Studie: Stigende havvandstemperatur og eutrofiering kan føre til øget produktion af drivhusgasser i ålegræsmiljøer

Havgræsenge som fx ålegræs er vigtige økosystemer, der bl.a. fungerer som levested og yngleplads for mange dyrearter, og ålegræsset kan desuden oplagre drivhusgassen CO₂.

Men næringsstoffer fra landbruget kan havne i de omkringliggende vandmiljøer, og det giver næring til alger. Algerne begrænser, hvor meget lys der kommer ned til havgræsserne, som ellers er afhængige af meget lys for at kunne producere den ilt, som havgræsset har brug for.

Algerne kan også sætte sig på havgræssets blade som et tyndt mikroskopisk lag film, som såkaldte epifytter, som begrænser planten i at optage ilt fra vandet, hvilket er et problem om natten, hvor planterne ikke får lys og dermed ikke kan producere ilt selv.

Under disse forhold producerer bakterier, der lever i epifytlaget på bladene, bl.a. drivhusgassen lattergas og de giftige gasser nitrogenoxid og svovlbrinte. Det er et problem, fordi lattergas har et ca. 300 gange højere globalt opvarmningspotentiale end CO₂, mens høje koncentrationer af svovlbrinte har vist sig at kunne slå planterne ihjel.

Det viser studier, som lektor Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet har foretaget sammen med kolleger fra bl.a. Københavns Universitet.

”Disse biogeokemiske processer stimuleres yderligere af stigende vandtemperaturer, og dermed kan klimaforandringerne være med til at forværre dette problem,” siger Kasper Elgetti Brodersen.

Det kan påvirke havgræssets tilstand negativt, ligesom udledningen af drivhusgasser kan udjævne den ellers positive evne til kulstoflagring - en økosystemtjeneste, som havgræsser ellers er kendt for.

"At ålegræsengene kan gå fra at være et drivhusgasdræn til en potentiel drivhusgaskilde, er et problem i sig selv, men at der derudover produceres bl.a. giftig svovlbrinte på bladoverfladen, kan skabe store udfordringer for planterne, da svovlbrinten forholdsvis let kan trænge ind i planten igennem bladenes tynde og porøse overflader og slå planten ihjel," siger Kasper Elgetti Brodersen.

Sammen med kolleger har han fået udgivet artikler om disse biogeokemiske processer, som dermed er blevet beskrevet for første gang, i de anerkendte videnskabelige tidsskrifter 'Aquatic Botany' og 'Marine Pollution Bulletin'.

Mulighed for genopretning

Udover forskning i, hvad der sker i og omkring havgræsenge, forsker Kasper Elgetti Brodersen også i, hvad man så kan gøre for at hjælpe de undersøiske økosystemer, som er under pres.

Ålegræsenge er gået tilbage de seneste årtier, men der er en mulighed for at genoprette dem.

Kasper Elgetti Brodersen forsker i, hvordan man kan genoprette ålegræsengene ved hjælp af bionedbrydelige enheder, der hjælper med at stabilisere planterne og deres vilkår, da de bl.a. efterligner planternes eget rodsystem.

"Det er en ny udplantningsteknik, som vi på nuværende tidspunkt tester af i de danske fjorde, og som indtil nu har vist lovende resultater," siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet)