydning læring og kompetenceudvikling kan have for såvel etablering af innovative organisationer og miljøer som for udviklingen af nye løsninger af velfærdsproblemer. Hvordan indgår læring og kompetenceudvikling, og hvordan kan denne understøtte socialt entreprenørskab i en innovativ praksis med evne til social integration?
Internationalt udblikForskningen skal etablere et udblik til teorier såvel som praksis i det internationale sociale entreprenørskab. Hvordan indgår socialt entreprenørskab i andre samfund og kulturer og med hvilke organiseringer, kendetegn, resultater, aktører og formål? Socialt entreprenørskab i Danmark positioneres og indkredses for dets kendetegn og særlige profil – og præsenteres i internationale sammenhænge.
Fire prioriterede forskningstemaerCentret har formuleret fire prioriterede forskningstemaer:
Forholdet mellem tredje sektor og virksomheder- On site-dialoger
- Netværks- og dialogmøder
- Rapporter og skriftserie om dialogværktøj, landkort over virksomhedsfrivillige
- Coachuddannelse
- Fælles forsknings- og udviklingsprojekter
Etnisk og social entreprenørskab- Etablering af kernecases
- Tværgående fora med repræsenter fra to systemer: egne netværk og velfærdsstat
- Udvikling af synergifremmende dialogformer
- Værktøjskasser, mentorkorps og –modeller
- Forsknings- og udviklingsprojekter
Tværsektorielle partnerskabers anatomi- Partnerskabers, kontrakters og aftalers symmetri og lighed/forskelle
- Partnerskabers betydning for social og politisk innovation
- Fælles forsknings- og udviklingsprojekter
- Modeller og eksperimenter
- Skriftserier og publikationer
- Temaseminarer og konferencer
Opbygning af den 3. sektors institutionelle kapacitet og infrastruktur- Levere input til udvikling af infrastruktur
- Implementering og afprøvning i værkstedsforsøg
- Forsøg med social innovation og evaluering eks. virksomheders ansvar for etnisk integration
- Resultater fra forskning, evaluering og udredning som generaliseres
- Inspiration fra international gæsteforskning
Kontakt

Linda Lundgaard Andersen
Professor
Hus: 03.1-NW
Tlf: +45 46 74 26 71 / +45 26 70 16 40
E-mail: lla@ruc.dk
