Sex og skønhed er vejen til Europa

Smukke øjne og velformede kroppe er afgørende parametre for afrikanske kvinders muligheder for at undslippe den afrikanske fattigdom og realisere drømmene på det forjættede kontinent – Europa. Mændene og de mindre attraktive kvinder må blive tilbage.

Dette er en udbredt opfattelse blandt fattige kvinder i Mozambiques hovedstad Maputo.

»Den altoverskyggende drøm er at komme til Europa, og selv om vi forskere måske finder det kontroversielt, så betragter de afrikanske kvinder det som en kendsgerning, at det kun er de smukkeste kvinder, der har mulighed for at blive gift med en europæisk mand og migrere,« siger lektor på Kultur- og Sprogmødestudier Christian Groes.

»Jeg spurgte en kvinde, der havde levet det liv med mand og penge i Europa, som alle drømmer om, hvorfor hendes søster ikke også var i Europa. Hun kom først med undvigende forklaringer, men da jeg spurgte ind til det, svarede hun til sidst ”She is too ugly for Europe”. Det er jo et rystende udsagn, men samtidig er det ikke meget overraskende, at det forholder sig sådan,« siger Christian Groes, mens han taler om ’seksuel kapital’ og ’erotisk magt’ for at beskrive, hvordan de mest populære kvinder bruger kroppen og skønheden til at tiltrække mænd, de kan rejse væk med.
 

Den seksuelle økonomi

Med Europas lukkede grænser er den eneste måde at komme lovligt ind på via ægteskab med europæiske mænd, som de møder i Mozambique. Det vil sige, at det stort set kun er intimitet med en mand, der fører til Europa, hvis man er en fattig kvinde.

Mange undersøgelser fokuserer ensidigt på afrikanske kvinder, der kommer til Europa som ofre for menneskehandel i sexindustrien. Men Christian Groes mener det snævre fokus kan påvirke forskningsresultaterne og skaber stereotype billeder af den afrikanske kvinde som offer. Derfor fokuserede han i forskningsprojektet ’Fra sårbarhed til sikkerhed: Transaktionel seksuel migration fra det sydlige Afrika til Europa’ på Maputos natteliv, hvor kvinderne møder de europæiske mænd og derefter på de lande og steder, de migrerer til i Europa.

Den metode gav ham en bredere forståelse af, hvorfor og hvordan afrikanske kvinder migrerer. Gennem syv måneder lavede han feltarbejde i Mozambiques hovedstad Maputo, og senere besøgte han nogle af de kvinder, der havde bosat sig i Portugal og Danmark.

»På den måde kan man ikke reducere rejsen mod nord til ægteskabsmigration, migrationsprostitution eller trafficking. I stedet bliver det er bredere felt, hvor det at gifte sig eller komme hertil som prostitueret er forskellige alternativer til at nå samme mål. Jeg skelner ikke skarpt mellem ægteskab og sexarbejde, for det gør mine informanter ikke selv, når de skal forklare midlerne til at nå deres mål. Det er derfor, jeg kalder det intime migrationsformer,« siger Christian Groes.

Begge dele er dybest set elementer i det, Christian Groes kalder ’den seksuelle økonomi’.

»Det er afgørende at være sig bevidst, at ægteskab, kærlighed og prostitution ikke er modsatrettede fænomener for de her afrikanske kvinder. Det kan skabe konflikter, fordi de europæiske mænd ikke mener, at penge hører til i et forhold, mens kvinderne betragter det som naturligt, at man hjælper økonomisk, hvis man holder af nogen. De ser det ikke som prostitution at modtage penge i et forhold. Det ses i stedet som kvindens ret,« siger Christian Groes.
 

Kontroversiel debat

Kvindernes drøm om Europa handler både om frihed og om at kunne forsørge familien. Men for en del lever livet som hustru i fx Danmark ikke op til forventningerne.

»Nogle vælger at forlade deres mand og i stedet blive prostituerede. Penge er i forvejen så forbundet med sex og kærlighed, at de ikke synes, der er stor forskel på at være prostitueret eller gift. De lader sig heller ikke anfægte af at skulle have sex med mange i løbet af en dag, fordi det ikke er så stigmatiserende i deres verden,« siger Christian Groes.

Med baggrund i sine resultater har Christian Groes i de senere år engageret sig i den stærkt betændte danske prostitutionsdebat, der ifølge forskeren i højere grad udkæmpes på ideologi og mavefornemmelser end på grundige etnografiske undersøgelser. For Christian Groes er det afgørende, at kvinderne kommer til orde via valid forskning.

»Jeg oplever meget voldsomme reaktioner og beskyldninger, når jeg forsøger at nuancere prostitutionsdebatten med kvindernes egne holdninger, så det ikke bare handler om, at de er sorte sexslaver. Selv om det kan være en ubehagelig sandhed, så er idéen om, at de bliver tvunget til Europa af skumle bagmænd, helt ude af trit med virkeligheden. Mange af dem betragter ikke sig selv som seksuelle ofre for disse mænd, men som personer, der er villige til at rejse langt for at følge deres drøm om rigdom og lykke og forsørge sig selv og deres familie. Til gengæld er de helt klart ofre for den lokale fattigdom og arbejdsløshed, ulige kønsforhold og forpligtelsen til at hjælpe familien økonomisk,« siger Christian Groes.