Rektors tale til årsfest: Universiteterne spiller en central rolle i at forme fremtiden
Kære ministre, kære borgmestre, kære studerende, kolleger, kære alle sammen!
Velkommen til årsfest 2024 på Roskilde Universitet. Det er skønt at se jer alle sammen.
Vi er samlet for at fejre universitetet og fællesskabet, og jeg vil gerne tale om nogle af de værdier og visioner, der binder os sammen.
For det, der binder os sammen, bliver ikke mindre vigtigt i tider med store udfordringer.
Universiteterne spiller en central rolle i at forme fremtiden. Det er vores fælles ansvar at bidrage til et samfund, der er både bæredygtigt, retfærdigt og sikkert.
Et samfund hvor mennesker trives med respekt for hinanden og for kloden.
Jeg tror mange af os, der arbejder på et universitet, har valgt den vej, fordi vi håber at kunne gøre en forskel ved at uddanne mennesker på basis af stærk og levende forskning.
For mig har uddannelse altid handlet om at styrke og myndiggøre, at give studerende redskaber til at tænke kritisk og selvstændigt, analysere, opbygge deres egen viden og forståelse – og forholde sig til andres. Og om at kunne gennemskue, hvad der er sandt, relevant og værdifuldt, og hvad der ikke er. Det handler om at se sammenhænge og forstå, hvor man gennem sin faglighed har mulighed for at handle, og være med til at skabe positiv forandring.
De unges engagement tegner fremtiden, og vores fælles indsats er afgørende for et sundt og holdbart samfund.
De unge er allerede godt i gang.
Mange er dybt engagerede i klima- og energipolitik. Og på universiteter verden over protesterer studerende og kræver politisk handling for at sikre en mere retfærdig og fredelig verden.
Mange unge rundt i verden vender sig væk fra de etablerede institutioner. De går på gaden for at tale imod det, de ser som en dysfunktionel verden, de har arvet fra os, fuld af stridigheder og ulighed og en skadelig form for vækst.
Deres engagement minder os om, at vi som universitet har en forpligtelse til at være i dialog med de unge og lytte til dem. Kun sådan kan vi søge en helhedsforståelse af samfundet, så vi kan arbejde for fælles løsninger.
Dét samarbejde og dén fælles forståelse er også afgørende for at modvirke den voksende populisme, der bygger på forsimplede svar på komplekse problemer. Ved at styrke unges evne til at se både nuancer og helheder, bidrager vi til at skabe et samfund, hvor der er plads til håb. Det er dét, uddannelse handler om.
Universiteterne skal være et rum for dialog og debat, også om kontroversielle emner som køn, inklusion, konflikter, krige og religioner, med eksperter der belyser sagsforhold fra flere sider.
Universiteterne skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre åbenhed og saglighed. Også når det gør ondt, og når det kan blive ubehageligt.
(Talen fortsætter under billedet)
Når vi taler om velfærd og velfærdssamfund, er det vigtigt også at tale om samhørighed og mellemmenneskelig forståelse.
Her kan forskning og uddannelse bidrage, og det kan kunst og litteratur også. Kunst og litteratur var centrale i dannelsen af velfærdsstaten i 1950'erne og 60'erne. Det viser professor Lasse Horne Kjældgaard på forbilledlig vis med sin disputats Meningen med velfærdsstaten: Politikerne bag udformningen af velfærdsstaten diskuterede ikke bare med sig selv. De lyttede også til forfattere, kunstnere og intellektuelle.
Viggo Kampmann inviterede forfattere som fx Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen og Elsa Gress til at bidrage.
Den dialog, de skabte sammen, var med til at forme selve grundforståelsen af den danske samfundsmodel.
I dag har vi også brug for at udvide og kvalificere dialogen om det samfund, vi ønsker. Vi har brug for mere end økonomiske beregninger og effektivitet.
Der er behov for forståelse af økosystemer, og af sammenhænge mellem natur, kultur og mennesker. Sådan kan flere borgere i samfundet handle bæredygtigt. Vi er som befolkning gledet væk fra en helt basal naturforståelse. Der er brug for at sætte naturfag i folkeskolen ind i en kontekst, også med historie og litteratur; og der er brug for at mærke efter, hvordan mennesker interagerer med de naturlige og sociale miljøer, de lever i, så biodiversitet ikke bare er tal og CO2-beregninger. Det påpeger forfatter og ph.d. fra RUC Emmy Laura Perez Fjalland både i sin tværfaglige forskning – og i sit litterære værk Almanak.
Forfatteres blik kan også være afgørende, når det angår andre samfundsudfordringer. Mathilde Walter Clark, der også er alumne fra Roskilde Universitet, viser i sin bog Det blinde øje, hvordan minkbranchen påvirkede medier og politikere.
Clark graver dybt i spørgsmålet om, hvorfor mediernes fokus lå på minkavlernes følelser og ikke på de etiske problemer ved minkenes forhold.
Bogen viser samtidig, hvordan forskning og fakta kan sættes til side, når stærke økonomiske interesser er på spil.
På et af regeringens pressemøder i august talte statsministeren om at nedbryde siloer. De store samfundsproblemer, vi står over for i dag, skal løses på tværs af ministerier, og der skal mere politisk samtænkning og bedre forståelse for helheden til, lød budskabet.
Sådan skal vi også arbejde på universiteterne. Tværfagligt, samarbejdende – og altid med blik for at undersøge, hvad der egentlig er problemet.
Som vi ynder at sige her på RUC: Virkelighedens problemer kan sjældent løses med én faglighed alene.
På tværs af naturvidenskab, teknologi, humaniora og samfundsvidenskab skal forskere skabe viden og indsigt og dermed fundament for et opdateret velfærdssamfund i et udfordret 21. århundrede. Og det er netop det, RUC specialiserer sig i og uddanner til. De forskere og forfattere jeg har nævnt – og mange andre RUC-alumner – repræsenterer en evne og en vilje til at tænke tværfagligt og originalt, og at skabe en indsigt og forståelse, vi kan bygge på.
Og det er afgørende, at vi som universitet fortsat fremmer mange forskellige typer af samarbejder og vigtige vekselvirkninger mellem universitetet og det omgivende samfund.
Derfor lægger vi vægt på samarbejde med sygehuse og kommunale innovationsprojekter og på at finde tværfaglige løsninger på sociale problemer. Forskere fra RUC har bl.a. arbejdet med integration af it-systemer i hverdagens komplicerede hospitalsdrift, og de har også undersøgt, hvordan dårligt fungerende it-systemer kan skabe teknologistress på hospitalerne. Altså teknologi, der har den modsatte virkning af, hvad der var tiltænkt.
Det skal vi gøre bedre – og det kræver helhedssyn, og at vi lytter til forskernes anbefalinger.
Fremtiden er tværfaglig, og fremtiden er samarbejde med indsigt i forskellighed.
Her på universitetet har vi værdifuld erfaring med mange forskellige samarbejdsformer, også mellem sektorer, mellem uddannelsestyper, mellem teori og praksis, og med læring i samspil med vores omverden. Det er en del af RUC’s DNA.
Tak for jeres opmærksomhed, og rigtig god årsfest!