Intro til uddannelsen

Vil du arbejde med sundhedsfremmende byudvikling?

På kandidatuddannelsen Plan, By & Proces + Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier lærer du at udvikle og implementere sundhedsfremmende forhold i udviklingen af byer.

Du får indsigt i samfundsmæssige og lovgivningsmæssige rammer for by- og lokaludvikling. Du lærer bl.a. om sundhedspolitik, bæredygtig planlægning på regionalt eller lokalt niveau, plantyper i byudvikling samt formidling til og inddragelse af borgere.

Uddannelsen giver dig kompetencer til at planlægge, igangsætte og lede tværfaglige projekter i sundhedsfremmende byudvikling.

Karriere

Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for:

  • Organisationer og virksomheder, der varetager rådgivning og konsulentopgaver i relation til planlægning af by- og regionaludvikling, hvor indsigt og analytiske kompetencer i sundhedspolitiske forhold er af betydning.
  • Planlægning af byen og regionaludvikling i såvel offentligt som privat regi. Herunder kommuner, regioner, statslige og andre offentlige planmyndigheder, boligselskaber, private rådgivere, byudviklingsselskaber, sociale entreprenører samt forsknings- og undervisningsinstitutioner.
  • Sundhedsplanlægning i regioner og kommuner.

Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d).

Undervisere

Undervisere Plan, By & Proces

Undervisere Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: Cand.soc. i Plan, By og Proces og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier

Undervisningssprog: Uddannelsen er dansk og undervisningssproget er dansk.