Unge med psykosociale vanskeligheder kæmper for at få fodfæste på de videregående uddannelser

I bogen sætter forskerne fokus på det stigende antal studerende på danske videregående uddannelser med psykosociale vanskeligheder som bl.a. stress, angst og depression – lidelser, de enten havde, inden de påbegyndte en uddannelse, eller som de har udviklet undervejs i studiet. Forskerne har i den forbindelse gennemført en dybdegående kvalitativ undersøgelse, hvor de gennem to år har fulgt 47 studerende på syv universiteter og professionshøjskoler. I bogen lader forskerne de studerende komme til orde og belyser deres perspektiver på at studere og samtidig have psykiske vanskeligheder. Formålet med undersøgelsen er at skabe ny viden og udvikle initiativer til at understøtte de studerendes velbefindende.

"Vores undersøgelse peger på, at det især er samfundets, uddannelsesinstitutionernes og den enkelte studerendes opfattelse af, hvad det vil sige at være en god studerende, der bidrager til, at studerende med psykosociale vanskeligheder oplever et øget pres i uddannelsessystemet og har svært ved at finde fodfæste på en videregående uddannelse, forklarer Trine Wulf-Andersen", der er leder af forskningsprojektet.

Et øget tempo presser de studerende

En af de faktorer, de studerende peger på som en udfordring, er således det tidspres, der findes på videregående uddannelser i dag. Den økonomiske styring af den offentlige sektor og en række nationale uddannelsesreformer har medført, at tempo, strukturer og effektivitet fungerer som push-faktorer. Dette rammer især studerende, der forsøger at følge med i perioder med fysisk eller psykisk sygdom, og efterfølgende skal finde fodfæste på studiet igen.

Undersøgelsen viser derudover, at uddannelsesinstitutionernes øgede fokus på employability udfordrer de studerende. Men samtidig er de studerende også selv er bekymrede for at blive ledige efter endt uddannelse, og i den forbindelse vurderer de ikke, at det er nok at få gode karakterer.

"Næsten alle studerende i undersøgelsen har job ved siden af studierne for at forsørge sig selv, men også for at optimere deres cv, så de står stærkere i forhold til det fremtidige arbejdsmarked. Dette lægger et yderligere pres på de unge for at præstere, selvom de samtidig kæmper med psykiske udfordringer, og fører til en følelse af skam, hvilket er en følelse, studerende med psykosociale vanskeligheder ofte kæmper med," siger Lone Krogh.

Inkluderende læringsmiljøer med fællesskaber og klare rammer
Ud over at fremhæve de udfordringer, studerende med psykosociale vanskeligheder oplever på de videregående uddannelser, giver forskerne i den aktuelle bog også forslag til, hvad der kan forbedre situationen for de studerende.

"Det er vigtigt at løse problemet med tidspres i uddannelsessystemet, men det alene vil ikke ændre situationen. Et nødvendigt skridt er også at skabe flere og mere inkluderende faglige og sociale fællesskaber, understreger Annie Aarup Jensen," og Lene Larsen supplerer:

"Inkluderende læringsmiljøer vil bl.a. kræve transparens og en bevidsthed om at åbne fællesskaberne for studerende, som fx vender tilbage efter orlov eller har periodisk brug for nedsat tempo, og som kan udfordre eksisterende forestillinger om, hvordan man er en god studerende."  

Mere information

For yderligere information kontakt:

- Trine Wulf-Andersen på tlf.: 51 96 13 81 eller på e-mail: wulf@ruc.dk 
- Lene Larsen på tlf. 61 95 11 76 eller på e-mail: lenelars@ruc.dk
- Lone Krogh på tlf.: 28 95 91 42 eller på e-mail: lkr@ikl.aau.dk
- Annie Aarup Jensen på tlf.: 99 40 99 53 eller på e-mail: aaj@ikl.aau.dk