Vis hovedmenu

Forskningscenter Center for Aktionsforskning og Demokratisk Samfundsudvikling

Undervisningssituation

Forskningsfelter

Demokratisk samfundsmæssig omstilling

Centret arbejder med at undersøge og muliggøre omstillinger, der imødekommer de mangfoldige kriser som natur, menneske og samfund står overfor. Kriser og omstillinger, som må forstås som sammenhængende, og på én gang kalder på styrket demokratisk og samfundsmæssig drøftelse og samarbejde med de mange praksispartnere, som indgår på tværs af genstandsfelter, sektorer og fagdiscipliner. 

I centret arbejder vi på tværs af talrige problemstillinger: By- og lokalsamfundsplanlægning, naturforvaltning, bæredygtig omstilling, NGO’er og frivillige organisationer, arbejdsliv og arbejdsmarked, faglige organisationer, social og sundhedsområdet, uddannelse og pædagogiske institutioner.

Kritisk utopisk aktionsforskning forandringsorienterede metodologier

Centret arbejder på tværs af metodologiske praksisser inden for participatorisk aktionsforskning, herunder pragmatiske, og deltagelses- og forandringsorienterede forskningstraditioner, og kritiske analyser heraf. 

Centret er særligt kendetegnet gennem udviklingen af kritisk utopisk aktionsforskning, som metodologi til at skabe samspil mellem erfaringsbaseret kritisk analyse, utopiske fremtidsudkast og praksishandling. Med inspiration fra tidlig kritisk teori og fremtidsværksteder har centret gennemført talrige projekter som søger at styrke lokal forankret omstilling og demokratisk drøftelse af samfundsmæssige anliggender.

Uddannelse, undervisning og problemorienteret projektarbejde

Centret arbejder med en bred vifte af pædagogiske og didaktiske tilgange til erfaringsbaseret-, participatorisk-, deltagelses- og forandringsorienteret social læring. Centret er placeret på Roskilde Universitet med en unik tradition for at arbejde med problemorienteret projektarbejde i uddannelse og projektvejledning. 

Centrets forskere udbyder vejledning på tværs af universitetets uddannelser på bachelor, kandidat og ph.d. niveau og indgår i internationale uddannelsessamarbejder. Centret samarbejder om hvordan aktionsforskning kan integreres i uddannelser, lige fra studenterprojekter og kursusforløb til uddannelsesopbygning.

Samarbejde mellem forskning og praksis: Dansk, Nordisk og Internationalt

Centret igangsætter løbende ny projekter i samarbejde mellem forskning og praksis. Ofte starter projekter med en henvendelse og ide fra praksis, andre gange er nye initiativer forskningsinitierede. Vi samarbejder med en bred række af organisationer, institutioner og arbejdspladser, og byder nye projekter velkomne. Centret arbejder for at styrke og udvikle aktionsforskning orienteret mod en demokratisk samfundsudvikling gennem aktive samarbejder og netværk i lokal, national, nordisk og international sammenhæng.

Overblik over forskning på RUC

Base på RUC

Center for Aktionsforskning og Demokratisk Samfundsudvikling hører til på Institut for Mennesker og Teknologi

Relaterede forskningsenheder: Arbejdsliv forskningsgruppe // Læring, Uddannelse og Pædagogik (LEAP) forskningsgruppe // Mobilitet, Rum, Sted og Urbane Studier (MOSPUS) forskningsgruppe // TRANSITIONS - Bæredygtig Omstilling og Miljøplanlægning forskningsgruppe 

Ph.d.-skole: Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi

Uddannelser: Arbejdsliv - By og Plan - Socialpsykologi og Læring - Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier - Humanistisk-Teknologisk Bachelor - Samfundsvidenskabelig Bachelor

Forskning fra Roskilde Universitet

Forskning - overblik

ikon for website

Mere om forskningscentret

Mere viden om Center for Aktionsforskning og Demokratisk Samfundsudvikling

Forskningscentret på RUC's forskningsportal

Profil

Kontakt

Centerleder

Jonas Egmose
Lektor
Tlf: +45 4674 3341
jem@ruc.dk