Stort dansk studie: Hver fjerde havde senfølger efter COVID-19

I 2020 blev Danmark ramt af første bølge af COVID-19-pandemien, og mange danskere blev smittet med virussen. Flere af dem mærkede, at symptomerne varede ved i længere tid, også selvom de smittede ikke havde været indlagt.

Et dansk studie viser, at hver fjerde af de deltagere i undersøgelsen, som har været testet positiv med en PCR-test, havde mindst ét symptom på grund af COVID-19 af enten fysisk eller psykisk karakter mere end 12 uger efter deres positive test.

Som en del af det store nationale overvågningsprojekt ’Vi tester Danmark’ blev spørgeskemaer sendt ud til en stor gruppe danskere for at opnå viden om COVID-19, og deltagerne blev også spurgt til, om de oplevede senfølger efter at have været smittet.

Risikoen for senfølger afhænger af graden af symptomer under smitten.

”Det var stærkt afhængigt af, hvordan man havde det, da man var syg. For dem, der ikke havde symptomer eller næsten ingen symptomer, var det cirka 6,8 procent, som havde senfølger. For dem, der havde nogle symptomer, men ikke havde det så slemt, at de skulle ligge i sengen hele tiden, er tallet på 20 procent, og for dem med slemme symptomer, men ikke så slemme, at man blev indlagt, var det 30 procent,” siger adjunkt Maarten van Wijhe fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Han er førsteforfatter på en artikel med resultaterne, som er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Open Forum Infectious Diseases. Resultaterne understøtter andre undersøgelser af senfølger af COVID-19.

Susanne Dam Poulsen, der er en af artiklens hovedforfattere, har som overlæge og professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet primært forsket i coronavirus hos patienter.
 
"Studiet her giver en unik indsigt i senfølger hos dem, der ikke har været indlagt. Det er bekymrende, at så stor en andel har senfølger, og vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvor lang tid man kan have senfølger efter coronavirus", siger hun.

Særligt udsatte grupper

De hyppigste senfølger var træthed, åndenød, koncentrationsproblemer og tab af smags- og lugtesans.

Studiet viser også, at der er nogle faktorer, som har kunnet være medvirkende til, at man har haft senfølger. Ifølge studiet var kvinder og folk, som havde haft en alvorlig COVID-19-sygdom, særligt udsatte for senfølger. En person, som havde haft en slem omgang med COVID-19, havde cirka syv gange højere risiko end dem uden COVID-19-sygdom for at have et dårligere generelt helbred end før pandemien.

Kontrolgruppen består af mennesker, som ikke har antistoffer og heller ikke har haft en positiv PCR-test. Nogle af de personer, der indgår i kontrolgruppen, har angivet, at de har haft symptomer, eller at deres helbred var forværret under pandemien, selvom der ikke er evidens for, at de har været smittet.

Bedre forberedt til senere pandemier

Studiet undersøger første bølge af COVID-19 i 2020. Senfølgerne har været stærkest i første bølge, og derfor kan det ikke direkte sammenlignes med senere varianter af virussen som eksempelvis delta- og omikronvarianterne.

Men selvom der er kommet nye varianter siden første bølge, er viden fra studiet stadig relevant, for det giver både en større forståelse for, hvad der skete under første bølge, ligesom den viden vil kunne bruges ved en fremtidig pandemi.

"Dette studie var kun muligt, fordi så mange danskere deltog, og fordi vi i Danmark har testet så meget for corona. Studiet hjælper med at forstå problematikken med senfølger, og det giver et indblik i, hvad der kunne være sket, hvis smitten ikke havde været holdt så effektivt nede, før vaccinerne kom. Samtidig slår det fast, at rigtig mange led af senfølger og havde det meget slemt i begyndelsen af pandemien. Det er klart, at senfølger skal regnes med, når vi en dag skal opgøre pandemiens samlede indvirkning på folkesundheden,” siger Maarten van Wijhe.

Studiet:

Studiet omfatter 742 tilfælde af danskere, der er blevet testet positive for COVID-19 med en PCR-test i første bølge af COVID-19-pandemien. De er blevet opdelt i grupper efter deres symptomer: Ingen symptomer, lette symptomer og slemme symptomer, hvilket typisk vil sige, at de har været sengeliggende.

Disse tilfælde er blevet holdt op imod en kontrolgruppe på 7.420 personer, som ikke var testet positiv.

Studiet var et samarbejde imellem forskere fra Roskilde Universitet, Statens Serum Institut, Rigshospitalet, Københavns Universitet, Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Randers, Odense Universitetshospital, Syddansk Universitet, Nordsjællands Hospital og Sjællands Universitetshospital.