Karriereprofil Sarah Packness
Projektleder for frivillig- og netværksaktiviteter hos Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro
Cand.mag i Psykologi + Pædagogik og Uddannelsesstudier, 2013
Hvad arbejder du med?
Mit arbejde består i at rekruttere, uddanne og koordinere centrets frivilligkorps på ca. 170 frivillige. Derudover fundraiser jeg, og så koordinerer jeg centrets familieaktiviteter for kvinder, børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund.
Hvorfor valgte du Roskilde Universitet?
Jeg valgte at gå på RUC, fordi jeg ikke var helt klar over, hvad jeg efterfølgende ville arbejde med. Derfor havde jeg brug for en bred basisviden, så jeg efterfølgende havde et vidensgrundlag at specialisere mig ud fra.
Hvordan bruger du dine kompetencer fra Roskilde Universitet i dit arbejde?
Jeg bruger i høj grad det begrebsapparat, som jeg erhvervede mig i kraft af min uddannelse på RUC ift. at forstå de menneskers livssituation, som jeg arbejder med. Derudover lærer man i kraft af gruppearbejdet at samarbejde med mange forskellige mennesker med mange forskellige kompetencer samt, hvordan man skaber rammer, der muliggør, at forskellige mennesker kan sætte deres særlige ressourcer i spil på forskellige måder, hvilket er en erfaring, jeg bruger dagligt i mit arbejde som projektleder.
Erhvervsret din uddannelse
Da det er en bred uddannelse, er det min erfaring, at det er vigtigt at få erhvervsrettet sin uddannelse, mens man studerer. Derfor er mit råd til dig, der overvejer at læse uddannelsen, at du får skabt studierelevante praktikker, studiejob og- eller frivilligt arbejde, således at du får erhvervsrettet din profil, inden du er færdig på studiet.
Læs mere om fagene på bacheloruddannelsen
Pædagogik og Uddannelsesstudier