Valgkamp og mediedækning: Trods krig i Europa får forsvar kun sporadisk omtale
I starten af valgkampen var medieomtale af forsvar – trods krigen i Ukraine – nede på en sjetteplads i statistikken over mest omtalte emner i debatten. Det viser tal fra Roskilde Universitets valgbarometer, og det kommer ikke bag på Hanne Jørndrup, som er lektor i Journalistik ved Roskilde Universitet.
”Nu har politikere, medier og danskere – i de sidste 10-20 år – bredt været enige om, at velfærdspolitik og indvandringsspørgsmål er det, der er værd at diskutere i valgkampe, og i de senere år er klimaspørgsmålet også blevet centralt. Og så bliver det jo lidt selvforstærkende, at det er det, som medierne skriver mest om. Forsvarspolitik er sjældent et centralt emne i valgkampe, selv ikke i den årrække hvor danske soldater deltog aktivt i kampe i Irak, Afghanistan og Libyen,” siger hun.
Sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og forslaget om at øge forsvarsreserven fik dog kortvarigt omtalen af forsvar til at blusse op. Men på trods af at Danmarks sikkerhedspolitiske virkelighed har ændret sig med krigen i Ukraine, er det ifølge Hanne Jørndrup ikke nok til, at forsvar ryger højere op på dagsordenen. Hun understreger, at truslen mod Danmark skal være større for at forsvar kommer til at fylde mere hos politikere, medier og befolkningen.
”Jeg tror, at hele den konsensus eller borgfred omkring den danske politiske linje i forsvarspolitikken er hovedforklaringen. Befolkningen og politikerne er ikke umiddelbart bange for, at der skal falde bomber her i landet, og eftersom der ikke hersker betydelig uenighed i udenrigspolitikken, er der kun i lav grad anledning til at omtale forsvaret i medierne – og slet ikke under en valgkamp, hvor politikerne ønsker at skille sig ud fra hinanden,” siger hun.
Danmarks sikkerhed og forsvar blev dog kortvarigt et væsentligt tema i forbindelse med eksplosionerne på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 ud for Bornholm, og Hanne Jørndrup understreger, at episoder som disse er med til at skabe en større følelse af utryghed og dermed øge omtalen af forsvar.
Hanne Jørndrup forklarer yderligere, at en del af forklaringen også skal findes i, at det politiske handlerum kan virke større på andre områder end forsvarspolitikken. Det er fx lettere for politikerne at udskrive varmechecks eller foreslå reguleringer på afgifter, mens Danmark som nation og politikerne som enkeltaktører i praksis ikke kan stille meget op med Rusland, og derfor lægger man under valgkampe fokus på de ting, man kan ændre, og som er tættere på borgernes dagligdag.
”Økonomi er meget mere virkeligt og presserende for folk med røde tal på deres bankkonti,” forklarer hun.
Om valgbarometeret
Forskere fra Roskilde Universitet undersøger dækningen af folketingsvalgkampen 2022 i både traditionelle nyhedsmedier og på sociale medier.
Projektet foregår i samarbejde med TV 2 og med assistance fra Infomedia i forhold til indsamlingen af medieindhold.
Forskerne vil i løbet af valgkampen levere løbende analyser til TV 2, ligesom de vil dele data på Roskilde Universitets valgside og på sociale medier.
Projektet løber frem til valgets afholdelse. Herefter vil forskerne bearbejde alle de indsamlede data til en eller flere videnskabelige artikler.