Ansættelsesprøver afbøder uetisk adfærd

Undersøgelsen viser også, at anvendelsen af personlige kontakter er langt mere udbredt på tværs af landene i undersøgelsen end anvendelsen af politiske kontakter:

»Det er vældig interessant, fordi meget af diskussionen inden for det her felt har handlet om, at man skal holde politik ude af rekruttering. Det er jeg helt enig i. Men vi kan se i tallene, at rekruttering gennem personlige netværk er væsentligt mere anvendt. Ansættelsen gennem de personlige kontakter kan være et større problem, for det er meget hyppigere forekommende,« siger Kim Sass Mikkelsen.
 

Adgangseksamen kan fremme etisk adfærd

Resultaterne er især relevante i de lande, hvor man har store problemer med korruption og medarbejdernes uetiske adfærd i statsadministrationen; typisk i fattige lande som Uganda og Bangladesh, og resultaterne kan ikke umiddelbart overføres til dansk kontekst, fortæller Kim Sass Mikkelsen. Men inden for forskningen i udviklingslande pågår en diskussion om, hvorvidt det giver mening, at organisationer som Verdensbanken og OECD udvikler ensartede indsatser mod korruption og uetisk adfærd på tværs af lande, fortæller Kim Sass Mikkelsen. Ofte er argumentet, at landene er for forskellige til, at de samme indsatser giver mening på tværs af landene. Men Kim Sass Mikkelsens undersøgelse nuancerer den pointe:

»Argumentet er, at one-size-fits-all-tankegangen er forkert. Men noget af det mest interessante, som vi kunne finde i vores studie, var, at det ikke altid forholder sig sådan. Vi kunne vise, at der er ret konsistente positive effekter af fx skriftlige adgangseksamener på tilhørsforholdet til og ansvarsfølelsen over for arbejdspladsen,« fortæller Kim Sass Mikkelsen.
»Man kan derfor konkludere, at det faktisk giver mening i al fald på nogle områder, at fx Verdensbanken i deres udviklingsarbejde udarbejder 'best practices'. For nogle ting virker faktisk konsistent og på tværs af lande,« påpeger Kim Sass Mikkelsen.

Et af de tiltag, der synes at virke konsistent, er skriftlige adgangseksamener til stillinger i statsapparatet. Sådanne tiltag har fra et korruptionsbekæmpelsesperspektiv den fordel, at de er konkrete løsninger, der er til at gå til ifølge Kim Sass Mikkelsen:

»Hvis vi tror, vi ved, at fattige lande er mere korrupte end andre, skal vi så forsøge at gøre Nigeria rigere for at forsøge at få korruptionen ned? Vi skal forsøge at gøre Nigeria rigere, men nok ikke for at reducere korruption,« siger Kim Sass Mikkelsen og uddyber:

»Hvis det danske hospitalsvæsen performer dårligt, så kigger vi heller ikke på, om vi skulle til at få ændret vores politiske styreform. Vi har ikke så meget sikker viden om, hvad der forbinder velstand med fraværet af korruption, og så kan det være vanskeligt at designe en politik, der faktisk virker. Hvis man derimod indfører skriftlige adgangseksamener, så der er fokus på kvalifikationer og motivation fremfor kontakter, kan man på en enkel måde gøre en stor forskel,« forklarer forskeren.

Etiske kodeks kan ikke stå alene

Kim Sass Mikkelsen har som en del af den nye undersøgelse også kigget på effekten af udbredte etik-kodekser, som er meget anvendt over for statslige embedsfolk, også i fattige lande. Et kodeks over normer og værdier, som medarbejderne fx får udleveret og skal læse igennem, når de bliver ansat. Men virker sådanne redskaber i udviklingslande, ville forskerne undersøge, og svaret er nej, ikke isoleret set:

»Er man mere tilbøjelig til at opføre sig mere etisk efter at være blevet præsenteret for sådan et kodeks? Nej, det har desværre ikke den store effekt. Det lader til, at det ikke virker,« konstaterer Kim Sass Mikkelsen.

Kun hvis det kombineres med andre tiltag, har det en effekt, viser Kim Sass Mikkelsens forskning:

»Et etik-kodeks kan ikke stå alene. Man er nødt til at bakke det op med velfungerende disciplinærsystemer. Det er ikke nok at opfordre til det bedste i folk. Omvendt ser det ud til have en effekt, hvis det kombineres med andre tiltag«.

Hvis vi tror, vi ved, at fattige lande er mere korrupte end andre, skal vi så forsøge at gøre Nigeria rigere for at forsøge at få korruptionen ned? Vi skal forsøge at gøre Nigeria rigere, men nok ikke for at reducere korruption

Men måske vil man i fremtiden kunne skabe et etik-kodeks med større effekt. Næste skridt for Kim Sass Mikkelsen er at udarbejde og være med til at implementere et helt nyt etik-kodeks i Bangladesh og Nepal i samarbejde med den britiske organisation DFID (det britiske Danida) og den amerikanske organisation Global Integrity:

»Et etik-kodeks er et attraktivt redskab, hvis man kan få det til at virke. Hvis man kan få effekter af det, kan det potentielt være ret omkostningseffektivt, da det kan være meget ressourcekrævende at bekæmpe korruption alene gennem overvågning og straf. Effektive forebyggende løsninger, der kan føres ud i livet – det er håbet,« siger Kim Sass Mikkelsen.

Udgivet i Rubrik #15, 2019