Svært at få skovlen under de politiske skandaler

De sidste 10 år er antallet af danske skandaler, der har nået medierne, tredoblet.

Det gælder ikke mindst de politiske skandaler. Men det hænger ikke sammen med, at medierne har fået nemmere eller hurtigere adgang til informationer om det, der foregår ”bag murene” i kommuner, regioner og på Christiansborg – nærmest tværtimod, påpeger leder af journalistuddannelsen på RUC, lektor Mark Ørsten.

For selv om embedsmænd i Danmark har en magt og indflydelse, vi slet ikke kender i de nabolande, vi normalt sammenligner os med, er det samtidig uhyre svært for pressen at få adgang til de informationer, der kan afsløre embeds- og magtmisbrug - og flertallet på Christiansborg er ikke interesseret i at sikre pressen nemmere og hurtigere adgang til informationerne.

»Det tager en evig tid at få aktindsigt i Danmark – modsat Sverige, der har en helt anden tradition for åbenhed i forvaltningen. Og det har jo ikke betydet enden på demokratiet for dem. Så derfor kan det godt undre, at danske politikere er imod at give pressen øget og hurtigere adgang til aktindsigt. Den offentlighedslov, vi har, er præget af tanker, der går helt tilbage til Enevælden, og den har været med til at fremelske en embedsmandskultur,« påpeger Mark Ørsten.

Når antallet af politiske skandaler alligevel stiger voldsomt, er det nok nærmere et resultat af, at nyhedsdækningen er blevet 24/7: Vi har haft en eksplosion i mængden af nyheder på mange flere platforme, og det har givet en øget konkurrence medierne imellem, mener Mark Ørsten.
 

Cavling-vindere måtte til Sverige

Sagen om de statsløse palæstinensere, der kostede Birthe Rønn Hornbech posten som integrationsminister i 2011, havde måske ikke fået det forløb og den offentlighed, som sagen fik, hvis ikke Ulrik Dahlin og Anton Geist, journalister på Information – der fik Cavling-prisen for deres dækning af sagen – havde bedt om aktindsigt i Sverige. Birthe Rønn havde nemlig sagt i Folketinget, at hun havde spurgt om praksis vedrørende de statsløse palæstinensere i vores nabolande, og Cavlingprismodtagerne havde derfor søgt aktindsigt i Sverige. Noget, der gik lige så hurtigt og smertefrit, som det er langsomt, problematisk og bureaukratisk i Danmark.

I forbindelse med modtagelsen af Cavlingprisen sagde Ulrik Dahlin da også:

»Det understreger for os nødvendigheden af, at pressen har muligheden for at kigge magten og myndighederne i kortene. Og derfor er det oplagt, at når vi i dag har mulighed for at tale direkte til pressens minister (statsministeren, red.), at den offentlighedslov, som snart er på vej, giver så vide beføjelser som overhovedet muligt for at få aktindsigt i den offentlige administration.«
 

Manglende aktindsigt – en skandale

Anton Geist supplerede med at fortælle om, hvordan de to prismodtagere havde oplevet, at den gældende offentlighedslov ikke fungerede, når de søgte aktindsigt. Noget lederen af journalistuddannelsen på RUC er helt enig i.

»Når vi taler om skandaler, er den største skandale uden tvivl, at pressen stadig har så begrænset adgang til aktindsigt i Danmark,« slår Mark Ørsten fast.

Han er ikke bange for at kalde det »en potentiel trussel for demokratiet«.

»Det er også derfor, spindoktorer har så fede tider. De er jo i stand til at handle med informationer, udvælge sig særlige yndlingsjournalister, som de kaster godbidder til, mens andre bliver holdt hen i uvidenhed. Det er tydeligt, at danske spindoktorer er langt, langt stærkere, end de er i vores nabolande, forklarer Mark Ørsten og påpeger, at der i de seneste par år har været oprullet flere store skandaler, der direkte har involveret spindoktorer og embedsmænd. ”Jægersoldater i krig”-sagen og sagen omkring statsministerens ægtefælle Stephen Kinnocks skat er nogle af de mere kendte sager, hvor embedsmænd har spillet en aktiv rolle.«

Danskerne er moralens vogtere

Med en tre-dobling af antallet af skandaler over de seneste 10 år kunne der være en fare for, at danskerne blev immune over for skandaler – men det er ikke sket endnu, ifølge Mark Ørsten.

»En amerikansk undersøgelse viser nemlig, at så falder vælgerdeltagelsen. Og det er ikke sket i Danmark – tværtimod,« påpeger Mark Ørsten og fortsætter:

»Selvom vi lider af politikerlede, så stiger vores nyhedsforbrug. Danskerne ser i gennemsnit 20 minutters nyheder på tv hver dag – plus at vi følger med på nettet, i radioen og i aviser. Sammenlignet med USA er vi meget oplyste omkring politik og samfundsforhold.«

Han fremhæver de moralske sager som dem, der især er i stigning – og dem, der får den mest massive mediedækning.

Tidligere udenrigsminister Lene Espersens ferie stemplede hende som ”ministeren i hængekøjen”; altså som doven, selv om tidligere ministre før hende beviseligt havde deltaget i endnu færre møder.

»Mediernes fokus på de moralske skandaler er med til at bekræfte nogle meget gammeldags moralske værdier, der har rødder helt tilbage i bondesamfundet. Og den tendens ser man i hele Skandinavien. Men mens medierne og befolkningen fokuserer på de hurtige enkeltsager, er der en fare for, at det tager fokus fra de mere strukturelle forandringer, som samfundet undergår.

Også politikerne fokuserer på enkeltsager – og på at svine hinanden til. Og det er ikke sundt for demokratiet,« slår Mark Ørsten fast.