Rapport: Mængden af konspirationsteorier under pandemien har været begrænset
En ny hvidbog, som projekterne DataPublics og AlterPublics fra Roskilde Universitet står bag, har analyseret udviklingen og cirkulationen af dansksprogede konspirationsteorier, ikke-konspirationsteoretisk misinformation og antisystemisk kritik under coronapandemien. Resultaterne tegner et mere nuanceret billede af den egentlige tilstedeværelse af konspirationsteorier på danske dele af sociale medier end ofte portrætteret i den offentlige debat.
- Med denne hvidbog sigter vi efter at kvalificere debatten om konspirationsteorier under pandemien. Teorierne får større og større opmærksomhed i hele verden, men ved grundigt at analysere indholdet og spredningen viser vi, at de formentlig ikke er lige så udbredte i Danmark som ellers antaget, siger lektor Mette Bengtsson fra DataPublics-projektet.
Hvidbogen består af tre forskellige, men sammenhængende studier. Fokus er primært på offentligt indhold på Facebook, da platformen er det mest udbredte sociale medie i Danmark og repræsenterer dermed de rum på nettet, hvor konspirationsteorier kan nå det største danske publikum. I del to af analysen undersøger forskerne dog også, hvordan opslag spreder sig til andre platforme og netværk.
- Vores resultater viser også, at selv om mængden af decideret konspirationsteoretiske opslag er meget lav, kan blot et enkelt misinformations- eller konspirationsteoretisk opslag opnå betydelig udbredelse, hvis det bliver samlet op af mainstreammedier, siger lektor Eva Mayerhöffer fra projektet AlterPublics.
De argumenterende træk
Det første studie i rapporten ser på de argumenterende træk ved udvalgte dansksprogede facebookopslag for bedre at forstå kendetegnene ved konspirationsteoretisk retorik.
Her fandt forskerne, at argumentationen hverken er særlig stærk eller deliberativ, mens indholdet er karakteriseret af en følelsesmæssig og patos-orienteret retorik, der ofte indeholder implicitte budskaber om, at man bør frygte fremtiden.
Misinformationers og konspirationsteoriers ruter
Det andet studie kortlægger centrale aktører og rum, som står bag spredningen af misvisende, falsk eller konspirationsteoretisk information på Facebook og andre platforme.
Denne del gør det tydeligt, at coronakritiske facebookgrupper og alternative nyhedssider er centrale aktører i online spredning af indhold, der er markeret som misvisende. Generelt har aktører, der deler konspirationsteoretisk indhold, dog betydeligt mindre gennemslagskraft end aktører, der deler andre typer misinformation.
Mængden af konspirationsteoretisk indhold
Det tredje studie undersøger mængden af dansksproget konspirationsteoretisk indhold under pandemien ved at analysere opslag fra tre danske coronakritiske facebookgrupper.
Studiet viser, at mængden af konspirationsteoretisk indhold i de udvalgte facebookgrupper var på sit højeste i begyndelsen af pandemien. Overordnet set er det dog færre end 1 ud af 20 facebookopslag, som er blevet kategoriseret som konspirationsteoretisk.
Hvidbogen er udgivet af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet og støttet finansielt af Illum Fondet. Den er udgivet både på dansk og på engelsk.
Rapporten er blevet opdateret den 23. november 2021 på grund af en fejl. Facebookgruppen "Spørg en læge om coronavirus", der har som formål at imødegå misvisende information om covid-19, var ved en fejl nævnt i et tekstafsnit, der opremser coronaskeptiske grupper. Der skulle have stået "Støt læger uden sponsor". Center for Nyhedsforskning understreger, at fejlen ikke har betydning for selve analysen, hvor facebookgruppen er blevet behandlet i overensstemmelse med dens formål. Vi beklager forvekslingen af navnene.