Vandlopper kan disrupte marin fiskeopdræt
I et nyt forskningsprojekt møder en fiskeproducents virkelighed i Thy den allernyeste forskning i vandlopper. I projektet, der er støttet af bl.a. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, skal man undersøge, hvordan resultater fra laboratorierne på Roskilde Universitet kan omsættes til en stabil, industriel udendørs produktion af vandloppelarver året rundt. En innovation, som sikrer adgang til billigt foder med en optimal biokemisk profil for fiskelarvers overlevelse og vækst. For vandlopper kan være vejen til større overlevelse blandt fiskeyngel, større sundhed i voksne fisk og generel højere kvalitet af producerede fisk.
»Der er i dag et stort verdensmarked for salg af levende foder. Hvis dette marked kan disruptes af vandlopper, vil der være stort potentiale. Ikke bare økonomisk i forhold til salg af vandlopper som levende fiskelarvefoder. Men også i forhold til at dyrke fisk af høj kvalitet og samtidigt sikre større diversitet i de arter, der opdrættes,« siger Benni Winding Hansen.
Han har siden midten af 1980’erne forsket i vandloppers økologi, biologi og fysiologi. Gennem de seneste 15 år er grundforskningen suppleret med anvendelsesorienterede projekter, der optimerer industriel produktionen af levede foder.
Vandlopper er naturens valg
Vandlopper er klodens mest udbredte, flercellede organisme og har en helt central position i alle vandige økosystemer. Med undtagelse af laksefisk er alle fisks larver afhængige af levende foder, og netop vandloppelarver er i naturen den primære fødekilde for fisk på larvestadiet.
Vandlopper henter næring fra mikroalger med et højt indhold af omega-3- og 6-fedtsyrer. Vandloppelarvens fedtsyreprofil har afgørende betydning for fiskelarver, der har brug for den rigtige fedtsyrebalance for at udvikle bl.a. nervesystem, sanseapparat og pigmentering optimalt.
»Det giver altid god mening at lære af evolutionen, og vandlopper er naturens valg. Så det er oplagt at masseproducere vandlopper og erstatte de foderemner, der bruges i dag,« siger Benni Winding Hansen.
I dag spiller vandlopper en forsvindende lille rolle i industrien, der opdrætter havfisk. Som foderemner anvender industrien typisk de to organismer hjuldyr og saltsøkrebs, der begge hører naturligt hjemme i ferskvand. De er lette at anvende i produktion af fisk, men er fattige på omega-3- og 6-fedtsyrer, og det har negative konsekvenser for fiskens overlevelse, udvikling og i sidste ende også for produktionsomkostningerne.
Luksusproduktion er showcase
På verdensplan er fiskeriet stagneret, og i dag stammer cirka 50% af det samlede udbytte af fisk fra opdræt. Opdrættet fisk er samtidigt den hastigst voksende kilde til protein inden for fødevaresektoren. Sammenholdt med et stigende befolkningstal gør det industriel produktion af fisk til en nødvendighed.
»Behovet for opdræt i akvakultur er enormt, og det samme er den kommercielle interesse. Akvakultur er ligesom svineindustrien en videnbaseret industri. Der skal særdeles meget forskning til for at strømline industrien og gøre den rentabel,« fortæller Benni Winding Hansen.
Tun er et oplagt næste skridt. For frisk tun er en dyr og populær delikatesse, og det presser de naturlige bestande hårdt
Opdræt af Yellowtail Kingfish er en luksusproduktion målrettet købestærke forbrugere, der sidder klar til at sætte spisepindene om sushi og sashimi. Det er netop fiskens høje kilopris, der skaber rum for at eksperimentere med at klække vandlopper som fiskelarvefoder året rundt.
»Yellowtail Kingfish opdrættet i tanke er bestemt ikke en billig proteinkilde, der kan løse verdensbehovet. Vi afprøver i stedet et nyt koncept på højværdifisk, som på længere sigt kan introduceres bredt i industrien, når produktionsformen er velafprøvet og omkostningerne falder,« konstaterer Benni Winding Hansen.
På kort sigt demonstrerer projektet også et stort kommercielt potentiale i en mere mangfoldig produktion af arter:
»Vi opdrætter i øjeblikket relativt få arter, og producenterne kan afsætte lige så mange højværdifisk, som de kan producere. Tun er et oplagt næste skridt. For frisk tun er en dyr og populær delikatesse, og det presser de naturlige bestande hårdt,« siger Benni Winding Hansen.
Fra hvileæg til ægbank
Når algeproduktionen i havområderne aftager om vinteren pga. kulde og mørke, er det også slut for vandlopperne. De lægger såkaldte hvileæg, der går til bunds i havet. Først når foråret kommer, bliver æggene hvirvlet op og klækket, så vandet igen bliver fyldt med vandlopper.
Industriel produktion af vandlopper året rundt tager udgangspunkt i samme cyklus. I laboratoriet kan Benni Winding Hansens forskningsgruppe simulere naturen og er nu i stand til at opbevare hvileæg fra arten Acartia tonsa under kølige forhold i et år. Vel at mærke uden at æggene mister evnen til at klække.
»For opdrætterne betyder det, at der i fremtiden vil være adgang til et backup-system. Hvis produktionen af vandlopper bliver ramt af sygdom, uheld eller på anden måde svigter, kan de trække materiale ud af en ’ægbank’ baseret på kuldelagrede vandloppeæg. Det giver adgang til at producere vandloppelarver året rundt. Det er præcis den proces, vi skal gennemføre på storskala i produktionen af Yellowtail Kingfish i Nordjylland,« fortæller Benni Winding Hansen.
Også forsøg med at forlænge sæsonen for mikroalger - forudsætningen for dyrkning af vandlopper - indgår i produktionen af Yellowtail Kingfish. Det sker ved at overdække de udendørs vandloppetanke med drivhuse og opsætte kunstigt lys, så mikroalgerne kan formere sig i en større del af året og sikre vandlopperne føden.
Hvis nogen tror, at samfundet kan undvære nørdet grundforskning og springe direkte til anvendelse, tager de grundigt fejl
Vandlopper uden stress
Gennem de seneste år er det lykkes forskningsgruppen at skubbe grænserne for, hvor høj en tæthed vandlopperne kan dyrkes i. Det er et afgørende spørgsmål i en kommerciel produktion, hvor hver kubikmeter vand i bassinet er en udgift.
»For at øge densiteten skal vi måle på de rigtige ting. I starten målte vi på dødelighed, men der skal meget til for at slå en vandloppe ihjel. Vi skal i stedet måle på, hvornår de begynder at klare sig dårligere fysiologisk, og hvor længe vandlopperne kan reproducere sig selv. Det hele handler om at få produceret nogle æg. Senest har vi også på genniveau undersøgt, hvornår vandlopper i tætte kulturer bliver stressede,« fortæller Benni Winding Hansen.
Helt som tilfældet er med mennesker, afslører iltforbruget stressniveauet hos vandlopper. På den baggrund er der som udtryk for trivsel målt på vandloppernes iltforbrug og bevægelsesmønstre, og det har givet ny viden om, hvornår organismens stressproteiner bliver aktiveret.
»Tidligere var det antagelsen, at der kun kunne gå et par tusind vandlopper pr. liter vand. Nu har vi påvist, at vi kan pakke vandlopperne op til 5.000-10.000 stk. pr. liter før, de bliver påvirket af at gå tæt. Det er en kæmpe landvinding, at vi kan øge densiteten så voldsomt uden, at det har negativ indflydelse på vandloppernes evne til at lægge æg«, fortæller Benni Winding Hansen.
»Hele grundlaget for et innovationsprojekt som dette er, at jeg har brugt 15 år på grundforskning. Jeg kender vandloppens økologi og fysiologi ind og ud. Hvis nogen tror, at samfundet kan undvære nørdet grundforskning og springe direkte til anvendelse, tager de grundigt fejl. Netop fordi jeg har gjort mine egne grundvidenskabelige opdagelser, kan jeg nu implementere dem i styrede processer i akvakultur,« påpeger Benni Winding Hansen.
Fakta om marin fiskeopdræt
- På globalt plan foregår langt den overvejende del af fiskeopdræt i ferskvand: Kun 15% af den samlede produktion stammer fra marin fiskeopdræt, dvs. opdræt af fiskearter, der stammer fra verdenshavene.
- Også i Danmark produceres langt den største del af opdrættede fisk i ferskvand. Primært regnbueørreder fra konventionelle dambrug: Danske producenter har en århundrede lang tradition for at fokusere på netop regnbueørreder, der er billige og relativt ukomplicerede at producere.
- Til trods for, at opdræt af fisk med udspring i verdenshavene fortsat udgør en beskeden del af den danske produktion, er der tale om et erhverv i tydelig vækst. Priserne for marine fisk er attraktive og efterspørgslen overstiger langt produktionen.
- Andelen af marine fisk, der produceres i opdræt, oversteg i 2016 50% af den samlede mængde på verdensplan ifølge FN’s ’Food and Agriculture Organization’.
- Anvendelsen af vandlopper som foder til fiskeyngel gør det muligt at opdrætte nye fiskearter i saltvand – og det kan mindske trykket på vilde fiskebestande såsom tun.
Udgivet i Rubrik #15, 2019