Statsdannelse i rædslens centrum

Tobias Hagmann kan ikke vove sig helt ind i centrum for sin forskning. I det centrale Somalia hersker rædslen i en grad, så Udenrigsministeriet fraråder al indrejse. Landet bliver betragtet som et af de farligste lande i verden med drab og kidnapning som hverdag. Derfor bevæger Tobias Hagmann sig uden for centrum, i randområderne, hvor han kan se dannelsen af en stat, eller rettere, de mislykkede, fejlslagne og spinkle håb for dannelsen af en regering og et styre, der kan favne hele eller dele af Somalia.

»Jeg har en antropologisk tilgang til politisk forskning. Jeg er i felten, hvor jeg kan se forsøgene på at skabe en stat. Inden for politisk forskning ser mange Somalia som en fiasko, men jeg betragter det som et af de eneste steder i verden, hvor man helt konkret kan observere statsdannelse på flere niveauer,« siger Tobias Hagmann, der er lektor på Institut for Samfund og Globalisering.

Somalia blev en selvstændig nation i 1960’erne efter at have været delt i en britisk og italiensk administration. I 1991 kollapsede den centrale regering i en borgerkrig mellem klanlederne, der senere fik USA til at gå ind i konflikten på et FN-mandat. Kampene i hovedstaden Mogadishu er blandt andet beskrevet i filmen Black Hawk Down. Mens alt det stod på løsrev regionen Somaliland sig, og senere er andre regioner fulgt efter. I resten af Somalia har der været skiftende korrupte overgangsregeringer med folk fløjet ind fra USA uden lokal opbakning. Det betyder, at statsdannelsen befinder sig på forskellige stadier i de forskellige regioner. For Tobias Hagmann er det en enestående mulighed for at observere, hvordan stater bliver dannet.

»Det er så vigtigt at studere Somalia, fordi det er et eksempel på statsdannelse. Det viser med al tydelighed, hvor vanskeligt det er at opbygge en stat. Det interessante er, at man kan se statsopbyggelsen på flere niveauer samtidig. Men det er ikke en lineær udvikling, der er mange tilbageslag og skiftende succes,« siger Tobias Hagmann.
 

International fiasko

Somalilands nogenlunde velfungerende organisation, regering og administration er skabt uden synderlig hjælp eller midler udefra, omvendt er der blevet pumpet milliarder af dollars og hærskarer af diplomater ind i Somalia for at skabe en stat oppefra og ned.

»Oppefra-og-nedtilgangen har været en fiasko. Når udenlandske investorer og regeringer står klar til at pumpe en masse penge ind i landet, hvis man tilslutter sig betingelserne, har klanlederne en tendens til at tilslutte sig dem uden at diskutere det ordentligt i gennem. Skrækeksempler er Afghanistan, hvor der er pumpet milliarder af penge ind uden mærkbart resultat. Det er afgørende for statsdannelse, at en nation kan finansiere sig selv. I Somaliland satte klanoverhovederne sig sammen og diskuterede længe, før de blev enige. I dag er Somaliland et af områdets mest demokratiske styrer,« siger Tobias Hagmann.

Det internationale samfunds hastværk med at etablere en fungerende regering i Somalia opstod i kølvandet på terrorisme og pirateri. Indtil krigen mod terror blev landet stort set overladt til sit eget kaos. Men frygten for terroristreder førte til accelererede forsøg på statsdannelse.

»Diplomatiet er født af stater. Det er svært at samarbejde med et virvar af klanledere, der ikke nødvendigvis repræsenterer andre end sig selv. Men der er en udpræget mangel på fantasi. Man forsøger at skabe en meget centralistisk regering, hvilket medfører problemer, i stedet for at tænke i et mere decentraliseret styre. Man kan kun skabe en stat oppefra og ned, hvis man er i stand til at dominere og kontrollere aktørerne,« siger Tobias Hagmann.
 

Markedspladsen som case

I sit kommende projekt undersøger han, hvordan markedspladser i forskellige regioner fører til en statslig struktur, der vokser ud af lokalbefolkningen.

Markedspladser er et eksempel på noget tilsyneladende simpelt, der kræver en masse struktur for at fungere.

»Ved at kigge på markedspladser kan vi se, hvorfor nogle statsdannelser er succesfulde, mens andre er fiaskoer. Vi ser på statsdannelsen fra et økonomisk udgangspunkt. Det kræver penge at opbygge en administration, og de penge kommer fra skatten. Skatten kommer bl.a. fra markedspladserne. Markedspladserne kræver sikre handelsveje og et fungerende skattesystem. Derfor er der mange parametre, der skal fungere for at markedspladsen fungerer,« siger Tobias Hagmann.