Intro til uddannelsen

Vil du skabe bedre arbejdsliv gennem skarp kommunikation?

Forandringsprocesser i virksomheder kræver viden om arbejdslivets aspekter og præcis kommunikation, så ansatte, ledere og aktører har den nødvendige information til rådighed. På kandidatuddannelsen Arbejdslivsstudier & Kommunikation arbejder du med formidling som et værktøj i forandringsprocesser og i problemstillinger knyttet til arbejdslivet.

På uddannelsen kommer du i dybden med sociale, kulturelle og sundhedsmæssige problemstillinger knyttet til arbejdslivet. Du får både teoretisk og praktisk forståelse af arbejdets organisering, medarbejderinddragelse og betydningen af kommunikation for udvikling af arbejdslivets kvalitet.

Uddannelsen giver dig kompetencer til at udvikle, udføre og evaluere kommunikation i forbindelse med forandringsprocesser på arbejdspladser.

Karriere

Uddannelsen giver dig en bred vifte af jobmuligheder inden for:

  • Konsulent- og erhvervsservice som facilitator af forandringsprocesser
  • Institutioner, som formidler privatoffentlige samarbejder - f.eks.arbejdsmiljøapparatets rådgivning af virksomheder, uddannelsesinstitutionernes kontakt med virksomheder, arbejdsmarkedsorganisationers kontakt med virksomhederne.
  • Forskning og undervisning inden for arbejdsliv og kommunikation

Kandidatuddannelsen giver forudsætning for at påbegynde en forskeruddannelse (ph.d)

Undervisere

Undervisere på Arbejdslivsstudier

Undervisere på Kommunikation

Fakta om uddannelsen

Kandidatgrad: Cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Kommunikation

Undervisningssprog: Undervisningssproget er dansk - enkelte studieelementer kan være på engelsk