Videosamtalers betydning for pleje- og omsorgsarbejde

I de senere år er velfærdsteknologier blevet stadig mere udbredt i danske kommuner Målet er at levere velfærdsydelser af høj kvalitet på nye og mere effektive måder. Som del af denne udvikling anvendes videosamtaler mellem sundhedsprofessionelle og borgere i stigende grad til at erstatte fysiske hjemmebesøg og på den måde yde omsorg over skærm.

Medarbejdere i ældreplejen bruger videosamtaler til at kommunikere med de ældre i flere og flere kommuner. Indførelse af hjemmebesøg over skærm i  hjemme- og sygepleje kan bidrage positivt til at udvikle faglighed og mening i arbejdet. Her spiller medarbejdernes aktive deltagelse i udvikling af teknologien og hvordan og hvad den anvendes til en vigtig rolle.

Den viser imidlertid også at der kan være udfordringer og uhensigtsmæssigheder knyttet til skærmopkaldene. Det kræver, at medarbejdernes kendskab til borgerne er solidt, at der er tid nok til videosamtalerne, og at borgeren har lyst og evner til at deltage aktivt. Det viser denne undersøgelse, som forskere fra RUC og VIVE har lavet i samarbejde med Viborg Kommune.

Rapporten belyser, hvad det betyder for omsorgsarbejdet, og hvordan det påvirker de sundhedsprofessionelles arbejdsliv. Den belyser desuden hvilke faktorer, som har betydning for, om videosamtaler ud fra faglige og etiske kriterier opleves som en god løsning. Denne viden kan give sundhedsprofessionelle, rådgivere og kommuner inspiration og refleksion i deres videre arbejde.

Kompleks opgave at vurdere om videosamtaler "giver mening"

Undersøgelsen viser, at anvendelsen af skærmopkald, til at udføre omsorgsopgaver som kontakt, opfølgning og observation, indebærer nye måder at arbejde på. Et solidt kendskab til den enkelte borger og tid i samtalen er vigtige parametre for personalets oplevelse af, om de kan yde en god pleje via skærm. Viden om borgerne gør det muligt for medarbejderne at identificere, om der er afvigelser i borgerens rutiner, kropsholdning og stemmeføring. Den slags kan være tegn på forandringer i borgerens helbred og trivsel. Men skærmopkaldene har nogle begrænsninger, da det er vanskeligt at ”se gennem skærmen”. Medarbejderne kan derfor opleve at være i et krydspres, hvor de har ansvar for at gennemføre videosamtaler, samtidig med at de oplever, at rammerne for at gennemføre samtalerne er utilstrækkelige.

Der introduceres samtidig nye opgaver i pleje og omsorgsarbejdet. Det er en kompleks opgave at vurdere, om en borger skal modtage noget af hjælpen via videosamtaler eller ej, da det kræver faglige vurderinger af borgerens behov, kompetencer, kognitive funktionsniveau og motivation. Det kan desuden være en stor udfordring at anvende skærmopkald, hvis borgeren ikke er motiveret eller ikke har de nødvendige kompetencer til at deltage i samarbejdet. Derfor er motivation af borgerne også en ny og til tider tidskrævende opgave, der kræver emotionelle og pædagogiske kompetencer.  

Medarbejderne vurderer overordnet set, at Virtuel hjemme- og sygepleje er en god idé, ”hvis det giver mening”: Borgeren skal kunne se fordelene ved et skærmopkald, og medarbejderne skal finde det fagligt og etisk forsvarligt. De sundhedsprofessionelle kan bruge skærmopkaldene til at imødekomme borgerens specifikke behov på nye måder, og det kan under de rette betingelser give en oplevelse af ro og nærvær i samtalen med borgeren.

Se rapporten: Skærmopkald i hjemme- og sygepleje. Videosamtalers betydning for pleje- og omsorgsarbejde

Mere information

Annette Kamp, lektor Ph.d., Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet, kamp@ruc.dk, tlf. 46742885.

Rapporten er blevet til som led i Projektet: Velfærdsteknologi i pleje og omsorgsarbejdet, der er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Den er baseret på etnografiske feltstudier og interviews i to områder i Viborg Kommune udført af de to forfattere: Stinne Aaløkke Ballegaard, VIVE og Annette Kamp, RUC. Læs også om rapporten på VIVEs hjemmeside.