Børn møder ulige betingelser for at tage del i hverdagslivets sociale fællesskaber, og det har betydning for deres udvikling, læring, trivsel og fremtidsmuligheder. Det overordnede sigte med dette projekt er i fællesskab med fagpersoner i praksis at udvikle viden, der kan kvalificere det pædagogiske arbejde med at skabe relevante deltagelsesmuligheder for alle børn på tværs af dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og fritidsinstitution.
Projektet knytter ulighed til konkrete muligheder for deltagelse i hverdagslivets sociale situationer - deraf begrebet ‘situeret ulighed’. Når disse deltagelsesmuligheder stadig fremstår så diffuse, har det måske baggrund i, at vi er vant til at kigge andre steder, når vi undersøger ulighed. Ulighed i børnelivet er typisk blevet udforsket med udgangspunkt i børns familiære baggrunde – ofte forstået med begrebet ”social arv”. Nyere forskning peger imidlertid på, at der er gode grunde til at udvikle en ny vinkel på ulighed, der tager udgangspunkt i børns sociale situationer på tværs af deres livssammenhænge fremfor isoleret i deres baggrund. Dette understøttes blandt andet af statistisk forskning, der peger på, at omkring halvdelen af børn og unge i udsatte positioner i uddannelsessystemet kommer fra hjem, der ikke er præget af såkaldte risikofaktorer (Benjaminsen et al, 2015). Andre analyser problematiserer entydigheden i de årsagssammenhængsforståelser, der ligger til grund for tænkingen i ”social arv”, idet det påpeges, at der er flere børn med en ’sårbar’ social baggrund, der overskrider den ”sociale arv” end børn, der reproducerer den (Ejrnæs, 2007). I forlængelse heraf peger forskning på, at ”social arvs-tænkningen” ofte bliver dominerende i fagpersoners forståelser, hvilket i sig selv kan begrænse forventningerne til børnene og derved risikere at føre til, at deres udfoldelsesmuligheder hæmmes (Ejrnæs, 2003, 2019). Både i forskningen og den pædagogiske praksis må vi altså også interessere os for, hvordan ulighed hhv. skabes eller hæmmes i de konkrete institutionelle kontekster – såsom dagtilbud og skoler - og gennem de forskellige faggruppers arbejde og samarbejde. Vi må med andre ord åbne det, man kan kalde ’ulighedens sorte boks’ og se på de processer og samspil, der konkret har betydning for børns deltagelsesmuligheder i hverdagslivet (Larsen et al, 2019; Højholt, 2016, 2022; Højholt & Røn-Larsen, 2021).
Ved at udforske ulighed som ulige deltagelsesmuligheder i konkrete situationer i hverdagslivet fra både børns og fagpersoners perspektiver, skal projektet bidrage til faglig refleksion og udvikling af kernefaglighed og handlemuligheder omkring børns deltagelse og derigennem foregribe, at ulighedsskabende dynamikker udvikler sig. I projektet udforskes det derfor, hvordan forskellige faglige vidensbidrag kan udvikles og forbindes gennem et fælles fokus på deltagelsesmuligheder i hverdagslivet. Projektet vil kvalificere deltagelsesbegrebet i den sammensatte pædagogiske praksis og udvikle viden om, hvordan de faglige og tværfaglige indsatser kan komme tættere på børnenes konkrete hverdagsliv på en måde, der på en gang anerkender faglige forskelle og ser disse forbundet i fælles indsatser.
Projektet vil skabe praksiserfaringer med faglige indsatser og samarbejde tæt på børns hverdagsliv samt viden om almene sammenhænge i de samspil og processer, der har betydning for deltagelsesmuligheder i børns hverdagsliv. Disse erfaringer opsamles i et samlet videnskatalog, der består af en serie inspirationshæfter målrettet de forskellige faggrupper og deres respektive uddannelser på professionshøjskolerne og universiteterne. Herigennem vil projektet formidle viden, opmærksomhedspunkter, refleksionsspørgsmål, handlemuligheder og gode praksiseksempler i relation til arbejdet med børns deltagelse.
Projektet er finansieret af Fremfærd Børn: https://vpt.dk/generelle-aftaler/fremfaerd-boern