Undervisningspakke - Produktion og anvendelse af mikroalger
Mikroalger indeholder mange forskellige stoffer, som kan have værdi for os. Derfor er der siden 1970'erne er der blevet arbejdet med – og arbejdes stadig med – at producere forskellige ting fra mikroalgebiomasse. Det er alt lige fra biodiesel over bioplast, dyrefoder, kosttilskud, indholdsstoffer til kosmetik og til lægemidler. Lige nu er situationen den, at der ikke produceres ret mange ting i stor skala baseret på mikroalger navnlig pga. produktionsomkostningerne, men potentialet er stort.
På Roskilde Universitet forsker vi i brugen af algebiomasse til mad og foder - men også til biobrændstof, lægemidler og spildevandsrensning.
Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde mellem forskere fra RUC og lærere fra STX og HTX således, at det er den nyeste forskning, der ligger til grund - og så det passer ind i læreplanen for fysik. Du kan finde andre undervisningspakker i Roskilde Universitets tilbud til gymnasier.
Relevant i fagene:
Bioteknologi, Biologi
- Filmen herunder er en introduktion til undervisningspakken og miljøbiologi-forskernes arbejde. Den er en central indføring til arbejdet med emnet. Samtidig er filmen grundlag for løsning af de opgaver, der bliver en del af undervisningspakken.
Se de enkelte dele af pakken, hver for sig ...
Undervisningspakken er under udarbejdelse og opdateres løbende med mere indhold her.
-
Filmen herunder er en introduktion til undervisningspakken og miljøbiologi-forskernes arbejde. Den er en central indføring til arbejdet med emnet. Samtidig er filmen grundlag for løsning af de opgaver, der bliver en del af undervisningspakken.
-
Mikroalgerne skal bruge lys til deres fotosyntese, men samtidigt skygger algerne mere og mere for hinanden, jo flere alger der kommer. Da lys altså sætter den øvre grænse for produktiviteten af biomasse, er der lavet meget forskning og udvikling for i stedet at øge koncentrationen af de ønskede stoffer i biomassen. På Roskilde Universitet arbejder en gruppe forskere med at forbedre mikroalgernes produktion. Materialet her er skrevet af RUC-forskere til brug i gymnasieskolen. Materialet kan bruges både som lektie og til uddybende spørgsmål. -
Laks fra supermarkedet er sjældent fisk, som har levet frit i havet, men opdrættede fisk, der har levet i et dambrug. Sådanne laks fodres med diverse småfisk, der er fanget i havet. Da stort set samtlige småfiskebestande i havene bliver overfisket, er det ikke en særlig bæredygtig måde at opdrætte laks på. Derfor arbejdes der over hele verden med at finde erstatninger for småfisk (”skidtfisk”) i laksefoderet.
Danske forskere arbejder med at udvikle særlige mikroalger, der kan dyrkes i store produktionsanlæg og bruges som alternativt foder til laks.
I opgavesættet bliver du ført igennem de beregninger, som er med til at vise og sikre, at algerne kan blive til foder af høj kvalitet.
Du kan med fordel se i Appendix - kort forklaring af typeord, hvor du kan se hvilke typeord, der benyttes i skriftlige bioteknologiopgaver.
-
Dette appendix giver en kort forklaring på typeord, der benyttes i skriftlige bioteknologiopgaver i gymnasiet. Det er nyttigt at læse i forbindelse med løsningen af opgavesættet i denne undervisningspakke om mikroalger, men også praktisk i viden ved løsningen af andre opgaver inden for bioteknologi.
-
Jonas er kandidat Miljøbiologi og Teksam - miljøplanlægning og ejer et firma, der udvikler nye metoder til at forbedre fiskeopdræt. Det involverer kemi, biologi, fysik, matematik, og stort set alle tænkelige ingeniørfag at arbejde med recirkuleret fiskeopdræt.
Til brug til karrierelæring kan I på ruc.dk/karriereprofiler finde flere film og historier om kandidater fra RUC, som fortæller om deres arbejdsliv, og om hvordan de har brugt deres uddannelse.
Øvelse til din SRP/SOP
Skriver du med bioteknologi eller biologi som det ene fag, har har du mulighed for at tilmelde dig denne øvelse:
Optimering af mikroalgeproduktion
Se denne og alle de andre SRP/SOP øvelser på RUC, og læs om tilmelding:
Hvad kan man blive med biologi?
Roskilde Universitet
Læs på Roskilde Universitet
Se hvilke uddannelser, du kan læse på RUC inden for Bioteknologi og Biologi, og hvor du blandt meget andet kan arbejde med miljøbiologi eller mikroalger.
Tilbud til gymnasier
Undervisningspakken er en del af en række tilbud, som Roskilde Universitet stiller til rådighed for gymnasieuddannelser.