Vis hovedmenu

Samarbejd med studerende

Få fingrene i ny viden

På Roskilde Universitet lærer de studerende at løse problemer i virkeligheden. Som virksomhed har du derfor mulighed for at få den nyeste viden omsat i praksis i forhold til udfordringer, der præger jeres hverdag. Et samarbejde med RUC-studerende kan foregå på forskellige platforme og inden for en bred vifte af tværfaglige områder, såsom miljø og sundhed. 

Udvid jeres netværk

Foruden konkrete input til drift eller udvikling af virksomheden vil I ved at samarbejde med studerende få en unik mulighed for at employer-brande virksomheden og komme i kontakt med jeres potentielle medarbejdere. Mange virksomheder ansætter f.eks. en praktikant i et studiejob efter endt praktik og senere hen i en fast stilling. 

Roskilde Universitets job- og projektportal

Portalen er universitetets mødested for studerende og virksomheder.

Her har din virksomhed mulighed for at finde den helt rigtige studerende i forhold til:

- Studiejob
- Praktik
- Projekt- og specialesamarbejde
- Fuldtidsjob

Du har mulighed for nemt og hurtigt at oprette et opslag på job- og projektportalen. Du kan også oprette en virksomhedskonto med en uddybende præsentation af din virksomhed. Begge funktioner er gratis - men med mulighed for en betalingsløsning, der fremhæver dit opslag.
 

Sådan kan I samarbejde

Roskilde Universitet har en række faste formater for samarbejde mellem virksomheder og studerende.

Projekt- og specialesamarbejde

Din virksomhed har en udfordring. En gruppe studerende med relevant uddannelse arbejder med at finde løsningerne.

Praktikant

Gennem et praktikforløb får I adgang til fremtidens talenter – før de er færdige med studiet. Et praktikforløb er en unik måde at tilføre jeres virksomhed nye faglige input over en længere periode og samtidig få friske øjne på de udfordringer, jeres virksomhed står overfor.

Studentermedhjælp

En studentermedhjælper er en hjælpende hånd i en kortere eller længere periode. På Roskilde Universitet uddannes studerende med mange forskellige faglige kombinationer og kompetencer. Du har derfor muligheden for at finde en studerende med en profil, der passer til netop din virksomhed.

Faglige oplæg og karrierearrangementer

Vil I bidrage med faglige perspektiver fra hverdagen i jeres virksomhed og samtidig profilere jer over for Roskilde Universitets studerende? 

RUC-studerende kan skabe udvikling i din virksomhed

Bæredygtige løsninger på fremtidens store udfordringer kan ikke løses med én faglighed alene. Derfor er alle vores uddannelser tværfaglige, så de studerende bliver klædt på til at løse virkelighedens komplekse problemer. Det kan I som virksomhed få stor glæde af.

Læs mere >

Stine på toppen af bygning med sikkerhedshjelm under armen
Thorbjørn ved havnen med skibe i baggrunden
Arbejdsgiver fortæller: RUC-kandidat er ansat hos Coloplast
Arbejdsgiver fortæller om RUC-kompetencer: Kim arbejder hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
RUC baggrundsgrafik

Kontakt

samarbejde@ruc.dk