Temanummer om "Folk, folkestyre og populisme" redigeret af forskningsgruppen
Mikkel Flohr og Allan Dreyer Hansen fra forskningsgruppen har redigeret et temanummer af det fagfællebedømte tidsskrift Slagmark – Tidsskrift for Idéhistorie om “Folk, folkestyre og populisme.” Det indeholder originale bidrag fra førende danske og internationale forskere. Indholdsfortegnelsen og introduktionen kan læses gratis på tidsskriftets hjemmeside.
Temanummeret indeholder en omfattende introduktion af redaktørerne, ti originale artikler samt en enquete om populisme med bidrag fra Cas Mudde, Jan-Werner Müller, Chantal Mouffe, Camilla Vergara og Anton Jäger.
Udgivelsen blev fejret med en reception på Århus Universitet med et kort oplæg fra redaktørerne samt tre af bidragyderne Mikkel Thorup, Morten Haugaard Jeppesen and Alberte Bové Rud. Der har også været et arrangement i Roskilde. Der vil snart blive arrangeret et tilsvarende event i København.