| Tæt på videnskaben

Satire: Hvad er det egentlig, vi griner af?

Nyhedssatiren udstiller dårskab og uvidenhed i samfundet, men hvilke greb gør den brug af for at opnå den ønskede effekt? Et nyt studie sætter satiren under lup.


Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler. Artiklen er bragt d. 18. marts 2021


I løbet af pandemien er vi nok mange, der har siddet dybt begravet i sofaen og scrollet Facebook igennem.

Der er vi muligvis stødt på opslag fra den nyhedssatiriske side RokokoPosten, der har udløst en så rungende latter, at den har kunnet høres helt ud i de mennesketomme og humørforladte gader og stræder.

Åh, hvor vi griner, når ufattelig dumhed og fejlopfattelser bliver sat i gabestokken, og vi svarer måske med et like og en kommentar: ’Spot on!’ eller ’Lige i øjet!’

Men hvad er det egentlig, der udløser vores latter? Hvorfor griner vi, og hvorfor tager vi latterliggørelsens parti? Og kan vi få flere til at forstå vigtigheden af eksempelvis vacciner via humoren?

Disse spørgsmål handler resten af artiklen om.
 

Hvad er satire?

Satiren går helt tilbage til de gamle grækere og romere, der slog sig på lårene over udstillingen af uholdbare samfundsstrukturer i deres tid.

Forskere taler om, at den enten kunne være 1) godmodig, 2) provokerende eller 3) aggressiv og hånende i sin facon, og målet var at skabe ændringer.

I dag dækker begrebet mere generelt over en udtryksform, der søger at udstille og kritisere personers handlinger, aktuelle sager eller tendenser i samfundet via overdrivelse og latterliggørelse – og det stadig på en af de tre nævnte måder.

Men satiren skal ikke forveksles med ironien og sarkasmen, idet de dækker over udtryksmåder, hvor man siger det modsatte af, hvad man mener. 

Den skal heller ikke forveksles med parodien, hvor man forsøger at lave sjov ved hjælp af efterlignelse.

Endelig skal satiren heller ikke forveksles med misinformation eller fake news, der bevidst forsøger at vildlede folk med løgne og halve sandheder.

Satiren ved godt, det den siger, er falsk, men den regner med, at modtageren forstår den skjulte betydning, som er den virkelige sandhed, den forsøger at kommunikere.


Vi stoler mere på satire

Der har været mange studier om satirens væsen, især inden for skønlitteraturen, men også i medieforskningen, hvor man senest har stillet skarpt på de amerikanske politisk satiriske talkshows som eksempelvis Stephen Colberts ’The Colbert Report’ og Jon Stewarts ’The Daily Show.

Herhjemme har vi tilsvarende programmer som Jonatan Spangs ’Tæt på sandheden’ og det tidligere radioprogram ’Den Korte Radioavis’, hvis karakterer stadig lever videre i andre formater.

Adfærdspsykologiske studier har undersøgt, hvilke typer information folk stoler mest på med henblik på alvorlige sager: de konventionelle og autoritative informationer fra for eksempel myndighederne, eller de satiriske versioner?

Og her vinder satiren overraskende nok.

Det er jo en interessant konklusion i en æra, der er blevet kaldt postfaktuel. Altså en tid, hvor følelser og udokumenterede fornemmelser efter sigende trumfer sikker viden og veldokumenterede fakta.

Betyder det, at vi under pandemien hellere har villet kunne godtage sundhedsfaglige informationer gennem latter og lårklask end fra Søren og Mettes gravalvorlige pressemøder og sundhedsmyndighedernes lige så gravalvorlige blå informationssider?

Det lader til, at Sundhedsstyrelsen giver det et forsøg med den nylige serie videoer med for eksempel Søren Brostrøm som ond ånd i spejlet hos en ung person, der vil ud at feste.

 

Sundhedsstyrelsens COVID-19 kampagne

Kan vi mon få flere danskere til at forstå alvoren via humoren?