| Tæt på videnskaben

Super-salmonella skal gøre os klogere

Lektor Lotte Jelsbak har fundet en særlig variant af salmonella, som kan være mere alvorlig end den almindelige salmonella. Derfor er den nye variant vigtig at studere.
Lotte Jelsbak - Rubrik
Lotte Jelsbak er lektor ved Medicinalbiologi ved Institut for Naturvidenskab og Miljø


Almindelig salmonella kan være slem nok, men ind imellem opstår der særlige typer af bakterien, der potentielt kan ramme mennesker endnu hårdere. 

Sådan en super-salmonella har lektor Lotte Jelsbak fundet i sit arbejde, som egentlig handlede om at undersøge kronisk salmonella. Det er bakterier, der ligger latent i dyr, så de ikke viser tegn på at være smittet. Alligevel kan disse dyr smitte – eksempelvis også mennesker. Undersøgelsen skulle give svar på, hvorfor disse produktionsdyr kan smitte os med salmonella. 

Lotte Jelsbak startede med én type salmonella, som udviklede sig til en anden variant. En super-salmonella, som ser ud til at smitte ret nemt, og som er mere modstandsdygtig end den normale bakterie. 

»Det er normalt, at der sker ændringer i bakteriers DNA. Der sker hele tiden, hvad man kan kalde fejl i DNA, så DNA’et ændrer sig, og hvis denne fejl giver bakterien en fordel i en given situation, f.eks. under infektion, så vil der opstå en ny og stærkere variant af bakterien. Hvis fejlen derimod ikke giver en fordel, så forsvinder varianten bare igen,« forklarer Lotte Jelsbak. 

Klon med konkurrencefordel 

Når en patient er blevet behandlet med antibiotika, vil patienten være mere modtagelig over for tarminfektioner, fordi antibiotikaen forstyrrer den normale tarmflora og skaber dermed plads til, at bakterier, der kan give sygdomme, kan vokse i tarmen. Dette gælder også for salmonella. 

»Denne specielle variant, vi har fundet, ser ud til at kunne udkonkurrere den normale tarmflora uden forudgående antibiotikabehandling, den er simpelthen blevet bedre til etablere sig i tarmen, og da den samtidig kan give sygdom, tyder det på, at det er en såkaldt super-salmonella,« understreger Lotte Jelsbak.

Bakterier spreder sig lynhurtigt

Ved at undersøge den nye variant af salmonella nærmere er der værdifulde informationer at hente, så videnskaben får en større forståelse af, hvordan sygdomme opfører sig.

»Der findes forskellige typer af infektionssygdomme, som er meget succesfulde, som spreder sig lynhurtigt, og som kan medføre dødsfald. Normalt går myndighederne ind og prøver at finde ud af, hvad kilden til sådan et sygdomsudbrud er, så de kan stoppe det. Det er myndighedernes opgave. Men det er også vigtigt at finde ud af, hvorfor disse typer af sygdomme kan gøre, som de gør. Det er det, vi som forskere skal finde ud af,« forklarer Lotte Jelsbak.

Den viden er vigtig, fordi udbrud af sygdomme kan udvikle sig eksplosivt.

»Med denne nye type salmonella kan vi gå ind og se på, hvor lidt der skal til, og hvor hurtigt sådan en bakterie kan sprede sig. Vi har en helt unik mulighed for at se på, hvilke faktorer der spiller ind. Vi vil undersøge, hvordan denne super-salmonella spiller sammen med en normal tarmflora, og hvordan immunsystemet agerer i forhold til den,« fortæller lektoren.

Bedre behandling 

Den viden, som Lotte Jelsbak håber at hente fra de fortsatte undersøgelser af super-salmonellaen, kan potentielt være med til at udvikle bedre behandling af salmonella-tilfælde ved hjælp af probiotika, der har en anden effekt end antibiotika.

For mens antibiotika udkonkurrerer og fjerner de øvrige bakterier i tarmfloraen, er probiotika en type mikroorganismer, som har en gavnlig effekt på den naturlige tarmflora i maven.

»Den viden, vi får, kan måske også gøre, at man kan udvikle ny probiotika. Der er en kæmpe interesse for god probiotika,« konstaterer Lotte Jelsbak.

Fakta om bakterien salmonella

Salmonella er en bakterie, der findes hos og smitter via dyr. Typisk bliver man smittet gennem kød og æg, men salmonella kan også forekomme i andre fødevarer. I Danmark smitter salmonella primært gennem svinekød, mens smitte gennem æg og kyllinger ikke længere er så normal.

Salmonella forårsager mave-tarminfektioner, som bl.a. kan føre til diarré, ondt i maven, feber, led- og muskelsmerter og hovedpine. Ifølge Statens Serum Institut blev der registreret 925 tilfælde af salmonella i 2015, hvilket er det laveste antal i perioden fra 2001 og frem. Statens Serum Institut skønner dog, at det reelle tal er væsentligt højere, fordi mange ikke går til læge med symptomerne.

Kilder: Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen