MPO henvender sig til ledere, konsulenter og HR medarbejdere
Med en Master i Organisationspsykologi (MPO) bliver du klar til at indgå i organisationer på et organisationspsykologisk kvalificeret grundlag.
Hvad får jeg ud af en Master i Organisationspsykologi?
På uddannelsen lærer du at:
- Arbejde med tanker, følelser, fantasier, mod, angst og forsvar i forbindelse med organisation af arbejdsprocesser, udøvelse af ledelse, udvikling af strategi, kommunikation, implementering af forandringsprocesser og løsning af konflikter
- Kunne tænke under "beskydning"
- Kunne vurdere de etiske implikationer af brugen af forskellige former for ledelse og konsultation
- Forstå hovedretningerne i organisations- og arbejdspsykologien og at kunne diskutere og vurdere aktuelle teorier og praksisformer
- Bruge den psykodynamiske systemtænkning, der er den gennemgående forståelsesform på uddannelsen.
Fakta
Pris pr. semester: 46.000 kr.
Pris for hele uddannelsen: 184.000 kr.
Længde som deltidsstudie: 2 år
Undervisningssprog: Dansk og engelsk
Studiestart: August
Ansøgningsfrist: 1. juni kl. 12.00
Adgangskrav, ansøgning og deltagerbetaling
-
For at kunne blive optaget på Master i Organisationspsykologi, skal følgende være opfyldt:
- At ansøgningen er sendt indenfor tidsfristen. Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke komme i betragtning.
- At ansøgeren mindst har bestået en af følgende uddannelser:
- Bacheloruddannelser:
- En samfundsvidenskabelig, humanistisk, naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse.
- En professionsbacheloruddannelse inden for det:
- Pædagogiske område.
- Samfundsvidenskabelige område.
- Sundhedsvidenskabelige område.
- Diplomuddannelser:
- Diplom i Ledelse
- Sundhedsfaglig diplomuddannelse
- Bacheloruddannelser:
- Universitetet kan endvidere optage ansøgere, der ikke opfylder ovenstående uddannelsesbetingelser, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb.
- Ansøgere skal endvidere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. For at erhvervserfaringen kan godkendes som relevant, skal ansøgeren have konkret erfaring med enten en lederrolle eller en organisationskonsulentrolle”
Jf. Deltidsbekendtgørelsen § 9 bestemmer Universitetet selv, hvor mange studerende de ønsker at optage. På Masteruddannelsen i Organisationspsykologi har RUC besluttet, at der optages 30 studerende. Modtager uddannelsen flere kvalificerede ansøgninger, end det er muligt at optage, udvælges ansøgerne ud fra en faglig vurdering af deres motiverede ansøgning. (jf. § 9 stk. 2 i Deltidsbekendtgørelsen):Den motiverede ansøgning skal fylde cirka. 2 sider, og ansøgeren skal reflektere over følgende spørgsmål:
- Beskriv dig selv: hvilke personlige og professionelle kompetencer besidder du?
- Hvilke personlige udfordringer i leder- eller konsulentrollen forestiller du dig, at du at du vil komme til at arbejde med på MPO?
- Hvilke udfordringer i forhold til arbejde overfor enkeltpersoner og i og med grupper forestiller du dig vil være vigtige at undersøge
-
Ansøgningsfrist: 1. juni kl. 12.00
Du ansøger uddannelsen på vores online ansøgningsskema.
Du har 1 time til at udfylde ansøgningsskemaet, herefter lukker vinduet. Du bedes derfor have følgende filer klar, inden du påbegynder udfyldelse af ansøgningsskema:
- Dokumentation for uddannelsesoplysninger og relevant erhvervserfaring (PDF-fil)
- Kort motivation for ansøgningen (PDF-fil)
- CV (PDF-fil)
- Foto i passtørrelse 35mm x 45 mm (JPG-fil)
-
-
Der findes forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af prisen for uddannelsen.
Undervisning
Undervisningen på MPO skiller sig ud fra andre uddannelser ved at teoritilegnelse og oplevelsesbaserede læreprocesser supplerer og uddyber hinanden. De oplevelsesbaserede elementer består af små og store processtudiegrupper, supervisionsgrupper, og arbejdskonferencer, mens det teori- og forskningsbaserede arbejde foregår på teoriseminarer og i projektarbejdet.
Processtudiegrupper
Opgaven i processtudiegrupperne er at undersøge hvilke psykologiske processer, der foregår i gruppen - mens de foregår. Metoden er at dele de tanker, følelser og fantasier, der løbende opstår i gruppeprocessen, og i fællesskab reflektere over dem. Grupperne bistås af konsulenter.
Supervision af ledelses- og konsulentarbejde
I supervisionsgruppen får du mulighed for at undersøge og finde løsninger på organisationspsykologiske udfordringer i din egen organisation. Her får du også mulighed for at træne i supervisorrollen.
Arbejdskonferencer
På arbejdskonferencerne, der foregår i internat på kursussteder udenfor Roskilde Universitet, deltager samtlige uddannelsens studerende. Opgaven er på hver konference at etablere en midlertidig organisation, der skaber muligheder for læring om ledelse, samarbejde og andre organisationspsykologiske fænomener. Hver konference ledes af en konferenceleder, der er autoriseret af uddannelseslederen. Konferencelederen udvælger efter nærmere bestemte kriterier en konferencestab, udformer konferencens tema og program og står for dens gennemførelse.
Teoriseminarer
I løbet af uddannelsen er der fire teoriseminarer, der består af læsning af tekster fra kompendier og bøger, forelæsninger ved danske og internationale forskere og diskussion i internetbaserede diskussionsklynger.
Læs mere om indholdet på de fire teoriseminarer
Projektarbejde
Projektarbejdet er problemorienteret og deltagerstyret og tager ofte udgangspunkt i problemstillinger i deltagernes egne organisationer. Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en rapport, der danner udgangspunkt for eksamen.
På Modul 2 afsluttes uddannelsen med en Masterafhandling, der skal dokumentere at niveauet for masteruddannelsen er opnået.
Mere information
Studieordning og aftagerpanel
Mød tidligere studerende
Mød nogle af de tidligere studerende på MPO og hør, hvad de har fået ud af uddannelsen.
Netværk for tidligere studerende
Bliv en del af et fagligt fællesskab hvor du fortsat kan afprøve og arbejde med nogle de værktøjer, du har tilegnet dig – til gavn for dig og din arbejdsplads.