| Forskningsnyt

Transnationalismen er tæt forbundet med jødisk historie

Almene samfundsbeskrivelser hænger tæt sammen med bestemte historiske og kulturelle identiteter, hvilket bliver illustreret i forholdet mellem transnationalisme og amerikanske jøder i begyndelsen af det 20. århundrede. Det viser en ny bog af lektor Jakob Egholm Feldt.
Jakob Egholm Feldt bog
Foto: Eva Lykke Jørgensen

Det moderne samfund bliver kaldt transnationalt for at beskrive, hvordan mennesker, varer og meget andet bevæger sig hen over landegrænser. Når et begreb som transnationalisme bliver brugt, bliver beskrivelsen generelt betragtet som almen og neutral.

Men beskrivelser, der bliver opfattet som universelle, er ikke helt så universelle, for de har en historisk kontekst og bærer indhold og værdier med sig. I transnationalismens tilfælde er begrebet forbundet med jødisk historie.

Det har lektor Jakob Feldt skrevet bogen ’Transnationalism and the Jews – Culture, History and Prophecy’, der er udgivet på forlaget Rowman & Littlefield International, om.

”Man kan ikke forstå et moderne begreb som det transnationale uden at forstå sammenhængen med jødisk historie. Begrebet om det transnationale opstod i USA i starten af det 20. århundrede, hvor det blev fostret af jødiske intellektuelle, som gerne ville vende antisemitiske beskrivelser af jøderne til noget positivt,” fortæller Jakob Egholm Feldt.

Antisemitter har beskrevet jøder som rodløse handelsfolk, der kun tænker på penge, men vender man den mobilitet, som jøderne er blevet forbundet med siden Middelalderen, om, bliver det en kvalitet, der kan passe ind i et moderne samfund.

Sådan var det omkring overgangen fra 1800- til 1900-tallet, hvor USA oplevede en stor migrationsbølge af mange forskellige folkefærd fra Europa.

Symfoni eller smeltedigel
De mange nye mennesker, der kom til USA, førte til diskussioner om, hvad det betød for det amerikanske samfund. For skulle samfundet være en smeltedigel, hvor amerikanere blev støbt ud fra en bestemt form, eller skulle det være en civilisationernes symfoni, hvor hver gruppe spillede sammen men med hvert deres instrument?

Det var i den kontekst, at begrebet om det transnationale opstod og blev uløseligt forbundet med jødisk historie.

”Jøderne var nationale, men uden at have politisk suverænitet og uden at være fjendtlige over for andre grupper. Den måde, jøderne levede på, var eksemplarisk i en transnational, global, moderne og kapitalistisk verden,” forklarer Jakob Egholm Feldt.

Det var forfatteren Randolph Bourne, der i 1916 beskrev transnationalismen, og han var inspireret af den amerikansk-jødiske intellektuelle Horace Kallen. Kallen havde formuleret begrebet ’kulturel pluralisme’, hvori mindre grupper inden for et større samfund bevarer deres unikke kulturelle identiteter, men samtidig har gode relationer til det fælles samfund.
Randolph Bourne brugte jøderne som sit gode eksempel på transnationalismen.

Jøderne som det bedste eksempel
Forståelsen af, at et begreb som transnationalismen hænger sammen med et bestemt folk i en historisk kontekst, er stadig relevant.

”Det er interessant i dag, fordi det stiller spørgsmål til sammenhængen mellem beskrivelser, vi har af verden – noget vi betragter som neutralt og objektivt – og så specifikke etniske identiteter, som vi bruger til at eksemplificere det. Man kan sige lidt kækt, at bogen handler om, hvordan jøderne blev multikulturelle på den fede måde. Nogle kulturelle og historiske identiteter kommer til at fremstå som bedre for den moderne udvikling end andre,” siger Jakob Egholm Feldt.

Hans mål med bogen ’Transnationalism and the Jews – Culture, History and Prophecy’ er at forklare, hvordan det blev jøderne, der blev det bedste eksempel på den transnationale historiske og kulturelle identitet.

 

Mere information

Kontaktinfo Jakob Egholm Feldt