Trusler om valg kan forudsiges

Da Lars Løkke Rasmussen med hjælp fra bl.a. Radikale Venstre og Dansk Folkeparti foretog en af de mest markante ændringer af det danske velfærdssystem ved at udfase efterlønnen, skete det under trussel om valg. Midt i forhandlingerne truede han fra forsiden af Jyllands-Posten Dansk Folkeparti med at bruge sin magt som statsminister og udskrive valg, hvis de ikke makkede ret og stemte for afskaffelse af efterlønnen.

»Hvis Løkke kunne få reformen igennem, ville han binde fremtiden ved at indgå forlig med Radikale Venstre. Men det krævede, at DF var med. Derfor truede han med at udskrive valg, hvis de ikke indordnede sig, hvilket de til sidst gjorde for en symbolsk betaling i form af en grænsebom i Sønderjylland,« siger lektor i politologi på Institut for Samfund og Globalisering Flemming Juul Christiansen.

I et demokrati, der som det danske ofte består af mindretalsregeringer med mere eller mindre faste støttepartier, er valgtruslen især henvendt til støttepartierne, der risikerer at miste magt og indflydelse, hvis den modsatte fløj vinder et eventuelt valg.

»Truslen om valg er statsministerens ultimative våben til at få regeringspartiernes medlemmer og støttepartierne til at makke ret. Normalt søger man jo en forhandlingsløsning, men hvis det ikke er muligt i første omgang, så kan statsministeren sætte trumf på. Truslen om valg ligger hele tiden latent. Men ved at melde den offentligt ud, sætter statsministeren sin egen magt på spil, og derfor bliver truslen taget meget alvorligt,« siger Flemming Juul Christiansen.
 

Ikke tom trussel

Der er heller ikke kun tale om tomme trusler. Seks trusler ud af i alt 21 fra 1974-2011 er endt med valg.

Ved at se på samtlige valgtrusler fra de tæt på 40 år har han sammen med Michael Becher fra Universität Konstanz udtænkt en model for, hvornår det er mest sandsynligt, at en statsminister i et flerpartisystem truer med at udskrive valg.

Deres resultater er publiceret i det anerkendte tidsskrift American Journal of Political Science og Flemming Juul Christiansen betegner selv resultaterne som »politologisk grundforskning«.

»Vores data viser, at svage regeringer – forstået som regeringer med ringe mandatmæssig opbakning i Folketinget – men med stor popularitet i meningsmålinger, er mest tilbøjelige til at true med at udskrive valg. De har ganske enkelt mest at vinde ved et valg. Stærke regeringer – forstået som regeringer med stor mandatmæssig opbakning i Folketinget – der samtidig er populære hos befolkningen har mindre at vinde, mens upopulære regeringer med stor opbakning i Folketinget har mindst at vinde ved et valg, og derfor sjældnest truer med at udskrive valg,« siger Flemming Juul Christiansen.

Samtidig er trusler mere udbredt i begyndelsen af en valgperiode, mens sandsynligheden for valgtrussel bliver reduceret, jo tættere vi er på fristen for valg.
 

Ideologisk forskel

Truslernes hyppighed afslører også, hvor stabilt regeringssamarbejdet er. Fx måtte Anker Jørgensen ty til valgtrusler seks gange på syv år, mens Poul Schlüter også måtte afsikre pistolen otte gange i løbet af 10 år. Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen behøvede kun at true offentligt to gange i løbet af deres otte-årige regeringsperioder, mens Lars Løkke Rasmussen truede en enkelt gang i sine to år ved magten.

»Schlüter havde svage regeringer det meste af tiden, der til gengæld i de første år lå til stor vælgerfremgang, og derfor er det som forventet med de relativt mange trusler om valg i Schlüters tid som statsminister. Omvendt nød Anders Fogh Rasmussen godt af et meget stabilt samarbejde med Dansk Folkeparti, og det var først da medlemmer af Venstre og Konservative skiftede til det nystiftede Ny Alliance og tog deres mandater med sig, at Anders Fogh Rasmussen truede med at udskrive valg, hvis ikke de resterende af regeringspartiernes gruppemedlemmer holdt sig i ro,« siger Flemming Juul Christiansen.

Forskerens undersøgelse viser også, at der er større sandsynlighed for, at regeringen truer med at udskrive valg, jo større politisk forskel der er mellem regeringen og det parti, der giver regeringen flertal:

»Hvis den ideologiske afstand er lille, er det mindre sandsynligt, at regeringen truer med at udskrive valg. Generelt kan man sige, at truslen bliver brugt mest i de tilfælde, hvor dens konsekvenser er størst,« siger Flemming Juul Christiansen.

VALG I DANMARK 1974-2011

1974 Poul Hartling (V) ingen valg
1974 Poul Hartling (V) valg
1975 Anker Jørgensen (S) ingen valg
1976 Anker Jørgensen (S) ingen valg
1977 Anker Jørgensen (S) valg
1979 Anker Jørgensen (S) valg
1979 Anker Jørgensen (S) ingen valg
1981 Anker Jørgensen (S) valg
1982 Poul Schlüter (K) ingen valg
1983 Poul Schlüter (K) ingen valg
1983 Poul Schlüter (K) ingen valg
1983 Poul Schlüter (K) valg
1986 Poul Schlüter (K) ingen valg
1990 Poul Schlüter (K) valg
1992 Poul Schlüter (K) ingen valg
1992 Poul Schlüter (K) ingen valg
1993 Poul Nyrup Rasmussen (S) ingen valg
1997 Poul Nyrup Rasmussen (S) ingen valg
2007 Anders Fogh Rasmussen (V) ingen valg
2008 Anders Fogh Rasmussen (V) ingen valg
2011 Lars Løkke Rasmussen (V) ingen valg

Den nuværende regering er ikke med i undersøgelsen.