Forsker: Vuggestuetvang bygger på mangelfuld sprogforståelse

I 2014 gik et konsortium i gang med at undersøge, hvordan dagtilbud kan være med til at fremme børns sprogudvikling.

Det såkaldte udviklingsprogram blev døbt ’Fremtidens Dagtilbud’ og kostede 25 millioner kroner. Desværre kunne konsortiet bestående af bl.a. Rambøll tre år senere i en evaluering konstatere, at programmet ikke havde nogen »markante effekter på børnenes kompetencer«.

Alligevel henviser politikere stadig i dag til en midtvejsrapport om ’Fremtidens Dagtilbud’, hvor det konkluderes, at »nogle børn er to år bagud, når de starter i skole«.

Fx brugte børne- og socialminister Mai Mercado (K) dette som argument, da hun tog initiativ til loven om, at etårige fra socialt udsatte boligområder skal i daginstitution, hvis forældrene vil bevare børnechecken. Beslutningen blev, at tosprogede og andre børn fra de såkaldte ghettoområder skal gå i daginstitution i mindst 25 timer om ugen for bl.a. at udvikle deres sproglige kompetencer.

Men hvis formålet er at styrke børnenes sprogudvikling, bør man have et bedre blik for børnenes virkelighed og en bredere forståelse af sprog. Det påpeger Annegrethe Ahrenkiel, som er leder af Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet, og som har arbejdet med sprog i 20 år.

Bl.a. savner forskeren fokus på flersprogethed:

»Til forskel fra i Norge og Sverige, så er man i Danmark ikke særligt optaget af flersprogethed, og hvad det betyder for småbørns sproglige udvikling - og det kommer også til udtryk her. Hvis man styrker modersmålet, styrker man også evnen til at lære dansk. Det er derfor problematisk at fokusere så meget på, at alle børn kan de samme ord på dansk i den samme alder,« siger Annegrethe Ahrenkiel.

»Vores ærinde er ikke at betvivle, at der er forskelle i børns sproglige udvikling og formåen, men kritisk at diskutere det grundlag, hvorpå det at være ”to år bagud” konstrueres som en tilsyneladende objektiv og neutral sandhed, der leder den politiske debat og de nødvendige tiltag i bestemte retninger,« siger forskeren.

I ’Fremtidens Dagtilbud’ anvendes en meget læseorienteret og skriftsproglig forståelse af, hvad sprog er
 

Meget kommunikation kan ikke måles

Den sprogforståelse, som ligger til grund for at konkludere, at nogle børn sakker sprogligt langt bagud, før de begynder i skole, bygger på en mangelfuld forståelse af, hvordan sprogudvikling foregår, påpeger Annegrethe Ahrenkiel:

»I ’Fremtidens Dagtilbud’ anvendes en meget læseorienteret og skriftsproglig forståelse af, hvad sprog er. Det er i øvrigt desværre en sprogforståelse, som er meget udbredt, og som også ligger bag de sprogvurderingsmaterialer, som mange institutioner og kommuner anvender,« siger hun.

Annegrethe Ahrenkiel anerkender, at man kan understøtte sproglig udvikling, men hun mener, at det i ’Fremtidens Dagtilbud’ bliver reduceret til de ting, som kan testes. Det er dog netop langt fra alt, som kan måles og vejes, siger hun.

»Du kan måle ordforråd, men du kan ikke måle interaktioner, eller om vi forstår hinanden, selvom man måske kommer til at formulere sig lidt klodset. For små børn er det at pege og gestikulere og prøve sig frem jo en helt central del af deres måde at kommunikere på. Hvis de andre børn ikke forstår, hvad de forsøger at kommunikere, må de prøve sig frem med andre metoder, og det udvikler deres sprog sig også af«.
 

Fokusér på udvikling af børns funktionelle fraser

Annegrethe Ahrenkiel mener, at det markante afsæt i skriftsproget i ’Fremtidens Dagtilbud’ er et eksempel på, at man anlægger et voksenperspektiv på børns sproglige udvikling.

»Voksne forstår sprog som nedskrevet tale, men skriftsproget kan kun fange en begrænset del af det talte sprog. Fx er intonation ikke en del af skriftsproget. I ’Fremtidens Dagtilbud’ er der fokus på rim, ordforråd og opmærksomhed på skrift. De skal fx svare på spørgsmål om læseretning og pege på det billede, der viser overtøj. Når man tester børnene giver det ikke point at associere videre, sådan som børn ofte gør i leg, eller fx at pege på en sweater, når opgaven var at pege på overtøjet,« siger Annegrethe Ahrenkiel, som mener, at man bør fokusere mere på at styrke børns sprog i samspil med hinanden.

»Man kan argumentere for, at en styrkelse af børns sprog mere bør orientere sig mod udviklingen af funktionelle fraser i talesproget end mod at udligne forskelle i børns kendskab til enkeltord og andre skriftsproglige træk,« siger hun.

Et andet problem ved sprogforståelsen i ’Fremtidens Dagtilbud’-projektet er, at normen fastlægges, ud fra børn fra den øvre middelklasse – bl.a. fordi deres forældre i højere grad takker ja til at deltage i de undersøgelser, som normen baseres på. Derfor kommer andre børn automatisk til at afvige fra en kunstig norm
 

Drop snakken om at normalisere børns sprogniveau

Annegrethe Ahrenkiel er skeptisk over for at tale om at være to år bagud i så tidlig en alder – for to år bagud i forhold til hvad?

»Børn er meget forskellige og udvikler sig i forskellige tempi og retninger med hver deres styrker og svagheder. Når man fastlægger en norm, vil der pr. definition altid være afvigere fra den norm. Er afvigernes sprogudvikling så unormal eller forkert?« spørger Annegrethe Ahrenkiel retorisk.

»Et andet problem ved sprogforståelsen i ’Fremtidens Dagtilbud’-projektet er, at normen fastlægges, ud fra børn fra den øvre middelklasse – bl.a. fordi deres forældre i højere grad takker ja til at deltage i de undersøgelser, som normen baseres på. Derfor kommer andre børn automatisk til at afvige fra en kunstig norm,« påpeger forskeren.
 

Man skal sikre et godt sprogligt miljø

Ifølge Annegrethe Ahrenkiel er der brug for en større forståelse af, hvordan børn kommunikerer med hinanden og med voksne – og på baggrund af dette arbejde understøtte børn i at kommunikere mere.

På Center for Daginstitutionsforskning er hun sammen med Lars Holm fra DPU netop i gang med en undersøgelse af, hvordan børn kommunikerer sammen i institutionerne.

»Vi kan se, at børn bruger langt mere tid på at tale med hinanden end på at tale med voksne. Derfor bør man se på, hvordan man kan styrke børns kommunikation med hinanden,« siger Annegrethe Ahrenkiel.

Centrets forskning viser, at institutionernes regler og rutiner ofte afbryder børns indbyrdes kommunikation. For at fremme den sproglige udvikling bør man også se på indretningen af institutionerne, som har en stor betydning.

»Vi kan se, at de børn, som sidder ved vinduet, taler om det, der foregår uden for vinduet, mens der er mere tavshed der, hvor der sker mindre omkring dem. Det viser, at man kan få styrket børnenes kommunikation med hinanden ved at se på, hvordan man fx indretter institutionerne,« siger Ahrenkiel.
 

Børn kommunikerer anderledes med hinanden end med voksne

Daginstitutionsforskningen viser også, at børn understøtter hinandens sprog på en helt anden måde, end når de kommunikerer med voksne.

»De bruger fx legesprog og gentager lyde. Det er en meget mere sansende fornemmelse af sprog. Drillerier er også kommunikation og noget, de bruger til at lære, hvor langt de kan gå i en given situation. I kommunikationen med voksne handler det meget om at overholde regler,« siger Annegrethe Ahrenkiel.

Hun opfordrer politikerne til blot at slå op i den nye dagtilbudslov for at finde inspiration til at arbejde aktivt med børns sprog og sprogudvikling.

»Noget af det, der i dag står i dagtilbudsloven, er, at man skal arbejde helhedsorienteret, og at man ikke kan se på sprog isoleret. Legen skal være et omdrejningspunkt, står der også, og at man skal huske, at barndommen har en værdi i sig selv.«

Ghettoplanen træder i kraft i sommeren 2019.


Annegrethe Ahrenkiel har sammen med Lars Holm fra DPU publiceret en tidsskriftartikel om sprogforståelsen i ’Fremtidens Dagtilbud’ i det norske tidsskrift ’Barn – forskning om barn og barndom i Norden'.


Udgivet i Rubrik #15, 2019