"En erhvervs-ph.d. er en fantastisk mulighed”

Hvad påvirker mødet mellem hjemmeplejere og borgere?

Det spørgsmål stillede sociolog og konsulent i fagforbundet FOA Tom Bjerregaard sig selv, da han lod sig indskrive på erhvervs-ph.d.-ordningen på Roskilde Universitet og samtidig skulle finde et emne, der var relevant for arbejdspladsen FOA.

”Man læser så meget i aviserne om, at hjemmehjælperne har meget travlt, når de besøger de gamle. De skal gøre lige præcis de ting, der står på deres liste; og de skal være ude af døren, næsten inden de er kommet ind. Undersøgelser viser, at det er rigtig, at mødet er forjaget. Men hvad skyldes det egentlig, at det er blevet sådan? Det var sådan, det startede. Jeg ville undersøge, hvordan virkeligheden ser ud ude i kommunerne”, fortæller Tom Bjerregaard, der har valgt Lejre Kommune som case for forskningsprojektet.

For tre år siden blev det vedtaget, at FOA skulle satse mere på forskning og i højere grad bygge sine argumenter på reel viden, ligesom man også ville forsøge at øge samarbejdet med forskningsinstitutioner. På det tidspunkt var Tom Bjerregaard afdelingsleder og havde efter mange år i FOA lyst til at lave noget andet.

”Det var ligesom om, at de to idéer krydsede hinanden, og så faldt jeg, nærmest lidt ved et tilfælde, over ordningen med en erhvervs-ph.d. og over, hvor mange tilskudspenge, der er i den. Jeg formulerede et projekt og forklarede direktionen hvor mange penge, der var at hente – det var en stor hemmelighed for dem - og så sagde de ja.

Først modtog Tom Bjerregaard et venligt afslag fra Forskningsstyrelsen. De syntes, det var et meget relevant projekt, men ville gerne have uddybet nogle forskellige ting. Det brugte han så en lille måned på, og så var bevillingen i hus.

Mere tillid
Har du allerede nu en idé om, hvad der påvirker mødet mellem hjemmeplejeren og borgeren?

”Ja, det kan fx være rivalisering mellem forskellige faggrupper. En kendt rivalisering er mellem SOSU-medhjælpere og sygeplejersker. De går og hakker lidt på hinanden, og prøver at møve sig lidt ind på hinandens områder. Det kan forme mødet.”

”Noget andet er den type viden, de skal basere arbejdet på. Deres arbejde er baseret på evidens-baseret viden, og det er meget styrende for, hvad de gør. De skal følge nogle helt bestemte regimer og fremgangsmåder, og når de står i en eller anden situationen, hvor fru Petersen har det dårligt, så skal de gøre noget bestemt. Men hvad nu, hvis man lod dem bestemme mere selv?”

”Jeg tror, at det ville forbedre mødet. Men det kræver, at man viser en større tillid til de ansatte; en større tillid til, at de er dygtige og har en solid faglig baggrund.”

”Den tredje faktor drejer sig om implementeringen af new public management. For 20 år siden blev alting styret stramt og deltaljeret. Kontraktstyring var bedre, sagde man, for det gav kommuner bedre mulighed for at handle i overensstemmelse med, hvad de vurderede var bedst at gøre. Og den kontraktstyring, som i udgangspunktet måske var god nok, den er så blevet strammere og strammere, mere og mere detailstyret og snæver og ufleksibel."

"Så det, der engang var godt, det er egentlig endt samme sted, som det man ville væk fra for 20 år siden. Og det, jeg godt kunne tænke mig, er at tegne et billede af er, hvad man kunne sætte i stedet for, hvis man afskaffer det her new public management."

Din teori er, at mødet ville være bedre, hvis der var mindre kontrol og mere frihed til den enkelte medarbejder. Men er det ikke nødvendigt med kontrol?

”Jo. Det ville være vanvittigt at afskaffe al dokumentation og kontrol. Selvfølgelig skal det være der på et eller andet niveau, så det handler om at finde et niveau, der er mere passende.”

”Mange forskere mener, kontrollen har taget overhånd, fordi man har baseret den offentlige sektors udvikling på en bestemt type tænkning. Herinde kalder vi det nyliberalisme. Og det er altså et grimt ord i FOA”, forklarer Tom Bjerregaaard og griner.

”Det, jeg prøver at argumentere for, er, at det ser ud til, at de her antagelser om, hvordan mennesker er indrettet, ikke holder vand. Der er ikke noget, der tyder på, at medarbejderne arbejder ud fra en tanke om egennyttemaksimering. De tænker mere på, hvordan de kan udføre deres arbejde bedst.”

”Mange klager over, at de bruger alt for meget tid på at registrere; de er sikre på, at hvis man nedbragte niveauet, ville de få mere tid til de gamle. Det handler jo ikke om støvet på skabene, men om, om de gamle trives. Mange tager sig så nok tiden alligevel, og så kommer det til at svie til dem selv i sidste ende.”

Snyd kan ikke undgås
Påvirker sagen om snyd i hjemmeplejen i Københavns Kommune dine overvejelser?

 ”Nej. Det, der er sket, er sket før, og det vil ske igen. Uanset hvordan man skruer et system sammen, så vil der altid være nogen, der ikke er alt for flittige, og der vil altid være nogen, der snyder lidt eller meget.”

”Det er klart, at en sag som Håndværkerhaven er vand på møllen til de, der vil have mere kontrol, men man bør vise besindighed - hvilket socialministeren også har gjort over for Dansk Folkepartis krav om mere kontrol. Man kan ikke opbygge et fuldstændigt sikkert system. Det ville også være til stor skade for alle dem - langt, langt de fleste - der sætter en ære i at gøre deres job godt og ansvarligt.”

 Er der noget, der har overrasket dig i din forskning indtil videre?

”Mange af FOA’s medlemmer er langt nede i hierarkiet, og de omgås faggrupper, som føler de er bedre uddannet end dem, fx sygeplejersker og læger. Det gør, at der opstår et negativt samspil. Og det, som har overrasket mig, er, hvor dygtige de egentlig er. Og derfor er det spild af ressourcer, at man ikke bruger dem meget mere til flere forskellige typer opgaver."

"Jeg ved godt, at deres tid er fyldt ud, men de kunne sagtens lave flere forskellige typer opgaver og få et meget større ansvar for at tilrettelægge egne opgaver selv. Det er synd, at den der kamp mellem fagene, skal dræbe initiativet.”

Viden frem for fordomme
Hvad er dit håb for undersøgelsen?

Det er mit håb at få aflivet nogle fordomme – og få dem erstattet med viden. Og så selvfølgelig at Lejre Kommune helt konkret vil kunne anvende mine resultater.

Hvad er dit råd til andre, der overvejer at skrive en erhvervs-ph.d.?

”Mit råd retter sig først og fremmest mod Forskningsstyrelsen. Hvis man kunne forenkle ansøgningsproceduren, tror jeg, mange flere ville søge. Jeg kan godt forstå, at de havde svært ved at skaffe ansøgere en overgang.”

”Derudover synes jeg, at det på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES) på RUC virker som om, at ordningen er kommet lidt bag på dem. De administrative medarbejdere har ikke den helt store indsigt i reglerne. Det er ærgerligt, for det er en fantastisk mulighed, også for universiteterne, for at nå ud til meget forskellige grene af samfundet."