Intro til uddannelsen
Vil du kommunikere historie?
På kandidatuddannelsen Historie + Kommunikation får du viden, færdigheder og kompetencer inden for historie- og kommunikationsfagets genstandsfelter, teorier og metoder.
Du får viden om længere historiske udviklingslinjer og kan med historiefagets videnskabelige redskaber analysere og beskrive, hvordan samfund og kulturer forandrer sig over tid, hvordan aktuelle samfundsforhold hænger sammen med deres historiske tilblivelsesprocesser, og hvordan mennesker anvender fortid i formningen af sociale strukturer, politisk magt og kulturel identitet. Du får teoretisk og praktisk viden om vilkårene for strategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskellige målgrupper.
Uddannelsen giver kompetencer i at tilrettelægge og styre komplekse og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser på det historiefaglige område, der forudsætter nye løsningsmodeller. Du kan igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser og rådgive institutioners, virksomheders og organisationers ledelse om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet.
Karriere
Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for:
- Kulturarvsforvaltning, museer, biblioteker, arkiver, historiske oplevelsescentre
- Historisk formidlings- og konsulentvirksomhed indenfor såvel digitale som ikke-digitale medier
- Planlægnings-, informations- og evalueringsopgaver i den offentlige og private sektor
Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d).
Undervisere
Fakta om uddannelsen
Kandidatgrad: cand.mag. i Historie og Kommunikation
Undervisningssprog: Undervisningssproget er dansk - enkelte studieelementer kan forekomme på engelsk.