Hvad har vi lært af #Metoo?
Kenneth Reinicke er en atypisk forsker. På hans kontor står adskillige bøger med farverige omslag og mundrette titler som ‘De unge fædre’, ‘Mænd i lyst og nød’ og ‘Mænd: Køn under Forvandling’; allesammen med hans navn på ryggen. Han lægger ikke skjul på, at han langt hellere vil skrive til en bredere offentlighed end til snævre, videnskabelige kredse. Og noget tyder på, at det er en brugbar strategi - i hvert fald er hans seneste forskningsprojekt blevet rystende relevant for nærmest enhver voksen borger på kloden:
Han har undersøgt, hvorfor mænd krænker, og hvilke typer krænkere der findes, og mens hele verden har ladet sig chokere over omfanget af seksuel chikane og overgreb, har Kenneth Reinicke kunne følge med igennem et prisme af indsigt fra flere års forskning inden for et område, der kan samles under betegnelsen ”mænds destruktive adfærd.”
Læs også: De næsten synlige mænd.
Tre typer krænkere
Kenneth Reinickes forskning har blandt andet kortlagt tre arketyper blandt mandlige krænkere, som spænder fra ‘den hardcore’, altså den bevidste krænker; over ‘opportunisten’, som griber en mulighed uden egentlig at have en planlagt hensigt; og til ‘den ubevidste’, altså klodsmajoren, der bare ikke kan finde ud af at begå sig og derfor kommer til at gå alt for langt. Selve den sondring er vigtig for at forstå, hvor mange forskellige måder, man kan krænke på - og hvor forskelligt en situation kan opleves:
»Da det her felt dukkede op i 70’erne, var det mest på arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne, at det blev belyst, men der er jo en gigantisk mængde af krænkelser ude i det offentlige rum, som hidtil ikke er blevet opfattet af samfundet som noget kriminelt. Man får en fornemmelse af, at det har været så selvfølgeligt et eksistensvilkår for kvinder at blive chikaneret, at man slet ikke har villet problematisere det, fordi det jo bare var en del af kulturen,« forklarer Kenneth Reinicke, der havde forventet, at der før eller siden ville komme en ‘revolution’ som #metoo. Det, han ikke havde forudset, var omfanget af det:
»Jeg havde aldrig, aldrig troet, at #metoo ville blive så stort. Jeg var i gang med min forskning og havde læst en del om emnet, men jeg havde på ingen måde set, hvor stort det ville blive, og at der ville komme så stort et forandringspotentiale,« husker han.
Et læringsøjeblik
Det forandringspotentiale, han taler om, er blevet et kernepunkt i den læring, vi kan tage med fra de seneste måneders fokus på seksuel adfærd, mener han:
»Det er virkelig et læringsøjeblik lige nu. Det er en opfordring til mænd om at tænke over deres adfærd og forandre sig. Det bedste, der kan komme ud af det, er, at vi får en præcisering af, hvad der er kulturelt legitimt at efterstræbe og får præciseret, hvordan man bør opføre sig.
Lidt bredere handler det om, at mænd får indsigt i, hvad det måske er, de har undladt at tænke over hidtil.
»Jeg har da f.eks. aldrig selv, når jeg har været i byen, tænkt over muligheden for at opleve seksuelle overgreb på mig selv. Det sker jo kun sjældent for en mand, så jeg oplever #metoo som en bevidstgørelse af kvindernes perspektiv,« forklarer Kenneth Reinicke.
Selvfølgelig vil enhver politiker gå ud og sige, at det er noget skidt, at der finder overgreb sted, men der er ikke sket meget andet end det, rent politisk.
Så selv om vi allerede nu ser, at “metoo-bølgen” er begyndt at drive over, så er der kommet en reel forandring, som vi vil kunne mærke i al fremtid, mener han:
»Jeg tror, at mange har lært, at det handler om, at man ikke skal lade sine behov gælde for dem, man står over for på baren eller på arbejdspladsen. Det handler om, at man naturligvis stadigvæk skal kunne flirte, men på en måde, hvor man samtidig udviser respekt. Hvis du vil ind i en anden persons intimsfære, så skal du først have lov. Det er noget af det, vi har lært af metoo-bevægelsens budskaber,« siger Kenneth Reinicke, som mener, at de vil komme til at give udslag langt ind i vores allesammens hverdagsliv:
»Efter #metoo er det blevet mere legitimt at sige fra, og hvor man før som kvinde ville blive affejet, så bliver man lyttet mere til nu - og det betyder så også, at kvinderne bliver mere bevidste omkring, hvad de skal finde sig i. Og det samme gælder i øvrigt for mændene.«
Hvor er politikerne?
Udviklingen vil fortsætte, mener forskeren:
»Jeg tror, man vil komme til at stramme op rent institutionelt og organisatorisk og lave regelsæt, og det kan have en kæmpe betydning for os allesammen. Også her på RUC er der nu gået en mail rundt, hvor man opfordres til at henvende sig, hvis man har oplevet chikane eller overgreb, og det er vigtigt, idet forskning viser, at topledelsens signaler og handlinger er af stor betydning.«
Men når det er sagt, så er Kenneth Reinicke heller ikke bange for at rette kritik imod det sted, der måske mere end nogen har mulighed for at gøre en forskel og afhjælpe de massive problemer, som mange kvinder har oplevet gennem årene:
»Selv om jeg aldrig tidligere har oplevet et ligestillingsemne på den måde blive mainstreamet og italesat og bevaret på den mediemæssige dagsorden i så lang tid, så er der jo ikke sket noget på den politiske dagsorden,« lyder udmeldingen.
»Selvfølgelig vil enhver politiker gå ud og sige, at det er noget skidt, at der finder overgreb sted, men der er ikke sket meget andet end det, rent politisk,« siger han.
Og han har konkrete forslag på rede hånd, som han mener, at politikerne selv burde have set:
»Man kunne jo forstærke seksualundervisningen i skolerne, og betone det her aspekt ved at få nogle professionelle til at undervise i emner som for eksempel samtykke og grænsesætning, så man allerede der ville gøre nogle ting obligatoriske. Det ville både være en markering, og man kunne samtidig forøge de instrumenter og redskaber, man har til rådighed for at lære de unge, hvordan man omgås hinanden.«
Seksuel konduite
Kenneth Reinicke har i sin forskning læst hundredvis af beretninger fra kvinder, der er blevet udsat for chikane og overgreb, og i den læsning har der tegnet sig billeder, der har overbevist ham om, at vi som samfund har svigtet kvinderne.
»Når man læser de her beskrivelser, så kan man virkelig se, hvor vidtgående den her kulturelle accept af sexchikane påvirker kvinder. Og det har vi som samfund ikke taget os af,« forklarer han.
Samtidig understreger han, at vi skal finde en balance, hvor både mænd og kvinder stadig kan få lov at udleve deres seksualitet uden frygt for urimelige repressalier og shitstorme - og det er netop derfor, at sådan noget som en tidlig indsats over for skoleelever i en form for ‘seksuel konduite’ vil være en god løsning, mener han:
»Det er selvfølgelig lettere at gøre noget politisk i forhold til voldtægter, prostitution eller vold, end det er på det her område, for det er svært at lovgive om, uden at det kammer over i, at man skal til at skrive kontrakter med hinanden bare for at flirte. Og det er absolut ikke der, vi skal hen,« forklarer Kenneth Reinicke, og fortsætter:
»Det handler ikke så meget om good guys og bad guys. Det handler om at få ændret nogle meget udbredte og rodfæstede maskulinitetsforestillinger om, hvordan man bør gebærde sig: At jeg som en mand naturligvis stadigvæk kan udvise et vist niveau af udfarenhed og initiativ, men jeg skal være opmærksom på, at jeg i denne bestræbelse ikke kommer til at krænke nogen.«
Kenneth Reinicke er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og underviser på Socialvidenskab.
Udgivet i Rubrik #13, 2018.