Vis hovedmenu

Åbent hus på Roskilde Universitet

Campus med studerende på Roskilde Universitet
Arrangement

8. februar 2024: Åbent hus bachelor

Bliv klogere på Roskilde Universitets syv bacheloruddannelser. Er du i tvivl om hvilken uddannelse, der passer til dig og din fremtid? Deltag i Åbent hus, mød studerende, undervisere og studievejledere og find ud af, om Roskilde Universitet er noget for dig.

Studerende på RUCs campus
Arrangement

8. februar 2024: Åbent hus kandidat

Kandidat på Roskilde Universitet - er det noget for dig? Kom til Åbent Hus, hør om vores kandidatuddannelser, ansøgning og optagelse, få en rundvisning på campus og meget mere.

Masterstuderende mand

Informationsmøder på videreuddannelser

Overvejer du en master - eller diplomuddannelse? Se om der et informationsmøde i kalenderen, om den uddannelse, du er interesseret i.

Bliv klædt på til at løse virkelighedens problemer

Bliv en del af universitetet i virkeligheden

Vil du sikre biodiversiteten, skabe diversitet på direktionsgangen, udtænke bæredygtig byplanlægning, gøre en forskel for unges trivsel, udvikle miljørigtige digitale løsninger, bruge matematik til at undgå den næste pandemi, skabe forandring gennem den måde vi kommunikerer på - eller vil du arbejde med ét af de mange andre emner, som kan flytte vores samfund og verden fremad?

På Roskilde Universitet vælger du selv, hvilken problemstilling du vil gå i dybden med.

Bliv problemløser

Du lærer at stille de rigtige spørgsmål

For at løse et problem skal du lære at stille de rigtige spørgsmål. Det lærer du gennem projektarbejde. Her arbejder du dybt og udforskende med en problemstilling, du og din projektgruppe selv vælger. Undervejs bliver I vejledt af en af vores dygtige forskere. Du er sammen med andre, som brænder for det samme som dig, og du får mulighed for at komme i dybden med løsningerne.

Du bliver tværfaglig specialist

Virkelighedens problemer kan sjældent løses med én faglighed alene. Derfor er stærke, tværfaglige elementer indbygget i alle vores uddannelser, så du bliver klædt på til at løse samfundets komplekse udfordringer. Det betyder, at du får dyb faglig viden og lærer mere end ét fags videnskabelige teorier og metoder at kende, og du kan forstå og anvende forskellige fagligheders arbejdsmetoder.

Kom tæt på virkeligheden

Du lærer at styre projekter

Roskilde Universitets egen uddannelsesmodel, Problemorienteret Projektlæring, lærer dig at styre et projektforløb inden for en tidsramme, fx i samarbejde med virksomheder, myndigheder, NGO’er eller organisationer. Du lærer at anvende din akademiske viden til at udvikle løsninger på virkelige problemstillinger. På Roskilde Universitet uddanner du dig til at gøre en forskel.

Du bliver klar til arbejdsmarkedet

Gør dig attraktiv med en uddannelse, der går hånd i hånd med erhvervslivet. Roskilde Universitets kandidatuddannelser er blevet til i samarbejde med verden omkring os, og de er rettet mod dig, der drømmer om en karriere med mening. Projektarbejde, praktikforløb og erhvervssamarbejde betyder, at din karriere begynder, allerede mens du læser.

Find uddannelser

Bachelor

 

Kandidat

 

Videreuddannelser

forstørrelsesglas ikon

Se vores uddannelser

På Roskilde Universitet har vi et bredt udvalg af bachelor-, kandidat- og videreuddannelser.

Find vej-ikon

Find vej

Få hjælp til at komme til Roskilde Universitet: Find vej til Roskilde Universitet.

Brug vores interaktive kort Mazemap, hvor du bliver guidet rundt ude såvel som inde på campus.

Telefon-ikon

Vejledning

Kontakt Studie- og Karrierevejledningen, hvis du har brug for sparring om valg af studie, mere viden om indholdet af en uddannelse, eller om ansøgning og optagelse på Roskilde Universitet.