Karriereprofil Rasmus Lehmann Hylleberg
Presseansvarlig og SoMe-manager hos museumskoncernen ROMU
Cand. Comm. i Journalistik og Dansk litteratur/medier, 2014
Hvad arbejder du med?
Jeg er presseansvarlig og SoMe-manager hos museumskoncernen ROMU, der bl.a. tæller RAGNAROCK, Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum. Jeg varetager alle pressehenvendelser ind i huset, men sørger også for at sælge historier om ROMU's besøgssteder til medierne via pressemeddelelser og opsøgende PR. Derudover administrerer jeg vores tilstedeværelse på Facebook, hvor jeg står for alt content i form af billeder, omtale af events og videoproduktion for alle vores besøgssteder. Endelig laver jeg forfaldent grafisk arbejde i travle perioder.
Hvorfor valgte du Roskilde Universitet?
Jeg valgte at læse på RUC, fordi jeg altid har drømt om at være journalist. Men jeg følte også behov for at udvide min horisont og gå til arbejdsmarkedet på den anden side af mit studie med en bred faglighed på hånden. Jeg følte det gav mening, at jeg udover det konkrete håndværk i journalistikken også fik indsigt i de traditionelle humanistiske videnskaber, så jeg kunne varetage flere opgaver på et stadigt omskifteligt arbejdsmarked, hvis nu journalistikken pludselig ikke var mig længere.
Hvordan bruger du dine kompetencer fra Roskilde Universitet i dit arbejde?
Der er ingen tvivl om, at min brede faglige profil er en kæmpe fordel i dag, da jeg dagligt bruger elementer fra alt fra medieteori og historie i mit arbejde hos en af Sjællands største museumskoncerner. Jeg tror heller ikke på, at det havde muligt for mig at skifte branche så smertefrit, som jeg har gjort det fra journalistikken over i kommunikationsbranchen. Jeg ser RUC som den vigtigste ballast i mit voksne liv, og jeg er til stadighed ufattelig stolt af at kalde mig RUC'er!
Bare gør det og hav den store ja-hat på!
Mit bedste råd til dig, der søger ind på RUC - bare gør det og hav den store ja-hat på! Gør du det, så er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor meget du får ud af det. For mit vedkommende er RUC en så integreret del af mig både socialt og fagligt, at jeg ikke ville bytte væk for noget.