Rektor: Vi skal bruge coronakrisen til at udvikle nye samfundsløsninger

Indlægget har været bragt som debatindlæg i Altinget d. 28. maj 2020.

Danmark er kendt for at opdrage og uddanne til selvstændig tanke og handling.

Det skaber opfindsomhed.

Når der sker store forandringer, er det naturligt at være usikker, men når man har fået tid til at sunde sig, er det vigtigt at kunne tage handsken op og forsøge at tackle udfordringerne.

Omstillingen til en ny hverdag i coronakrisens skygge er en udfordring for universiteterne og ikke mindst de studerende.
 

Ny adfærd under krisen

Men de udfordringer, som coronakrisen giver de studerende, kan også være en anledning til at skabe forandring og handle anderledes, end man plejer at gøre.

De studerende kan vælge at finde kreativiteten frem midt i begrænsningerne. Nogle af begrænsningerne påvirker vores sociale adfærd, men kan måske også styrke den nære dialog og fordybelsen.

Andre rammer ind i en bæredygtighedsdagsorden, og vi får alle mulighed for at arbejde med vores adfærd, nu vi én gang er blevet så opmærksomme på den.

Det kan være lang transport, der kan undværes, fordi et rutinemøde kan tages på nettet, en eftertragtet professor fra USA der kan spare rejsen og deltage i undervisningen via Zoom, eller det kan være et projekt, der kan gennemføres med data indhentet via e-survey og telefonsamtaler.

Det kan være flere gå-møder og færre mails, flere tegninger og færre PowerPoints.
 

De studerende tilpasser sig

Adskillelsen har også været en øvelse i at tale sammen, modtage og give vejledning og feedback på en anden måde, end man hidtil har gjort det i mange uddannelser. Det skal vi arbejde videre med. Vi har behov for at kunne foretage et meget mere omhyggeligt valg af medie.

 Men de udfordringer, som coronakrisen giver de studerende, kan også være en anledning til at skabe forandring og handle anderledes, end man plejer at gøre.

Mange peger på træthed ved skærmene og på, at den digitaliserede undervisning gør dårlig kommunikation endnu dårligere, svag motivation endnu svagere.

Teknologien skal bruges kreativt, fleksibelt, for eksempel til forberedelse med korte koncentrerede instruktioner, og nogle gange skal den slet ikke bruges.

De danske studerende har allerede vist, at de langt hen ad vejen kan tilpasse sig en så stor forandring, som de er blevet stillet over for i dette forår. Og mange har fundet løsninger, ændret rutiner og støttet hinanden i at omlægge arbejdet, ændre opgavers retning og bruge teknologi på nye måder.
 

Vi kan bruge kompetencerne

Forandringsevne er en kompetence, som de studerende kan udforske og tage med sig til andre store udfordringer, som fremtiden nødvendigvis byder på, for eksempel indsatsen for klimaet eller udviklingen af velfærdssystemet.

Her løser vi ikke udfordringerne uden at bryde rammerne eller de opstillede præmisser.

De seneste måneder har bevist, at vi kan opfinde måder at tackle nye problemer, og vi skal fastholde, at det gør vi bedst sammen.

Vi skal sammen løfte ansvaret for at drage nytte af kreativiteten og tilpasningsevnen.

Individer og grupper af studerende skal på banen, forskerne skal sætte retning med tværfaglig indsigt, og politikerne skal være bedre til at formulere – og diskutere – den overordnede vision, så vi kan komme videre med de store påtrængende problemer, vi står over for.
 

Mere information:

For yderligere information kontakt rektor Hanne Leth Andersen e-mail: ha@ruc.dk, mobil: 2778 2838