| Tæt på videnskaben

Hvad har vi lært af #Metoo?

Allerede inden #metoo-bølgen gik i gang, var lektor ved RUC, Kenneth Reinicke, i gang med et forskningsprojekt for at kortlægge, hvorfor mænd krænker. En del af løsningen kan være bedre seksualundervisning i folkeskolen, mener forskeren.
Kenneth Reinicke
Efter #metoo er det blevet mere legitimt at sige fra, påpeger lektor Kenneth Reinicke. Foto: Uffe Weng.


Kenneth Reinicke er en atypisk forsker. På hans kontor står adskillige bøger med farverige omslag og mundrette titler som ‘De unge fædre’, ‘Mænd i lyst og nød’ og ‘Mænd: Køn under Forvandling’; allesammen med hans navn på ryggen. Han lægger ikke skjul på, at han langt hellere vil skrive til en bredere offentlighed end til snævre, videnskabelige kredse. Og noget tyder på, at det er en brugbar strategi - i hvert fald er hans seneste forskningsprojekt blevet rystende relevant for nærmest enhver voksen borger på kloden:

Han har undersøgt, hvorfor mænd krænker, og hvilke typer krænkere der findes, og mens hele verden har ladet sig chokere over omfanget af seksuel chikane og overgreb, har Kenneth Reinicke kunne følge med igennem et prisme af indsigt fra flere års forskning inden for et område, der kan samles under betegnelsen ”mænds destruktive adfærd.”

Læs også: De næsten synlige mænd. 

Tre typer krænkere
Kenneth Reinickes forskning har blandt andet kortlagt tre arketyper blandt mandlige krænkere, som spænder fra ‘den hardcore’, altså den bevidste krænker; over ‘opportunisten’, som griber en mulighed uden egentlig at have en planlagt hensigt; og til ‘den ubevidste’, altså klodsmajoren, der bare ikke kan finde ud af at begå sig og derfor kommer til at gå alt for langt. Selve den sondring er vigtig for at forstå, hvor mange forskellige måder, man kan krænke på - og hvor forskelligt en situation kan opleves:

»Da det her felt dukkede op i 70’erne, var det mest på arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne, at det blev belyst, men der er jo en gigantisk mængde af krænkelser ude i det offentlige rum, som hidtil ikke er blevet opfattet af samfundet som noget kriminelt. Man får en fornemmelse af, at det har været så selvfølgeligt et eksistensvilkår for kvinder at blive chikaneret, at man slet ikke har villet problematisere det, fordi det jo bare var en del af kulturen,« forklarer Kenneth Reinicke, der havde forventet, at der før eller siden ville komme en ‘revolution’ som #metoo. Det, han ikke havde forudset, var omfanget af det:

»Jeg havde aldrig, aldrig troet, at #metoo ville blive så stort. Jeg var i gang med min forskning og havde læst en del om emnet, men jeg havde på ingen måde set, hvor stort det ville blive, og at der ville komme så stort et forandringspotentiale,« husker han.

Et læringsøjeblik
Det forandringspotentiale, han taler om, er blevet et kernepunkt i den læring, vi kan tage med fra de seneste måneders fokus på seksuel adfærd, mener han:

»Det er virkelig et læringsøjeblik lige nu. Det er en opfordring til mænd om at tænke over deres adfærd og forandre sig. Det bedste, der kan komme ud af det, er, at vi får en præcisering af, hvad der er kulturelt legitimt at efterstræbe og får præciseret, hvordan man bør opføre sig.

Lidt bredere handler det om, at mænd får indsigt i, hvad det måske er, de har undladt at tænke over hidtil.

»Jeg har da f.eks. aldrig selv, når jeg har været i byen, tænkt over muligheden for at opleve seksuelle overgreb på mig selv. Det sker jo kun sjældent for en mand, så jeg oplever #metoo som en bevidstgørelse af kvindernes perspektiv,« forklarer Kenneth Reinicke.

»Selvfølgelig vil enhver politiker gå ud og sige, at det er noget skidt, at der finder overgreb sted, men der er ikke sket meget andet end det, rent politisk.

Så selv om vi allerede nu ser, at “metoo-bølgen” er begyndt at drive over, så er der kommet en reel forandring, som vi vil kunne mærke i al fremtid, mener han:

»Jeg tror, at mange har lært, at det handler om, at man ikke skal lade sine behov gælde for dem, man står over for på baren eller på arbejdspladsen. Det handler om, at man naturligvis stadigvæk skal kunne flirte, men på en måde, hvor man samtidig udviser respekt. Hvis du vil ind i en anden persons intimsfære, så skal du først have lov. Det er noget af det, vi har lært af metoo-bevægelsens budskaber,« siger Kenneth Reinicke, som mener, at de vil komme til at give udslag langt ind i vores allesammens hverdagsliv:

»Efter #metoo er det blevet mere legitimt at sige fra, og hvor man før som kvinde ville blive affejet, så bliver man lyttet mere til nu - og det betyder så også, at kvinderne bliver mere bevidste omkring, hvad de skal finde sig i. Og det samme gælder i øvrigt for mændene.«

 

Metoo
Lektor Kenneth Reinicke havde ikke troet, at #metoo ville blive så stort, og at det ville medføre så stort et forandringspotentiale. Foto: Colourbox
Metoo
Forskeren Kenneth Reinicke mener, at vi som samfund har svigtet kvinderne. Foto: Colourbox