Nyt ph.d. projekt om koloniserede caribiske kyster
Under den britiske kolonisering var en række øer i det caribiske øhav både nogle af imperiets første, men også mest lukrative kolonier, til trods for deres ydmyge størrelse. Øernes uafbrudte kystlinjer og isolerede geografi gjorde dem oplagte som destination under den maritime kolonisering, men betød også at det oftest blev stedet for det første, og ofte traumatiske, møde mellem kolonialist og indfødt. Og traumet er forblevet den caribiske kysts primære karakteristika. Imens plantagerne skød op på øernes landside, blev kysterne stedet, hvor lukrative og travle havnebyer blev opbygget. Samtidig blev havet det eneste mulige flugtsted for øernes indfødte og slaver, efter at de britiske koloniherrer havde kultiveret det tidligere vilde bagland. I dag er det stadig kysterne, der trækker fremmede til. Turister fra hele verden flyver langt for at opleve de caribiske strande, som store dele af lokalbefolkningen derfor tvinges væk fra. Mødestedet mellem hav og land, er også der hvor nogle af klimaforandringernes truende konsekvenser påvirker øboerne kraftigst. Igennem de sidste årtier har det caribiske område oplevet en intensivering af ødelæggende vejrfænomener, som kraftige tropestorme og oversvømmelser, der truer med at erodere kystsamfundenes økonomiske fundament og egnethed som levested.
Ph.d.-projektet ’Encountering and Colonizing Caribbean Coasts’ vil undersøge kysten som sted i udvalgt britisk og britisk caribisk poesi og prosa fra det 19., 20. og 21. århundrede. I sin analyse vil projektet arbejde i krydsfeltet mellem to af nutidens mest fremtrædende kulturteoretiske traditioner, postkolonialismen og økokritikken. To traditioner der begge indtager afgørende roller i civilisationskritik i dag, hvor Vestens kolonisering til dels har vendt sig bort fra befolkninger, men til stadighed insisterer på herredømme over naturens landskaber og deres kræfter. Projektet har til formål bl.a. at undersøge, hvordan litterære fremstillinger af kysten som sted har bidraget til udformningen af de caribiske kystlandskaber, der herskede under koloniseringen og dem vi kender i dag. Derfor vil projektet også indskrive sig i fagdiskussioner, der bevæger sig udover det litterære: fra historie og filosofi, til geografi og geologi. Projektets forhåbning er potentielt at formulere eller tilskynde en ny gren af økokritik, der ikke tager Vesten, men det caribiske øhav og dets til stadighed traumatiserede kyster, som sit udgangspunkt.
Anne-Sophie Bogetoft Mortensen er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med sidefag i minoritetsstudier og kønsstudier og dimitterede i 2018.
Hun fortæller: Jeg har kastet mig over dette projekt som resultat af en længerevarende interesse for hvordan postkolonial og økokritisk kulturteori-og analyse spiller sammen, og hvordan vi i Vesten til stadighed opererer med et ’kolonialt tankesæt’, når det kommer til vores kontinuerlige kolonisering af vores fysiske omgivelser. Som uddannet litterat mener jeg, at litteraturen spiller en afgørende rolle i de tankesæt vi former. Jeg interesserer mig for, hvordan litteraturen kan forandre de tankesæt, og hvordan en seriøs beskæftigelse med en litterær tradition som den caribiske, kan bidrage med et nyt blik på menneskets forbindelse med den fysiske verden der omgiver os. En mental forandring der måske kan lede til en fysisk også.