Sprog og etik

Indlægget har været bragt i Weekendavisen d. 25. november 2016

Der er mange danskere, der ud over deres modersmål også taler ét eller flere andre sprog, som de møjsommeligt har tillært sig på skolebænken (eller mindre møjsommeligt ved at tilbringe tid i udlandet). Der er derfor også mange, der kender de åbenlyse forskelle, der er på, om man taler eller lytter på sit modersmål eller på et sprog, der falder en mere vanskeligt.

Skal man tro nogle helt nye forskningsresultater, rækker forskellene imidlertid langt videre end til oplevelsen af, at ens modersmål falder en naturligt, mens brug af et andet sprog ofte er en mere krævende affære. Om man lytter til sit modersmål eller et sprog, man kan mindre godt, kan tilsyneladende influere på mere overraskende måder - på indholdet af det, der tales om, herunder vores etiske vurderinger af, hvad der er rigtigt og forkert.

Forskerne bag resultaterne er en større gruppe spanske og amerikanske psykologer fra Chicago University og Universitat Pompeu Fabra i Barcelona. I deres eksperiment indgik ikke mindre end 725 forsøgspersoner, hvoraf cirka halvdelen havde engelsk som modersmål og spansk som andet sprog, mens den anden halvdel havde spansk som modersmål og engelsk som andet sprog. For alle forsøgspersoner gjaldt, at de ikke var egentligt tosprogede. Deres andet sprog var ikke et, de mestrede.

Forskerne præsenterede nu deltagerne for et velkendt etisk dilemma: En sporvogn med defekte bremser er i fuld fart på vej af sted over skinnerne. Længere frem står fem skinnearbejdere, som vil blive dræbt, når sporvognen kommer susende. På en bro over skinnerne står imidlertid en tyk mand, hvis krop vil kunne bremse sporvognen. Er det etisk acceptabelt at skubbe den tykke mand ned på skinnerne og dermed slå ham ihjel, hvis det er den eneste måde, hvorpå man kan redde de fem andre personers liv? Fra utallige studier ved man, at langt hovedparten, der bliver konfronteret med spørgsmålet, svarer benægtende. I dette tilfælde var billedet dog ikke helt så enkelt.

Det interessante var nemlig, at der viste sig at være en klar forskel på, hvilken version af dilemmaet deltagerne havde svaret på. De deltagere, der havde fået sporvognshistorien i deres andet sprog frem for i deres modersmål, var signifikant mere villige til at ofre den tykke mand for at redde de fem andre personer. Faktisk var det hele 44 procent af deltagerne, som gav dette svar, når historien blev givet i deres andet sprog, mens det kun var 18 procent af deltagerne, når historien blev præsenteret i modersmålsudgaven. Dette gjaldt, uanset om forsøgspersonernes modersmål var spansk eller engelsk. For en god ordens skyld bør det nævnes, at forskerne naturligvis havde sikret sig, at den engelske og spanske oversættelse af historien havde helt samme indhold, og at alle personer, der fik historien på deres andet sprog, fuldt ud forstod, hvad den drejede sig om. Det er tilsyneladende bare lettere at ofre nogen for at redde flere, hvis det foregår på et fremmedsprog.

Det virker unægtelig overraskende og besynderligt, at det i sig selv skulle gøre en forskel for ens etiske vurdering, om det, man tager stilling til, bliver formuleret i det ene eller andet sprog. Det er derfor også vigtigt at teste, om den slags resultater kan gentages.

Det ser det ud til, at de kan.

Et forskerhold fra universitetet i Trento har netop gennemført en række eksperimenter efter et nogenlunde tilsvarende design og har nået samme resultater. I forsøgene blev deltagerne bedt om at tage stilling til en lidt anden type historier med etisk indhold. For eksempel skulle de vurdere en historie om et søskendepar, som (fuldt beskyttede) har seksuel omgang med hinanden. Eller en historie om en person, der spiser sit afdøde kæledyr. Den slags historier er blevet brugt i en del tidligere eksperimenter og er skruet sådan sammen, at de typisk afføder en kraftig reaktion: »Det er forkert for søskende at have seksuel omgang!«, og »det er forkert at spise et dødt kæledyr!« I begge tilfælde dog også karakteriseret af, at det er ganske svært for forsøgspersoner at forklare, hvorfor de pågældende handlinger er forkerte.

Læs flere artikler om aktuel forskning

Deltagerne blev nu præsenteret for historierne enten på deres modersmål eller på et fremmedsprog (denne gang tysk, engelsk og italiensk) og skulle herefter angive på en gradueret skala fra »helt ok« til »ekstremt forkert«, hvad de mente om handlingerne. Da forskerne efterfølgende granskede svarene, viste der sig et klart mønster: De deltagere, der havde hørt historierne på et fremmedsprog, var betydeligt mindre hårde i deres vurdering end dem, der havde fået historierne på deres modersmål.

Så hvordan kan man forklare, at ens vurdering påvirkes af, hvilket sprog der er anvendt? Forskerne bag eksperimenterne har flere mulige hypoteser.

Én mulig forklaring bygger på den antagelse, at vi mennesker kan tage stilling til etiske spørgsmål på forskellige måder. Groft sagt kan vi enten følge vores umiddelbare følelser af, hvad der er rigtigt eller forkert, eller vi kan forme vores vurderinger på baggrund af omtanke. Ideen er nu, at mens brug af ens modersmål falder en let og naturligt, er brug af et fremmedsprog langt mere krævende.
Bevidstheden skubbes dermed i højere grad over i en modus med omtanke og refleksion.
Dette smitter af på den etiske vurdering.

Mens folk, der skal vurdere umiddelbart, typisk vil sige, at det er forkert at skubbe den tykke mand ned fra broen, kan en mindre umiddelbar og mere kalkulerende vurdering være, at det trods alt er bedre, at én person dør, end at fem dør. Kort sagt, det krævende ved brugen af et fremmedsprog forklarer, hvorfor man skubbes bort fra de mere umiddelbare etiske vurderinger og ender med nogle mere kalkulerede.

En anden mulig forklaring går på, at der til brugen af ens modersmål knytter sig et langt større arsenal af følelser - blandt andet foranlediget af de utallige moralske anvisninger, man er blevet fodret med, da man lærte sproget - end det er tilfældet, når man senere på langt mere akademisk vis har trænet et nyt sprog. Det er de følelser, der er bundet til modersmålet frem for fremmedsproget, som manifesterer sig i forskellen i reaktionerne på de etiske dilemmaer.

Uanset hvad forskningen måtte nå frem til som den plausible forklaring, er det mest bemærkelsesværdige naturligvis, at der overhovedet er den nævnte forskel. Det er en interessant, men mildest talt også uhyggelig tanke, at det i internationale fora - hvad enten det er politiske organer eller virksomheder - hvor der træffes vigtige etiske beslutninger, kan gøre en forskel, om det, man tager stilling til, bliver præsenteret på ens modersmål, eller på et sprog, man er mindre fortrolig med.