Formålet med det overordnede projekt Fehmarn Belt Learning Region: “Dannelsesregionen | Bildungsregion” er at skabe innovation inden for uddannelse ved at forbedre kapaciteten hos elever, studerende, lærere og undervisere samt at opkvalificere fremtidens arbejdsstyrke med nødvendig teknisk viden, kreative evner, sprog, interkulturelle færdigheder og projektledelsesevner, så de kan skabe en mere bæredygtig og sammenhængende grænseoverskridende region.
Jeg er ansvarlig for projektets delmål 5 som har til formål at forbedre kvaliteten af ledelse og samarbejde inden for alle delmål af projektet gennem udvikling af bedre faciliterings- og samarbejdsmetoder. Det forventede resultat af delmål 5 er udvikling af bedre faciliterings- og samarbejdsmetoder baseret på designiterationer, der forfines gennem projektperioden.
Sammen med Lars Clausen (konsulent, Næstved Kommune) udvikler jeg et "Femern Bælt Kompas" baseret på Niklas Luhmanns 10 funktionssystemer, samt en faciliteringsmetode til at fremme multifunktionelt samarbejde mellem organisation.
Wiebke Sandermann bidrager med at gennemføre interviews, og skriver derudover sit eget Ph.D. projekt.
HVEM er vi (i Delmål 5):
Margit Neisig (WP-ansvarlig), RUC
Lars Clausen (Deltager, konsulent), finansieret af Næstved
Wiebke Sandermann, PhD, RUC