Store forskelle i gevinster ved udlicitering

Helt tilbage fra dengang, hvor det var navne som Reagan, Thatcher og Schlüter, der definerede de politiske strømme, har udlicitering og konkurrenceudsættelse i det offentlige været et varmt politisk emne; med stærke kræfter, der har trukket i retning af, at det offentlige skal sende flere og flere opgaver i udbud.

Den tendens fortsætter i dag med et rationale i ryggen om, at private aktører både kan skabe øget vækst, mere effektive løsninger og sikre en sundere økonomisk balance, end hvis det offentlige skulle varetage alle opgaverne selv.

»Det handler jo i sin essens om, hvordan man får mest for skattekronerne. Det er grundspørgsmålet: Kan private leverandører være med til at gøre det billigere og bedre?« forklarer Ole Helby Petersen, professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.

Læs flere artikler fra Rubrik

Som forskningsleder på forskningsprojektet EffektDoku har han sammen med kolleger fra RUC, AU, AAU, CBS, KU og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd gransket effekterne af konkurrenceudsættelse, og resultaterne er ikke udelukkende, som man kunne forvente, forklarer han.
 

Hullede veje som lakmusprøve

En del af Ole Helby Petersens forskning på området har koncentreret sig om vejvedligeholdelse - et felt, der giver god mening at bruge som pejlemærke for bredere tendenser, fordi alle kommuner har veje, der skal vedligeholdes, og fordi opgaven med at gøre det ikke er voldsomt påvirket af lokale faktorer. Derfor er vejvedligeholdelse altså en glimrende lakmusprøve på effekterne af udlicitering - en lakmusprøve, der repræsenterer en årlig omsætning på omkring 5 milliarder kroner rundt om i kommunerne.

Samtidig kan man se, at der over de senere år har været en vækst i graden af konkurrenceudsættelse i de kommuner, der tidligere lå lavt, mens de, der tidligere lå højt, har bevaret det høje niveau, således at de fleste kommuner nu har et forholdsvis ensartet højt niveau af udlicitering på dette område.
 

Gennemsnitskommunen har bedst effekt

Og selv om forskningen viser, at der generelt er en gavnlig effekt af udlicitering, så er der nogle interessante og uventede forhold, der gør sig gældende, forklarer Ole Helby Petersen:

»Overordnet set, så finder vi, at udlicitering er forbundet med lavere omkostninger på vejområdet - også når der korrigeres for vejenes kvalitet, altså hvor god en stand vejene er i.«

Det store ‘men’ indfinder sig, når man kigger på kommunernes størrelse sammenholdt med den gevinst, der opnås.

For det er fortrinsvist de kommuner, der har et indbyggertal i omegnen af den helt gennemsnitlige danske kommune, altså omkring 55.000 personer, der har effekt af udliciteringen, mens effekten er markant mindre i både de mindre og de større kommuner.

Det er vigtig viden, fordi mange anskuer udlicitering som en løsning, der kan foldes bredt ud over landet uden skelen til kommunale forskelle, forklarer Ole Helby Petersen:

»Der er to ting, der er vigtige, når vi taler om kommuners størrelse: Store kommuner kan på den ene side have større inhouse-kompetencer til at løse de mere specialiserede opgaver end de små kommuner og på den måde løse opgaverne effektivt selv. Omvendt kan opgaver i de små kommuner være mindre attraktive for markedet at byde ind på. Det kan fx skyldes, at opgaven har en begrænset økonomisk størrelse, og man derfor får en dårligere forretning ud af at udlicitere,« siger han.

Ole Helbys forskningsresultateter er udgivet i det internationale videnskabelige tidsskrift ’Journal of Strategic Contracting and Negotiation’ i januar 2017
 

Farvel til standardløsninger

Denne nye indsigt gør op med det, Ole Helby Petersen kalder en ’one size fits-all’-tilgang til løsningen af de kommunale opgaver - altså forestillingen om, at udlicitering er lige effektivt i alle landets kommuner.

»Vi har en tendens til at tale om reformer i den offentlige sektor som et bredt og ensartet fænomen, men det bliver ofte for bredt og unuanceret. For hvis de konkrete effekter, derude hvor borgerne møder servicen og skattekronerne bliver brugt, ikke er de samme, så peger det på et behov for løsninger, som passer til de lokale forhold,« lyder vurderingen.

Fra politisk side kunne en løsning være at overlade rorpinden mere til de enkelte kommuner på dette felt fremfor at opsætte ufleksible måltal og rammer for kommunerne, lyder vurderingen:

»Den bredere implikation er, at man måske kunne få nogle fordele ud af at lade det kommunale selvstyre råde lidt mere. Det vil skabe en mere effektiv opgaveløsning, som er tilpasset til de lokale forudsætninger og vilkår. Fortidens måltal har ikke taget højde for disse forskelle mellem kommunerne, og så er der risiko for, at det bliver for generaliseret en måde at styre på, som ikke altid giver de ønskede effekter,« forklarer Ole Helby Petersen.

Ole Helby Petersen er professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv og leder af Center for forskning i offentligt-privat samspil (COPS). Han underviser bl.a. på Forvaltning i fagene Praktisk statistik og Offentlig økonomi og regulering og på International Public Policy and Administration (IPAP).